Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Mads Holger: Distortion-ferie og overfinansieret undergrund

Foto: Kristoffer Dahy Ernest

Mads Holger: Distortion-ferie og overfinansieret undergrund

Distortion-festivalen er atter over hovedstaden

Til dem, der eventuelt ikke måtte være bekendt med, hvad det er for en størrelse, kan jeg fortælle, at det er en festival af fire-fem dages varighed, hvor navnlig Københavns tilflyttere og gæster fester på byens åbne gader til høj elektronisk musik, der delvist er finansieret af Københavns Kommune.

Det skal de for min skyld have lov til. Jeg mener, at København er stor nok til os alle sammen, og at der skal være noget for enhver smag. Festivalen har endvidere også afledt nogle nye københavnske traditioner, idet mange indfødte københavnere har optaget traditionen Distortion-ferie.

Her midt i årstidens mange helligdage med store bededag, Kristi himmelfartsdag, 1. maj og grundlovsdag har vi fået endnu en ny miniferie, idet en stor del af min bekendtskabskreds drøfter, hvor årets Distortion-ferie skal afholdes.

Nogle tager til Skagen, andre til Tisvilde eller sågar Comosøen for at nyde foråret i et par dage, mens der er øredøvende brostensbal hjemme i København. Det er en god løsning for alle.

Gennem tiderne har der været en del af Distortions noget tvivlsomme økonomi, der sine steder har forekommet mere kaotisk end bondepartiet Venstres. Derfor er det også lidt komisk, men vel på sin vis indlysende nok, at det i sin tid var en venstreborgmester, der traf beslutning om at tildele Reclaim the Streets arrangementet Distortion de mange millioner i støtte samt påtog sig at løfte de store regninger for efterfølgende oprydning og udgifterne til den ekstraordinære politiindsats m.m.

Siden forlyder det nu, at Distortion i højere grad er blevet selvfinansierende, men man er der vist ikke helt endnu.

Det var Københavns nuværende skoleborgmester, Pia Allerslev, der traf beslutning om at skrive checken, dengang hun var kulturborgmester.

Det skete på trods af, at der havde været en del hærværk og optøjer, som blev knyttet til kredsen omkring Distortion, der angiveligt havde smadret og vandaliseret en hel gade i København.

Jeg er nu kommet i besiddelse af den mail fra Distortions stifter Thomas Fleurquin, der overbeviste venstrekvinden om, at man alligevel skulle bruge de offentlige penge på denne festival. Den har overskriften 'Dumme teenagebananer', og kan læse den i hele sin uredigerede helhed nedenunder under mit indlæg.

Den kan måske tjene som skabelon for andre håbefulde mennesker, der gerne vil have finansieret alternative kulturtilbud med et par millioner.

Nu kunne man måske få det indtryk, at Distortion-festivalen er mig inderligt imod, men jeg gentager, at jeg mener, at København er stor nok til os alle, også venstrefolk og andre tilflyttere fra landet.

Imidlertid er der dog én ting, jeg alligevel ønsker at præcisere. Meget ofte indvendes det, at sådanne kulturtilbud er et kæmpe økonomisk aktiv for København, fordi så mange turister tiltrækkes, hvilket skæpper godt i kassen, men her må jeg altså opponere, for vi bliver også nødt til også at kigge på det kvalitative og ikke kun kvantitative økonomiske aspekt i denne økonomiske vurdering.

Gæsterne fra ud- og opland indkvarterer sig jo sjældent på D´Angleterre, inden de bruger 10.000 kr. på en tivolitur for hele familien og herpå køber ind i Illums Bolighus for det dobbelte. De fleste gæster til Distortion tager efter de fire-fem dages fest hjem igen til deres skunk-farm lidt uden for Ütrech eller Antwerpen, og med sig bringer de alene to gram sort maroc, en shawarma, et stjålet gadeskilt, en ny piercing og en pige fra 2g på Aurehøj, hvis forældre er meget bekymrede. Det er altså ikke noget, der gavner Københavns økonomi mærkbart, men derfor kan man naturligvis godt feste og have det sjovt alligevel. Verden er dog andet end penge.

Sidst men ikke mindst skal der også lyde en ros til Københavns mange gæster i denne anledning, som man måske kunne tro lidt uciviliserede. Der er faktisk også eksempler på det modsatte, og jeg har således erfaret, at de næsten alle slår begge lokumsbrædder ned, hver gang de har været på et af byens offentlige toiletter. Den ros skal de have.

God fest, tosser.

Her kan du læse Thomas Fleurquins mail sendt 15. maj 2009 til Københavns Kommune: