TOUR-ETAPE → 15. etape fra Millau til Carcassonne 2018. Magnus Cort endte med at vinde, men den står mig nært, for jeg burde selv have vundet den. Vi var holdkammerater og i overtal i udbruddet, hvor vi også sad med blandt andre Ion Izagirre, Bauke Mollema og Toms Skujiņš. Da vi kommer ind i finalen, tager Magnus sagen i egen hånd og angriber. Normalt bliver sådan et udbrud kørt ind i igen, så jeg sad og ventede på at køre kontra, men det lykkedes Magnus i første hug, og jeg sad og bandede og svovlede, da jeg kom ind på fjerdepladsen. Det var fedt at være med til Magnus’ Tour-sejr, men at vinde en Tour-etape ville være en drengedrøm, der gik i opfyldelse for mig. En drøm, jeg stadig jagter.
CYKEL → En Specialized Venge fra 2014. Det var min første professionelle cykel. Men min allerførste racer var en BH-cykel, som jeg fik i 2004 og et par år efter solgte til købmanden i Østerild. Der skete det spøjse, at jeg forrige år var til en komsammen hos min nabo før Thy Rock, hvor jeg mødte en fyr, der sagde, at han havde købt BH’en fra købmanden, og om jeg havde lyst til at få den tilbage. Nu står den i garagen og trænger til en kærlig hånd.
RYTTER → Fabian Cancellara outperformer alle, han var så toplirens. Han kørte på Bjarnes (Riis, red.) hold, der var mit yndlingshold, og han så så godt ud på en cykel. Altid brune ben og en god position på cyklen. Hans krop blev aerodynamisk, og han brugte sine store røvballer som stempler til at køre op og ned, mens overkroppen stod stille. I mine unge år forsøgte jeg at efterligne hans position, men nu kan jeg ikke længere bare sidde, som jeg har lyst til. Jeg må lytte til det gamle skrog og sidde, så kroppen ikke lider overlast.
TRØJE → Danmark Rundt-trikoten. Jeg vandt løbet i 2014 og 2016, og det var en fed fornemmelse at køre rundt i Danmarks største cykelløb i førertrøjen, selvom den ikke var særlig køn at se på.
