Foto: Jens Refsgaard

Stor guide: Sådan får du det rigtige ur med hjem

Der findes efterhånden så mange urhuse og modeller, at selv erfarne urkøbere kan have svært ved at orientere sig i urskoven. Euroman.dk har fundet fem af de vigtigste råd, som du skal have i baghovedet, når du handler nyt til håndleddet. 

1. Quartz er praktisk, mekanisk er blæret  
Det første (og dyreste) spørgsmål er, om dit næste ur skal være et mekanisk ur eller et såkaldt quartz-ur. Ur-samlere, forhandlere og andre connaisseurs er ikke i tvivl. Det mekaniske ur er altid førstevalget. Sjældent skæver de til quartz-urene, da håndværket i de mekaniske er langt mere imponerende. Men prisen er også derefter, så det kan godt svare sig, at sætte sig ind i de to typer, inden man langer en masse nuller over disken. 

”Et quartz-urværk er drevet af et batteri, der sender strøm til en quartzkrystal, som sættes i svingninger. Når en printplade har talt til 32.768 svingninger, sender den en impuls til en motor, der får sekundviseren til at tælle ét sekund,” forklarer urmager Jette Munk Oppelstrup, der har repareret og serviceret ure for Klarlund i København i 15 år. 


Luksusbrandet Cartier bruger også quartz-værker i deres ure. Dog kun i de fladere kvindemodeller, som ikke har plads til et mekanisk værk. 

Et mekanisk ur kan få energi på to måder, men vi lader de automatiske ure ligge og kigger på de manuelle. Meget forsimplet skal et mekanisk ur ’trækkes op’ ved at skrue på kronen, der stramme en fjeder, som via en reguleringsdel sender energi gennem urværkets mellem 50 og 300 dele.

Du kan genkende et mekanisk ur på sekundviseren, der har en flydende bevægelse, mens et quartz-ur kun tikker på sekundet.
 
Det mekaniske ur er langt mere kompliceret og koster gerne det tidobbelte eller mere sammenlignet med et quartz-ur. Derfor skulle man også tro, at de mekaniske ure også er mere præcise. Men faktisk er det omvendt. Det mekaniske urværk svinger kun ca. 28.000 i timen, og er derfor mindre præcise. 


Selv justering af urets lænke ligner raketvidenskab.

Begge urtyper skal forbi urhandleren til et serviceeftersyn, fordi de enkelte dele skal smøres. Quartz-uret skal tjekkes ca. hvert 10. år, mens det mekaniske skal ind hvert sjette år. Et serviceeftersyn koster typisk en tiendedel af urets nypris, og skal altså tages med ind i overvejelserne. Til gengæld har et mekanisk ur i princippet uendelig levetid, fordi producenterne ikke stopper produktionen af reservedele, mens de billigere quartz-ure oftere udgår.


Et Rolex-ur skilles og renses. De rød/orange klatter er smøring til tandhjulene. 
 
Som niårig fik Kristian Haagen sit første ur. Et Certina. Det spirede en interesse for ure, som han har samlet på siden 1993, da han fik tre Rolex-ure med hjem fra en rejse. I dag er det ham Bruun Rasmussen Kunstauktioner ringer til, når de skal vurdere kundernes ure. Haagen er ikke i tvivl om hvilket værk, der skal sidde i hans ure.
 
”Et mekanisk ur er for livet. Det er noget, der relaterer sig til en begivenhed, som du fejrer. Det er noget, du fx køber, når du bliver gift eller får børn.”

”Jeg har i flere år købt et ur til mig selv på min fødselsdag. Bilen og huset er betalt. Mine børn er sunde og raske. Husk at du godt må klappe dig selv på skulderen ved at købe et godt ur til dig selv.” 

Men Haagen er ikke afvisende for quartz-urets kvaliteter. Han fremhæver, at de kan være at foretrække, hvis du dyrker meget sport. Det mekaniske ur er finmekanik, som ikke kan holde til de mange stød. Det er det ikke lavet til. 

”Hatten af til Wozniacki for at spille tennis med et Rolex-ur om håndleddet. Det er sjældent set i den sport. Også selv om hun ikke har det på ketcher-armen.” 

