Mikael Jarnvig blev far som 52-årig: ”Pludselig stod jeg med ansvaret for et andet, levende menneske”

Mikael Jarnvig blev far som 52-årig: ”Pludselig stod jeg med ansvaret for et andet, levende menneske”

Den 71-årige vejrvært Mikael Jarnvig om at overnatte i en skov under en orkan, dramatiske flyveture og overlevelse i skolegården.

Offentliggjort

Har du nogensinde forsøgt at charmere dig til et sæde på business class?

”Nej. Jeg har altid taget det sædenummer, jeg har fået tildelt. Som regel det billigste. På min og min kones bryllupsrejse fløj vi endda med Aeroflot til Thailand med mellemlanding i Moskva. Det kan jeg ikke anbefale. Da vi lettede, løb der vand ud af bagagehylden.”

Har du så siddet i et fly og bedt for dit liv?

”Jeg beder hver dag, også når jeg flyver. Det er en ret fed fornemmelse, når flyet accelererer, og man bliver trukket tilbage i sædet, men når man så er oppe i luften, og husene og bilerne nede på jorden bliver meget små, så tænker jeg altid: ’Uha, der er langt ned.’