Ved Granola hilser to bekendte på hinanden og falder i snak. Først siger den ene "Tak for i går", fordi han var med til den unge kvindes studenterfest. Manden, der er iført en ternet blazer, har ingen studenterhue på og ser også ud til at være et par år ældre end kvinden. Sikkert i starten af 20'erne.

Begge har dog Jørgen Leth tilfælles. 

"Jeg er her for at få et billede med Jørgen," siger manden.

"Ja, skal fucking have et billede med Jørgen. Vi kan gå der op sammen, så bliver det ikke akavet," svarer hun tilbage.

Han forklarer, at han var nødt til at udskyde en lejlighedsfremvisning for at være her. Kæresten kunne intet stille op:

"Jeg fortalte hende: 'Skat, jeg skal se Jørgen, før vi kigger på lejlighed. Det kan vente. Livet handler om de rigtige prioriteringer."

Hun fortæller, at han ikke er den eneste, som har ofret sig:

"Jeg vader ud i regnvejr for Jørgen. Jeg burde jo sove mine tømmermænd væk."

Herefter udvikler deres samtale sig mere følelsesmæssigt:

"Jørgen Leth er ham, der har lært mig at tænke dybere over tingene," siger han og mener det.

"Prøv at hør her. Jeg elsker ham," lyder hendes helt Justin Bieber-fans-agtige svar tilbage.

En tredje siger, at han er klar til at overfalde Leth. Altså, ment på den gode måde.

Her fem minutter før aftalt er der stadig intet syn af den populære mand, der kan kalde sig for filminstruktør, poet, levemand og ikke mindst cykelkommentator.

Eneste hint er den store, hvide Citroën, der holder ved fortovet. Bilen er klistret til med Jørgen Leth-stickers. På mærkerne har han selvfølgelig en gul cykelkasket på. Bag forruden gemmer sig et landkort over Vallée du Rhône, der var nedsat med 50 procent i pris.

Men så sker der noget. Sønnen Asger Leth, der også er filminstruktør og elsker af cykelsporten, dukker op på stedet. Han begynder med det samme at tale guidende i sin mobiltelefon. Det ser vigtigt ud, og det er nok, fordi Jørgen Leth nærmer sig.

Et par minutter senere kommer endnu en hvid Citroën kørende og parkerer ved siden af den anden. Der er en særlig årsag til, at det kun er biler fra det parisiske mærke, der bliver brugt. Det bliver afsløret senere.

Bildøren åbnes. Leth placerer sin stok på fortovet og træder ud fra passagersædet. 

"Tak for invitationen, Jørgen," råber en mand til ham.

"Velbekomme," svarer en oprejst Leth ydmygt og prøver at få sig et overblik af menneskehavet.

Der er kun kommet endnu flere mennesker til - og tendensen med studenterne fortsætter. Det er Jørgen Leth-land, vi befinder os i.

"Mit liv er fuldendt. Legenden er ankommet," siger kvinden, som holdt studenterfest i går.

Leth er klædt skarpt og veloplagt. Han har en navy blazer på, indenunder en beige hørskjorte og tilsat en mere uformel kombination af denimbukser og sneakers. Sokkerne er stribede og farverige og ligner et par fra Paul Smith. De firkantede, sorte solbriller fuldender hans look.

Han sætter sig ved et bord foran caféen og får serveret et lille glas. Citroënens bilradio spiller højlydt musik af jazzmusikeren Chet Baker. Bilruderne er rullet ned, så det kan høres ordentlig.

Han snakker med nogle af sine venner, mens alle de unge fans kæmper med at tage sig mod til at hilse på ham.

Indtil sønnen Asger forklarer, at de skal lave en kø, så de kan få en autograf og et foto med Leth.

Det er særligt populært at få en hilsen i studenterhuen.

Sådan en signering får en student på 19 år. Han fortæller til sin sidemakker, at det sjove med Jørgen Leth er, at han altid har kendt hans stemme, men uden egentlig at vide, hvem Jørgen Leth er. Stemmen er den eneste årsag til, at han overhovedet har fulgt med i Tour de France.

Herefter går den 19-årige student over på den anden side af fortovet og kigger op mod himlen. Han rækker begge hænder i vejret mod Vorherre og takker ham. Det er ren tilbedning. 