Ifølge Haagen går du aldrig galt i byen med et Casio G-Shock, et af de mest hårdføre ure i verden.
 
”Du ser den neutrale sorte udgave på den mest hårdkogte læderhals af en udsendt soldat, mens camouflagemodellen sidder på gadens fashionister. Selv om Pharrell Williams ofte bærer et Audemars Piguet om håndleddet, ser man ham også med et G-shock. Og han er ikke betalt af Casio.”

Skal du kun bruge et ur til at se, hvad klokken er, er et quartz oplagt. Har du derimod tænkt dig at starte en familietradition, skal du kigge efter et mekanisk. 


Søren Gades personlige favorit i Klarlund-butikken er dette mekaniske Longines til 12.000 kr. 

2. Find guld på brugtmarkedet  
For førstegangskøbere er det oplagt at starte med et quartz-ur på grund af prisen. Men er det den indre mekanik, som fascinerer dig mere end en splinterny urkasse, er der råd at hente.
 
”Hvis jeg havde 5000 kr. ville jeg smide dem efter et Omega Seamaster fra 60’erne. For det første går klassisk design aldrig af mode. Du kan gå med det nu, og du vil kunne gå med det om 40 år. For det andet lavede Omega i 60’erne nogle af de bedste urværker, du kunne få på markedet,” fortæller Kristian Haagen.
 
Inden jagten på det perfekte vintageur begynder, skal du sætte dig ind i, hvordan du køber brugte ure.
 
”Køber du et, der er rimelig smadret, kan service godt løbe op i et par tusinde kroner. Jeg undersøger altid, hvornår uret sidst har været serviceret. Hvis det lige har været hos service, tikker det i hvert fald de næste fem til syv år.”
 
Lykkes det dig alligevel at finde en mindre skat hos en vintageforhandler eller et skummelt sted på nettet, har du et ur for livet.

Hos Franz Jaeger & Me handler Per Henriksen med brugte luksusure.  

”Får man renset sit ur hvert femte år, kan du stort set ikke slide urværket op. Og med de fleste kvalitetsure, kan man få reservedele. Der findes jo også gamle bornholmerure der er flere hundrede år gamle.” 

3. Pas på falskneri
Du skal være meget erfaren for at kunne spotte et falsk ur, selv om du står med det i hånden. Selv Kristian Haagen fortæller, at han kan have svært ved at sige, om et ur er ægte, uden at få lov til at åbne kassen og undersøge urværket. 

Ursamlerens bedste råd er tjekke sitet chrono24.dk, som er en af verdens største markedspladser for brugte ure. Han kører referencen ind på det ur, han gerne vil have, for at finde det gennemsnitlige prisleje. 

”Hvis jeg falder over et Rolex Submariner, som er 10.000 billigere end andre, ville jeg ikke engang overveje at kontakte sælgeren.”

Priserne varierer stort set kun efter urets stand, og der har Per Henriksen et par gode råd til at vurdere.  

”Tjek hvordan skiven ser ud, har det hakker i kassen, slør i lænken, og har det fået fugt? Fugt indebærer en risiko for, at urværket har fået rust, og så er der en masse arbejde i, at sætte uret i stand, og så er det naturligvis mindre værd.”


Butiksejer Per Henriksen åbnede urbiksen i 2007.

Hvis et ur får skiftet tandhjulene eller andre dele i urværket med nye originale dele, skal du ikke frygte for urets værdi. Til gengæld kan udskiftningen af en gammel urskive, betyde, at salgsværdien falder, fordi uret ikke længere fremstår i sin oprindelige stand. 

Endeligt råder Kristian Haagen købere til at besøge en forhandler med et godt navn. Også selv om det måske koster lidt ekstra. 

”Jeg har engang budt 16.000 for et Rolex Submariner på Ebay. Det var ikke synderlig billigt, og sælgeren havde udmærket feedback, men uret kom aldrig.”
 
Samtidigt pointerer Haagen, at fordi ure er en videnskab, kan en sælger godt være i god tro, men alligevel sælge noget skidt. 

4. Det dyreste er ikke (altid) det bedste 
Ofte er der stor forskel i prisen på lignende ure fra samme fabrikant, og (rige) urnørder er villige til at smide summer, der kan virke ufattelige for en mand med ny interesse for ure. Det hænger ofte sammen med, at uret har et specielt urværk eller er en sjælden model. 

