Thomas Frydenlund er 37 år, salgschef hos Spo & Xo Sand Copenhagen. Og han er Danmarks bedst klædte mand nummer 9:
”Skuespilleren Jared Leto, fordi han er så god til at tilpasse sig forskellige lejligheder. Til daglig går han meget i T-shirts, jeans og støvler, men han kan virkelig også bære en smoking super flot. Selv når han møder op med pink hanekam, passer den til den karakter, han er. Nu går jeg selv meget med en klassisk fedorahat, så det kan jeg også godt lide, at han gør.”
Hvilken ting i din garderobe er du gladest for?
Annonse
”Mine Alden Cordovan, som er et par klassiske derby-sko. Det er en virkelig lækker kvalitetssko i en flot bordeaux farve, og de er lavet af hestelæder. Det føles som at gå i smør. Man kan bruge dem til pænt tøj, men de er også rigtig flotte til jeans, og så er de tidløse. Sko betyder alt for et outfit. Du kan have det flotteste tøj på, men hvis du har et par tarvelige sko, er det hele ødelagt.
”Min første skjorte fra Engineered Garments kunne jeg ikke finde i flere år. Jeg havde ledt efter den i lang tid, og det irriterede mig mere og mere, at jeg ikke kunne finde den. Skjorten er ret gammel, så den har de her ’madras checks’, der er begyndt at røre på sig igen. For ikke særlig lang tid siden fandt min nabo den så i en kasse i deres kælder. De opbevarer nemlig noget af mit tøj. Jeg har selvfølgelig også lavet en masse fejlkøb gennem tiden, men jo flere du laver af dem, jo bedre bliver du til at undgå dem.”
”Jeg kunne godt bruge et par sorte chelsea boots til vinter. Jeg har allerede fire par derhjemme, men jeg har ikke nogen til vinter. Sko er det, jeg bruger allerflest penge på. Jeg plejer at gå i Common Projects eller Saint Laurent, men jeg leder aldrig efter noget bestemt mærke. Det er ikke sådan, at jeg virkelig gerne ville have et par Gucci-sko eller sådan noget.”
Hvilken tendens håber du aldrig kommer igen?
”Jeans med bootcut til herrer er ikke så fedt. Nu skal jeg passe på, jeg ikke støder nogen, men jeg synes ikke, at det er så pænt. Jeg ved godt, at det er in til piger nu, og det er faktisk meget flot. Jeg gik meget i Levi’s jeans med bootcut, da jeg stod i butik i 2002, men jeg kan ikke sætte det ind i den stil, der foregår nu. Faktisk som det eneste, for tingene skifter og kører i ring, men bukser med svaj er ikke noget, jeg glæder mig til.”
”Jeg har ikke en dag, hvor jeg tænker, at her var et arrangement, jeg følte mig velklædt til. Men hvis jeg skulle tage pænt tøj på og føle mig velklædt lige nu, ville jeg tage en velour-blazer på med en hvid smokingskjorte, et par sorte jeans, chelsea boots og en sortgrå hat.”
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.