Sponsoreret indhold

What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Som sæddonor har man mulighed for at gøre en reel forskel for kvinder og par, der har brug for hjælp til at få den familie, de drømmer om. Men sæddonation er stadig omgivet af både fordomme og myter – og indimellem en række mere eller mindre akavede spørgsmål. Dem kan du få svar på her.

Billede 1 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation
Offentliggjort

Sponsoreret af: European Sperm Bank

At være sæddonor er for mange en ukendt verden, og falder snakken på emnet, bliver det tit ledsaget af en kæk kommentar eller et grin. Det er blandt andet det, European Sperm Banks nye kampagne sætter fokus på.

For hvordan er det nu lige, det foregår, når man besøger en sædbank? Og er der hold i nogle af myterne?  Her er der samlet en række af de spørgsmål, der kredser om sæddonation, så du kan få et indblik i, hvordan det er at være sæddonor.

Billede 2 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Hvad sker der første gang, jeg besøger sædbanken?

Når du ankommer til sædbanken, bliver du budt velkommen af laboratoriepersonalet, som hjælper dig med registreringen og udleverer koppen til din sædprøve. Herefter viser vi dig donorrummet, hvor du i fuld privathed kan lave din sædprøve.

Billede 3 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Er det mærkeligt at skulle donere på kommando?

Det er klart, at det er noget lidt andet at skulle lave en sædprøve i en sædbank, end når man befinder sig hjemme. Derfor kan det være, de første besøg hos os kan føles en smule akavede. Men når du kender proceduren og har prøvet det et par gange, hører vi fra vores donorer, at det bliver mere naturligt.

Skal koppen fyldes helt op?

Nej, koppen skal ikke fyldes helt op. Det er der ingen, der gør! Desuden er det forskelligt fra person til person, hvor meget sæd, der produceres ved en udløsning. Vi følger de guidelines, WHO har lavet for at vurdere, om en sædprøve er god, og det handler både om mængden, antallet af levende sædceller og cellernes bevægelighed og udseende.

Billede 4 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Hvordan ser et donorrum ud?

Donorrummene er indrettet med en skærm, som er koblet til internettet, en stol, et bord og en håndvask. Alle rummene er lydisolerede og kan låses indefra. Der er altså ingen, der hverken kommer til at se eller høre dig, når du er i et donorrum. I receptionen er der en tavle med lamper, der enten lyser grønt eller rødt, afhængigt af om donorummet er optaget eller ej.

Billede 5 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Hvad gør man, når man er færdig med at donere?

Når du er færdig, tager du koppen med ud og stiller den på disken i receptionen. Og det er faktisk det. Laboratoriepersonalet sørger for, at prøven bliver analyseret. Hvis du allerede er godkendt som donor, og sædprøven er god, bliver den frosset ned i små strå og opbevaret i flydende nitrogen. Er du endnu ikke godkendt som donor, bliver prøven kasseret efter analyse.

Billede 6 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Kan man donere for ofte?

Det kan man faktisk godt. Der skal gå minimum 48 timer fra sidste udløsning for at sikre, at sædkvaliteten er god nok. Det betyder, at du maksimalt kan donere tre gange om ugen.

Kan man komme ind fra gaden og blive sæddonor?

Det kræver en del mere end en impulsiv tanke at blive godkendt som sæddonor. Derfor er det heller ikke noget, man bare lige kan blive, hvis man tilfældigt passerer en sædbank. Processen med at blive godkendt som sæddonor tager nogle måneder og indebærer bl.a. test for forskellige genetiske sygdomme og rådgivning.

Billede 7 - What, skal du være sæddonor?! Her er alt det, du bør vide om sæddonation

Kan man være anonym donor?

Hos European Sperm Bank kan du kun blive det, der kaldes ID release donor. Det vil sige, at personidentificerende oplysninger om dig kan videregives til personer, der er kommet til verden ved hjælp af en af dine donationer. I Danmark kan personen få oplysningerne, når de er 18 år, men der er landeforskelle.

Bliver man far til donorbørn, når man er sæddonor?

Når du er sæddonor, har du ingen faderlige eller juridiske forpligtelser over for børn, der er kommet til verden med dine sæddonationer. Børnene kan heller ikke stille nogle juridiske krav til dig. Det betyder også, at du ikke skal betale børnebidrag. 

Hjælper man kun danske par og kvinder?

Som sæddonor hjælper du par og kvinder over hele verden. Det er forskelligt fra land til land, hvor mange familier du kan hjælpe – det afhænger af lovgivningen i landet. Derfor følger vi nøje antallet af graviditetsindrapporteringer.

Så… Er sæddonation stadig lidt akavet at tale om?

Måske for nogle. Men forhåbentlig har denne artikel givet dig mere indsigt i, hvordan det hele foregår. For i virkeligheden handler det om at gøre en forskel for andre, der kæmper for at få et barn. Og om at bidrage til noget større end sig selv. Hvis du kan, så hjælp dem, der ikke kan.

Er du blevet nysgerrig på, hvad det vil sige at være sæddonor, kan du læse mere om European Sperm Banks nye kampagne.