9 svenske ting, vi holder af

Og snus er ikke en af dem.

EU-Domstolen fastslog torsdag, at Danmark skal indrette sig under EU-lovgivningen, der siger, at salg af snus er forbudt. Danmark har nemlig indtil videre set bort fra EU-retten, og har accepteret salg af løs snus. Om det er godt eller skidt, at EU kan trumfe love igennem i Danmark, blander vi os ikke i.

Uden at blive for politiske, er de fleste af os dog glade for, at der fremover bliver mindre snus i danske munde. For der er nemlig så mange andre ting fra det store land på den anden side af Sundet, som vi bedre kan lide end det dér klamme snus.

Vi har håndplukket 9 ting fra Sverige, som vi holder meget af. De är bara jävla bra

Stockholm


Sveriges hovedstad er for mange at se Nordens hovedstad. Stockholm indeholder de bedste elementer af København, Berlin og Paris, men er stadig helt sin egen. Der er en masse at se og opleve, bedst af alt er det bare at slentre rundt i gaderne. Vil du have specifikke mål at gå efter, har vi forfattet denne liste med 9 ting, du skal opleve i Stockholm.

Monica Zetterlund



Denne sangerinde gjorde jazzen svensk og til sin egen, og endte med at være en annerkendt sangerinde i jazzverdenen fra Hagfors til New York, med sin nordiske coolness og unikke stemme. Hun indspillede i 1964 pladen ’Monicas Vals’ med den tids største pianist, Bill Evans, og i 2013 blev der lavet en film af vores egen Per Fly om selv samme sangerinde.

LÆS OGSÅ: Knausgaard: Svenskerne er enøjede, hadefulde og bange

Trés Bien



Butikken Trés Bien Shop, der fysisk eksisterer i Malmö og i Stockholm, men først og fremmest generer penge på nettet, har siden åbningen i 2006 lagt sig i skæringspunktet mellem designertøj til den voksne mand og streetwear til hjemmedrengenostalgikeren. Fra sidste år har forretningen lavet deres egne kollektioner, der bestemt også er værd at titta på.

Saab



Alt der er tilbage efter dette bilmærkes konkurs i 2011 er en lang række flotte, brugte biler og et museum. Det ligger i Trollhättan, hvor Saabs største fabrik stadig står som et tomt minde om fortidens storhed, der begyndte i 1949 med den allerførste bil, en smuk, tæt og aerodynamisk Saab 92. Forfatteren John Gardner, der mest er kendt for at genoplive James Bond i 80’erne, lod selv samme 007 køre en sølv Saab 900 Turbo.

ABBA



Med over 300 millioner solgte album og singler er ABBA et af de mest succesrige bands nogensinde, og de har en lang række hits på samvittigheden, som selv de ondeste metalhoveder ikke kan undsige sig at kunne synge med på: Mama Mia, Honey Honey, The Winner Takes it All, Our Last Summer, Dancing Queen… Det lykkedes dem aldrig rigtigt at slå igennem i USA, men for de uhyggeligt mange die hard fans verden over, især i Australien, er de større end selveste Beatles og Jesus – tilsammen. 

Pigerne



Ja…

LÆS OGSÅ: Er Sverige verdens bedste Tinder-land?

Zlatan



Tænk engang hvis Danmark havde vundet Første Karl Gustav-krig i 1658. Så havde vi aldrig tabt Skåne, så havde Malmø ligget i Danmark, og så havde Zlatan været vores. Svenskerne havde erobret Jylland, og gik derefter over isen til først Fyn, derefter Falster og til sidst Sjælland. Dermed tog de Danmark på sengen og kom hurtigt til København, hvor vi tabte og måtte underskrive en overgivelse, der bl.a. gav Skåne til Sverige. Men tænk nu, hvis det ikke havde været sådan en kold vinter dengang. Så havde vi haft Zlatan.

Skærgården



Hvor skal man rejse hen, hvis man både vil have strand og sand og noget godt at spise – hvis det dér med en melonsælger i vandkanten ikke helt er nok? Man skal selvfølgelig til den vestsvenske skærgård. Fra Gøteborg og ca. 100 km nordover ligger et øparadis fuldt af vand, natur, havnebyer og masser af små gode restauranter, og man behøver ikke udvidet jagtskippereksamen for at opleve det. Det meste kan nås i bil, bare 3-4 timers kørsel fra København.

LÆS OGSÅ: 9 måder turisterne bliver snydt i København

Emil fra Lønneberg



’Eeeeeeemiiiil!’ skriger far Anton i introen til denne ualmindeligt svenske børneserie, forfattet af den lokale HC Andersen, Astrid Lindgren. Skarnsungen Emil, Anton, Alfred, Ida og Tyttebær-Maja udkom oprindeligt i bogform i 1963, men de fleste af os husker nok bedst tv-serien fra 70’erne. I hvert fald lægger både Thomas Winding og Jesper Christensens speak til mange af vores barndomsminder.

IKEA



Indrøm det nu bare: Du er også skabs-IKEA-entusiast. I USA og i Asien er der en hel anden opfattelse af møbelgiganten, nemlig som noget tjekket, eksotisk og nordisk. Herhjemme tænker vi oftest på IKEA som den billige løsning, og det er egentligt synd, for det bør ikke være en dårlig kvalitet i sig selv, at noget er til at betale. Vi kan lide IKEA på grund af alle valgmulighederne, det enkle design, og fordi en tur i IKEA er den ultimative mandomsprøve.


LÆS OGSÅ: 30 steder du skal besøge, inden du fylder 40

LÆS OGSÅ: Vi er alle sammen IKEA

LÆS OGSÅ: 8 ting du skal opleve i Stockholm

Se, hvad vi ellers skriver om: Sverige