Mens alt dette finder sted, kommer en far gående med sin 5-6-årige søn i hånden. De snakker om Jørgen Leth, fordi faren også skal se ham.

"Far, det er en gammel mand," siger drengen, så ærligt og uskyldigt, som kun børn kan gøre det.

Faren smiler sødt til sin søn og undlader at kommentere på det.

Den lille dreng er dog ikke den eneste, som har ment, at Jørgen Leth er blevet for gammel.

Efter mange års samarbejde med TV 2 ønskede TV-stationen at bruge Jørgen Leth i studiet i Odense under årets Tour de France fremfor at have ham i Frankrig, men det nægtede cykelkommentatoren, og derfor måtte de skilles.

Leth er også blevet ældre. Han er 82 år, men udover problemer med bentøjet er der intet, som taler for, at han skulle pensionere sig selv nu. Han har for nylig udgivet en digtsamling og har to film på vej, forklarer han.

”Jeg går dårligt, men jeg kan sagtens passe jobbet, selv om jeg ikke er i sportslig form," siger han.

Leth og alle journalister er nu rykket ind i selve café Granola, hvor han vil afsløre nyheden omkring sin kommende dækning af verdens hårdeste cykelløb.

Han starter med at sige:

”Tak for jeres tålmodighed. Det er ikke hver dag, at man møder sådan et flor af unge mennesker, som alle erklærer, at de er mine fans, og det er jeg meget glad for. Også at pressen ser det ovenikøbet, det er jo ikke så voldsomt planlagt, men sådan er det, og det er jeg glad for.”

”Det er på et tidspunkt, hvor Tour de France starter om et øjeblik, og som I ved, skal jeg ikke derned for TV 2 i år, men jeg skal derned alligevel. Det er dét, som jeg hermed annoncerer i dag.”

Leth har fundet en ny samarbejdspartner i Citroën.

"Der har været forskellige interesserede, og der har været mange forespørgsler fra medier, jeg skulle tage stilling til. Men vi har så valgt Citroën - min søn Asger og jeg – der gerne vil stå fadder til turen. Vi skal ned til og igennem Frankrig, vi skal ikke følge ruten, men i nærheden af den, og vi skal fortælle om, hvad vi oplever i Frankrig. Sådan som jeg plejer at forholde mig til løbet.”

Der er tale om en videopodcast, som sendes hver dag på Citroëns hjemmeside.

”Hvordan det bliver, vil tiden vise. Men vi har en plan, vi har en plan," siger han helt Egon Olsensk.

”Vi vil sende noget hjem hver dag fra Tour de France – eller fra Frankrig. Det er jo mere det, for jeg kan ikke bruge navnet Tour de France, når jeg ikke er krediteret, det kan man ikke lege med. Akkreditering er alfa omega, det er guld, det kan man ikke bare købe. Der må man stå distancen. Hvis man ikke har akkreditering, så må man lave det på en anden måde, ganske simpelt."

”I store træk skal vi hænge ud i Sydfrankrig, oppe i bjergene. Fortælle de nærmeste venner, hvad vi laver. Låne et slot hist og her. Tage det lidt afslappet, vi skal være i nærheden af Montpellier på et tidspunkt. Vi har inviteret nogle af vores venner derned, og vi ser så, hvad vi kan lave med dem.”

Podcasten skal opfattes mere som et supplement til den traditionelle dækning, forklarer Leth.

”Jeg glæder mig til at opleve Tour de France fra en anden vinkel og med en anden afslappethed. Det synes jeg egentlig godt, at jeg, med mine mange år i Tour de France, kan fortjene på det her tidspunkt, uden at trække mig tilbage, slet ikke. Men jeg kaster mig ud i en ny vinkel på Tour de France, nye historier om Tour de France, som jeg gerne vil fortælle. Alt det, som vi har lyst til.”

”Jeg synes, at det er smukt at kunne lave et virkeligt sammenhængende billede af Tour de France, uden at være præcis i midten af det. Det er en udfordring, som jeg gerne vil leve op til.”

”Et slags benspænd egentlig?" Det ledende spørgsmål, med en klar henvisning til en hyldet Jørgen Leth-film, kommer fra Asger Leth. 

”Det er det nemlig," svarer Jørgen Leth.