”Det sker, at der kommer kunder ind, som kigger på et ur, hvor jeg må fortælle dem, at de kan få et, der ligner til det halve. At de måske ikke har behov for at få førsteudgaven af modellen eller et specielt urværk. Der er ingen grund til at betale for noget nørderi,  hvis man ikke går op i det.”



På overfladen ligner de to Rolex Sea Dwellers fra Franz Jaeger & Me hinanden. Men uret til venstre koster 75.000, mens den nyere model til højre fås for 39.000. Den nye er i princippet et bedre ur, men det gamle er en sjælden model med plexiglas og derfor et samlerobjekt. 

Et andet eksempel er de to Seamasters fra Omega på billedet herunder. Det til venstre koster 10.000 mere, fordi selve urværket er opbygget omkring reguleringsmekanismen, som får uret til at gå præcist. Til højre har Omega sat samme regulerende del ind i et allerede eksisterende urværk. 



Inden du tromler over til glasmontren med de velkendte brands, kan du med fordel stoppe op og undersøge de mere ukendte. Et eksempel er Tudor, som blev skabt af Rolex-grundlæggeren Hans Wilsdorf. 


Tudor blev grundlagt i 1946. I baggrunden er storebror. 

”De har knowhow og urkassen fra Rolex og får urværkerne fra ETA, som også laver urværker til fx Omega. De laver lækre ting, men prisen er den halve,” fortæller urmager Søren Gade fra Klarlund i København. 

Skal det være endnu billigere, har Kristian Haagen et godt øje til det Swatch-ejede amerikanske urmærke Hamilton. 

”Særligt den unge køber bør undersøge Hamilton, for du får virkeligt noget for pengene. Men de forhandles ikke i Danmark, så du må køre til Sverige og kigge på dem.” 

5. Dit håndled er ikke for tyndt 
Der er en tendens til, at mænd kommer ind i Klarlund-butikken hos Søren Gade, og siger at de gerne vil have et lille ur. Grunden? De mener, at de har et lille håndled. Men ifølge urmagerens egen mini-videnskabelige undersøgelser, tager de ofte fejl. 

”Jeg piller næsten altid det samme antal led af lænkerne på hvert ur, jeg sælger. Så der er altså ikke så stor forskel, som mænd tror.”

En anden ting, du skal overveje i forhold til størrelsen, er, at urmærkerne kan få de samme størrelser til at se forskellige ud. Ifølge Søren bruger Rolex lidt skarpere kanter og er dygtige til at få deres ure til at se større ud, end de er. Omega får dem til at se små ud med lidt mere runde kanter. Det betyder, at en 42 mm fra Omega ser ud af det samme som et Rolex på 40 mm, så man er nødt til at have det på håndleddet. 

”Jeg havde en kunde herinde tidligere i dag. Da han fik sat 41 mm på første gang, sagde han, at det var alt for stort. Da han gik ud af butikken, var det med den størrelse. Man er nødt til at prøve det. Gå med det. Et dykkerur skal fx gerne være lidt stort, hvor et dress-ur skal være lidt mindre.”

”Du har uret for livet, så tænk over størrelsen. Et ur i 39-42 bliver aldrig et stort eller lille ur. Hvor 44 mm, kan måske være for stort om 15 år.”


Rolex Submariner er et såkaldt dykkerur og må gerne fylde på håndleddet.

Kristian Haagen er til gengæld helt færdig med de store ure allerede nu. 

”Jeg vil ikke have flash. I dag vil jeg aldrig gå med et ur, der er 45-47 millimeter. Så ville uret komme før mig. Jeg kan godt lide, når uret kan komme ind under skjortemanchetten,” fortæller han.  

”Jeg har intet problem med at bære et ur på 36 millimeter. Før finanskrisen var det uhørt. Det var defineret som et dameur.” 

LÆS OGSÅ: Et ur til enhver tid i en mands liv

LÆS OGSÅ: 7 Røverhistorier fra urenes verden 

LÆS OGSÅ: De bedste ur-profiler på Instagram 



Se, hvad vi ellers skriver om: Ure og Stil