Alexander Husum blev født i 1997. Selvlært youtuber, influencer og foredragsholder. Desuden stifter af sit eget tøjmærke og indehaver af en YouTube-kanal med 382.000 abonnenter.
Min allerførste bil var en Swift 1,5. Man skal jo starte et sted, og jeg havde en kæreste på Sjælland. Jeg fik kørt en masse kilometer i en bil, der ikke havde fartpilot eller noget som helst, men erfaring, det fik jeg. At det lige blev en Swift, skyldes min højde. Jeg er to meter høj, og jeg ville gerne have en lille bil til at starte med. Swift’en er en lille bil med en stor kabine, så det var et godt match. Glæden ved at gå i gymnasiet og have en bil var vanvittig og dejlig. På det tidspunkt var det mest livestreaming, jeg gjorde mig i. Jeg spillede Minecraft og League of Legends og streamede det, hvilket bidrog til de 33.000 kroner, bilen kostede. Det var en smadderkasse, og jeg kørte måske 90.000 kilometer i den på halvandet år. Til sidst kom der nogle regninger, der var dyrere end selve bilen, og så var det slut med ’Taylor Swift’, som jeg kaldte den.
Annonse
2017-18: 2017 Renault Megane, Grand Tourer, sort
Jeg fik øjnene op for leasing og anskaffede mig en Renault Megane stationcar. Jeg havde virkelig savnet at have en fartpilot – jeg boede nærmest på landevejen og kørte rundt mellem mine venner og sov tit i bilen, så der skulle være noget plads og en fartpilot. Det var i det hele taget en lækker bil, syntes jeg dengang. Min far købte en magen til, så ham lykkedes det mig også at inspirere, men når jeg kigger på den i dag, kan jeg godt se, at der var lidt meget plastik i den. Ja, den var måske også lidt voksen i det for en 20-årig, men jeg fik en ung bil senere, det lover jeg.
2018-19: 2016 Audi A6 Avant 2.0, hvid
For mig var Renault’en luksus, men jeg kunne godt mærke, at det trak i mig, når der kørte en Audi eller en BMW forbi mig. Jeg vidste slet ikke, at jeg var til biler, men det fandt jeg så ud af, at jeg er. Meget endda. Jeg var også blevet afhængig af pladsen, så jeg skiftede til en Audi A6 stationcar. Det var en kæmpe upgrade for mig. Jeg gik også fra manuelt til automatgear og en helt anden komfort. Pludselig kiggede folk på mig, når jeg kom kørende. 20 år gammel og i en Audi A6 – det var vanvittigt. Det er faktisk også den bil, jeg savner mest. Jeg knyttede mig til den og havde en glæde ved den – i hvert fald lige indtil hjulene en dag røg af, mens jeg kørte på motorvejen. Det var boltene, der var spændt for hårdt, fik jeg at vide, og så knækkede de. Det skræmte mig. Planen var ellers, at jeg skulle have købt den, når leasingkontrakten udløb, men selv om jeg fik den fikset, stolede jeg aldrig på den igen – jeg følte, at det var en dødsmaskine.
2019: 2016 Porsche Macan S, sort
Nu begyndte det at gå stærkt. Det var hele mit liv, der gik stærkt. Jeg flyttede til Aabenraa. Indtil da havde jeg boet i Randers sammen med to venner, men de købte en kæmpe mansion, en liebhavervilla i Aabenraa, og så flyttede jeg med derned. Det var der, jeg mødte Leasing Partner, og de viste mig alle mulige lækre biler. Jeg ville egentlig bare have en
2019-: 2016 Jaguar F-Type, sort
Det var hele tiden tænkt som en kort, midlertidig løsning med den Macan, men jeg skal da love for, at jeg begyndte at kigge på andre muligheder. Det endte med, at jeg fik et valg. Audi RS7 eller Jaguar F-Type. Det åbenlyse valg var RS7 – den havde 740 hk, men jeg syntes, det var for vildt. Jeg tænkte, at jeg ville komme til at slå mig selv ihjel, så jeg tog det ansvarlige valg og leasede en F-Type. Det har jeg både elsket og fortrudt. Lyden fra den er vanvittig, det er den bedste V6-lyd, jeg nogensinde har hørt, men jeg savner pladsen, så nu køber jeg den ud om nogle måneder, og så køber jeg også en A6. Jeg har fundet en 3.0’er med 330 hk og S-Line-udstyr, som bliver min ekstrabil. Derudover er jeg ved at købe en kassevogn, som jeg skal have bygget om, så jeg kan sælge merchandise fra den. Det bliver noget lidt andet – måske jeg skal få nogen til at køre den og så selv ankomme i min jaguar.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.