”Jeg vil gerne klæde Tour de France på rent geografisk og kulturelt, have min vinkel på løbet, og det er meget vigtigt for mig, og det får jeg endnu mere frit slag til her. Men jeg glemmer ikke løbet. Jeg er fuldstændig engageret i, hvad der sker og skal ske i det løb med seancerne, og hvordan man skal bruge terrænet. I det hele taget vil jeg også selv bruge terrænet og bruge det til at fortælle historier.”

Leth bliver også spurgt ind til Jakob Fuglsangs vinderchancer:

”Jeg glæder mig til – ligesom alle andre danskere – at følge Jakob Fuglsang. Men han er ikke favorit til at vinde løbet, som nogen mener. Jeg ved godt, at det nærmest er landsforræderi at sige. Men ham, jeg glæder mig mest til at følge, er Egan Bernal."

Så siger han afsluttende ud i lokalet:

"Det er det, vi kan røbe i dag, og så kører vi i morgen."

Han kigger spørgende på sin søn:

"Er det ikke rigtigt?"

"Faktisk kører du allerede i dag, jeg venter til i morgen,” svarer Asger Leth.

"Jeg kører i morgen," gentager Jørgen Leth.

"Nej, det håber jeg ikke, for så når vi det ikke... Vi har reservationer rundt omkring," siger Asger Leth med et smil på læben.

Efter pressemødet stiller Leth igen op til foto og autografer. Euromans udsendte journalist stiller sig ind i køen.

Lige foran os beder to studenter Leth om at skrive hans bud på, hvem der vinder Tour de France i år i huen. 

"Nej, det får I mig sgu ikke til."

Drengene begynder slet ikke på nogen overtalelse-manøvrere men foreslår et kompromis; Leth skriver sit bud på årets joker - Egan Bernal, naturligvis.

Så bliver det Euromans tur. Vi spørger, hvad der har motiveret ham til at fortsætte?

”Jeg er jo ikke færdig med Tour de France, bare fordi de synes, at jeg er færdig. Jeg må også sige, at jeg blev irriteret over, at de sagde, at de ville have mig til at sidde og kommentere i et tv-studie i provinsen. Altså, ikke fordi jeg foragter provinsen, det må man endelig ikke tro, men jeg synes, at jeg oplever på stedet, og hvis de ikke forstår det, at jeg hører til i miljøet, så har de ikke forstået ret meget. Det er en del af motivationen.”

Og vi spørger, om hele usikkerheden med, om han kom af sted til Frankrig eller ikke gjorde, har påvirket hans forberedelse?

”Ikke så meget egentligt. Jeg har ikke været så forstyrret af det og har tænkt, at det når jeg nok, eller så gør jeg det ikke. Med andre ord har jeg ikke været så forhippet på det og har forberedt mig, som jeg altid har gjort.”

Efter spørgsmålene beder vi Leth om at skrive et ikonisk citat i vores notesbog fra hans kortfilmklassiker 'Det Perfekte Menneske' fra 1967:

"Også i dag oplevede jeg noget som jeg håber at kunne forstå om nogle dage."

Ikke kun fordi det er et genialt citat fra en ligeså genial film, men fordi det indkapsler alt det, som vi har været vidne til i dag.

At 18-årige mennesker trodser tømmermændene, udskyder en lejlighedsfremvisning, siger, at de elsker ham og tilbeder Vorherre efter mødet med ham. Manden og poeten, der lavede smal kunst, er blevet folkeeje blandt ungdommen. Hans erklærede fans, som Leth selv kalder dem.

Om nogle dage forstår vi nok fænomenet bedre. Måske skal Leth endda også selv bruge nogle dage på det.

Hele folkemængden mødes til sidst igen ude foran Granola. Asger Leth fortæller, at han har Frankrig-flag med, som han håber på, at vi vil vifte med, når Jørgen Leth kører væk. 

Da han bevæger sig ud mod bilen, siger flere: "God tur, Jørgen". En råber: "Husk nu at spise masser af is dernede, Jørgen."

"Magnum," svarer Leth og griner.

"Ja, det skal selvfølgelig være Magnum."

Og så kører Leth ellers væk fra Værnedamsvej mod Frankrig og betragter sine fans.

Kong Jørgen drager ud i verden igen, ned til alle slottene.