Hver fredag morgen udkommer Morgenposten med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. Vi bringer herunder det faste element 'Fire minutter med'. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
"Frokostrestauranter. Bevares, de findes. Men ud over smørrebrødsrestauranterne, der gør det fremragende, er der ikke mange restauranter, der kan gøre en forretning ud af at holde åbent til frokost. Grunden er simpel: Der er ikke er gæster nok. Jeg tænker, at det er vores protestantiske arbejdsmoral, der afholder os fra at tage den time eller halvanden midt på dagen, hvor man lige strækker benene og hæver blikket fra computeren/malerkosten/mødebordet. Men tænk hvilket liv det kunne give, hvis alle arbejdspladser insisterede på, at deres ansatte skulle ud af vagten til frokost."
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
"Min far (forfatter og kaptajn Troels Kløvedal, red.) døde i 2018. I den forbindelse arvede vi børn, hvad der var af bøger, klenodier og alt godt fra de varme lande, samlet over 40 år og syv jordomsejlinger. Det var ikke så lidt. Derfor rummer mit hjem nu blandt andet en komodovaran (fuld størrelse, overraskende livagtigt udskåret i træ, meget mere effektivt end ”hunden vogter”), en halv meter lang, ikke rigtig køn sølvgris fra Indonesien med fem skåle på ryggen. Lysestage eller opsats til chips og dip? Det varierer. Min kæreste hader den, men har accepteret den som helt oplagt conversation piece til nytilkomne gæster. Jeg har også en udstoppet, kun lidt forpjusket måge (hænger over vores seng, fælder kun på kolde dage), samt en gigantisk skarv (også udstoppet) der gudhjælpemig endnu ikke har taget nissehuen af fra sidste jul. I should have known – for hvad kan man egentlig regne med, når man inviterer dyr ind i hjemmet?"
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
"Hvad nedlukningen har sparet mig af udgifter på restaurantbesøg, har den kostet på hjemmevin. Jeg har fået et ikke helt sundt forhold til Lieu-dit lieu-dit.dk, der er en af landets skarpeste naturvinsforhandlere og det er svært at gå tilbage til lidt tilfældig og jo ikke spor billig supermarkedsvin. Nu hvor restauranterne så igen er åbne, havde jeg troet, det kunne stilne lidt af. Men så opdagede jeg en rasende god orangevin hos Silberbauers Bistro forleden aften, som bliver forhandlet af den flinke Jon Due Roe hos Jeu de Raisin jeuderaisin.dk. Så derfor er det ærlige svar: Tre flasker helt ung Plouk Blanc på Ploussard-druer fra Karnage. Den vil jeg drikke i min nye have på Amager med min veninde og min kæreste, næste gang jeg har noget at fejre. Jeg tror, det bliver i morgen."
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
"Svaret bliver lidt modvilligt Portugal. Modvilligt fordi maden er og bliver uforståeligt og ubegribeligt ringe. Min mor købte en appelsinfarm i 1980 sammen med en gruppe kollektivister i den sydvestlige og mest slidte del af Portugal. Der er vi kommet vel nærmest årligt lige siden. Naturen, duftene og de stadig helt øde strande kompenserer for den mildest talt trætte madkultur. Ingen kan skamkoge grøntsager og maltraktere fisk som portugiserne. Men hjertemuslinger med smørsauce og vild koriander og et glas vinho verde efter en stranddag kan ingen tage fra dem."
Hvad skal vi gøre oprør mod?
"At sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre stadig er lønnet efter den tjenestemandslov, hvor deres løn blev defineret som et tilskud til mandens løn. Time is now. For fanden."
Følg Lærke her.
