Danske Robert vil bo i en træhytte i Colombias jungle: ”Min fars store spørgsmål var, hvordan jeg skulle tjene penge”

Hvordan bliver vi til dem, vi er? Robert Lennox-Hvenekildes eureka-øjeblik kom en morgen, hvor han besluttede sig for, at han ikke længere ville være doven og uambitiøs. I stedet, sagde han til sig selv, ville han være et nyt menneske.

Danske Robert vil bo i en træhytte i Colombias jungle: ”Min fars store spørgsmål var, hvordan jeg skulle tjene penge”
Offentliggjort

DA ROBERT LENNOX-HVEDEKILDE var yngre, var han et markant anderledes menneske, end han er i dag. Han bevægede sig anderledes. Han tænkte anderledes. Han drømte sågar om en anderledes fremtid.

Genopfindelsen af Robert Lennox-Hvenekilde skete ikke gennem et lineært hændelsesforløb, hvor han langsomt stykkede sig sammen til noget nyt, men på grund af et singulært øjeblik, der fik ham til at revurdere, hvem han var, og hvem han ønskede at være.

Han var en ”klassisk Charlottenlund teenager,” eller med andre ord en typisk gymnasiedreng, der lå derhjemme og fes husleje af med drømme om at tjene penge, uden et defineret ’hvordan’ de skulle tjenes.

Og sådan kunne livet lige så godt have fortsat.

DET ER KUN tre år siden, at Robert Lennox-Hvenekilde besluttede sig for at lægge sit liv om.

Han er netop hjemvendt fra Colombia, hvor han de seneste syv måneder har været i gang med at bygge sit fremtidige hjem, en træhytte, på et lille stykke land ude i junglen, hvor han vil være selvforsynende.

Hans stemme er skrøbelig, den har glemt, at den er til, for i Colombia talte han højest et par minutter ad gangen. Nogle dage talte han overhovedet ikke.

Indtil videre har han støbt fundamentet og gjort klar til at lægge gulv og sætte vægge op. Robert Lennox-Hvenekilde har aldrig bygget noget som helst, men det lader han sig ikke afskrække af.

”Jeg abonnerer ikke på ideen om, at man skal kunne finde ud af alting, når man går i gang med et projekt. Hvis jeg prøver og prøver, skal jeg nok lære at bygge en hytte,” siger han.

Robert Lennox-Hvenekildes forvandling er ikke sket som følge af en nærdødsoplevelse eller noget i den dur. Nej, han har blot backpacket gennem Sydamerika og Caribien i sit sabbatår.

I slutningen af gymnasiet blev han og hans bedsteven enige om, at de skulle ud og opleve verden. Mere af pligt end af lyst, og så blev det sådan. Da de tog rygsækkene på, havde han aldrig forestillet sig, at han ville ende med at bo i junglen.

Men på rejsen fik han et nyt perspektiv på livet. Han mødte mennesker, der ikke var traditionelt succesfulde, som dem han havde set i Gentofte, og langsomt begyndte han at tænke, at livet måske ikke handlede om penge eller succes, men at fylde livet med ting, man er passioneret omkring og interesseret i.

”Jeg vågnede en morgen og indså, hvad jeg vil have, mit liv skal handle om. Det er et enormt basalt spørgsmål, som man i start 20’erne ikke aner, hvad svaret er på. Mit svar er, at jeg vil bruge tiden på ting, jeg virkelig elsker.”

DA ROBERT LENNOX-HVENEKILDE efter flere måneders rundrejse vendte hjem og fortalte sine forældre sine planer om at flytte i junglen, var de mildest talt overraskede.

Hvad skulle deres bydreng dog i junglen? Robert Lennox-Hvenekildes søskende og jævnaldrende familiemedlemmer var alle gået den akademiske vej med videregående uddannelser, og ideen var, at han skulle samme vej.

Ikke at forældrene har været andet end støttende, understreger Robert Lennox-Hvenekilde, de var bare skeptiske.

”De kunne se, at det var nogle positive karaktertræk, jeg havde udviklet, mens jeg var afsted, men de var stadig bekymrede og havde svært ved at wrappe hovedet om, at det her var livet, jeg ville skabe mig.”

Året efter tog han igen afsted til Colombia, nærmere bestemt byen Santa Marta, der ligger ud til det caribiske hav, og så gik han rundt og sagde ’finca’ (spansk for ejendom og et af de få spanske gloser han kan), indtil nogen viste ham den perfekte grund: tre hektarer, aber og papegøjer som eneste naboer, avocadotræer, et vandløb og langt ude i junglen.

Grunden kostede 300.000 kroner. To tredjedel havde han sparet op i Danmark som Wolt-bud og kassemedarbejder i Lidl, den sidste tredjedel lånte han af sine forældre.

”MIN FARS STORE spørgsmål var, hvordan jeg skulle tjene penge,” siger Robert Lennox-Hvenekilde.

Det har han endnu ikke et klart svar på. Men han er så småt begyndt at tjene penge på sine sociale medier.

Da han flyttede til Colombia, begyndte han at lægge videoer på YouTube, Instagram, og på kort tid kom der mange øjne på hans profiler. I dag har han 400.000 følgere på tværs af sine sociale medier og millioner af visninger.

Hans videoer kredser primært om byggeprocessen, og hvordan han i fremtiden skal leve off grid.

Dermed skriver han sig ind i det skred i vores medieforbrug, der er sket de seneste par år. Vi snakker om at blive mobilfrie, tage digitale detoxes og frigøre os fra tech-mogulernes fastholdende algoritmer.

Hvad, der i lige så høj grad ser ud til at ske, er, at vi forbruger mere og mere indhold fra mennesker, der lever og overlever i naturen. Først var det #vanlife, siden var vi fastlåst til alt om vandring og nu kigger vi på folk, der lever en mere primitiv livsstil i naturen og ikke af naturen.

”Kigger jeg på mine følgere, tror jeg, at mange rundt i verden ikke er supertilfredse med, hvad de laver i deres liv. De laver ikke det, de brænder for eller drømmer om. Derfor ræsonnerer det med dem, når de ser mennesker, der har smidt alt til siden for at gøre præcis det, de har lyst til,” siger Robert Lennox-Hvenekilde.

Selv ser han mange af sine venner tage veje i livet for at leve op til et ideal, de ikke er enige i, og vælger uddannelser, de ikke er passionerede omkring.

”Mange unge ender med at blive trukket langs en traditionel rute, som de ikke selv har besluttet. Og en dag vågner de op og spørger sig selv ’går jeg egentlig og laver noget, jeg brænder for?’”

Lige nu er han tilbage i Danmark for en stund for at spare op til næste del af byggeriet. Han håber på, at hytten bliver beboelig i starten af næste år, og på det tidspunkt kunne leve udelukkende af sociale medier.

”Min drøm er, at folk ser mit indhold og i stedet for kortvarigt at nyde et dopamin spike, søger de friheden i deres eget liv.”