Er prostitution et rigtigt arbejde?

Er prostitution et rigtigt arbejde?

Bør sexsælgende kvinder kunne opnå rettigheder som fagforening, a-kasse og dagpenge? Eller skal vi som samfund betragte dem som ofre for grådige, udbyttende bagmænd? Kristian Lauritzen er søgt ud i prostitutionsmiljøet på jagt efter svar hos en række af de kvinder, der sælger sex til tusindvis af danske mænd.

Offentliggjort

Selina sidder på bagsædet og kigger stille frem i luften, mens hun genkalder sig kundens ønsker. ”Mange af dem kan godt lide, at jeg kan huske, hvad de vil have, når jeg ankommer,” siger hun.

Firehjulstrækkeren glider lydløst gennem Københavns aftenmørke. Chaufføren, vi kalder Søren, da han ikke vil have sit navn frem på grund af hans familie og hans andet arbejde, og måske fordi escort-chauffører i flere tilfælde er blevet dømt for rufferi, har for et øjeblik siden indtastet et vejnavn i Taastrup på skærmen ved siden af instrumentbrættet.

Selina er på vej hjem til en ældre buschauffør, som gerne vil have lov til at tage hendes jakke af, når hun kommer indenfor, og som altid spørger, om hun vil have et glas cola.

”Så siger jeg: ’Ja, tak,’ og så svarer han: ’Så er tingene, som de plejer,’” fortæller den 28-årige sexsælger med et blodrødt læbestiftssmil.