Morten Pape troede, at han kendte sin familiehistorie. Indtil der tikkede en mail ind fra hans far
Morten Pape var egentlig sikker på, at han var færdig med at skrive om sig selv. Og at han havde skrevet sig selv helt ud af den dårligdom, han er opvokset i; at han var en mønsterbryder, ligesom omverdenen kaldte ham. Men nu vender han spotlampen tilbage mod sig selv og mod sit fædrene ophav. Denne gang med erkendelsen om, at mønsteret slet ikke er brudt.
MORTEN PAPES NYE BOG, ’Nøglebarn’, er lidt ligesom ’The Godfather 2’ – uden sammenligning i øvrigt, tilføjer han – i den forstand, at man følger to spor: et, der foregår i nutiden, og et, der går tilbage i tiden og optrevler rødderne til nutiden.
I nutidssporet i bogen er den 29 år gamle Morten Pape på overrumplende kort tid blevet en prisvindende, heftigt sælgende forfatter med debutromanen ’Planen’, hvori han har beskrevet sin barske opvækst i det socialt plagede boligområde Urbanplanen på Amager.
Pape har aldrig før prøvet, at folk kaster sig for fødderne af ham, og det gør de nu. Beskederne vælter ind. Og en dag finder han ud af, at det vilde antal beskeder slet ikke dækker over det sande omfang, for der findes nemlig – åbenbart – en spam-indbakke, og da han klikker på den, åbenbarer vildskaben sig først for alvor.
Taksigelser og datingtilbud fra unge kvinder. Men også – får han pludselig øje på – en besked fra en mand, der i ’Planen’ indtager en central og meget lidt flatterende rolle, nemlig hans far, Ole Visby Pape. I beskeden står der, at det er godt gået med bogen, men det er ikke alt: Faren har også vedhæftet et dokument, der bærer titlen ’Til mine børn’.
