Læsermøde: ”Det er i mine øjne ligegyldigt, hvor lang artiklen er, jeg skal nok få den læst”

En erhvervsmand træder ind på kontoret. Høj, slank, pæn påklædning, ikke tilknappet, men tilpas afslappet. Diskrete, men alligevel moderigtige briller. Lars Rytter kunne være med i en reklame for en moderne virksomhed, og derfor passer det hele som fod i hose, da han fortæller, at han er leder i Danmarks grønne flagskib, vindmølleindustrien. Og så er han læser af Euroman helt fra den spæde begyndelse i 1992. Han har læst alle numre – fra start til slut. Også i en 11-årig periode, da han var udstationeret i Amsterdam og Hamborg – her blev bladet tilsendt med posten.

”I mit sommerhus har jeg bygget en bjælke specielt til at stille Euroman på. Jeg skifter dem ud med mellemrum. De plejede at ligge og flyde over det hele, indtil min kone begyndte at sætte dem i system i reolen efter farve. Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte tage affære.”

Det er vi glade for. Ikke et ondt ord om farvebestemt indretning, men det er nok ikke lige sådan, vi opfatter os selv. Hvorfor blev du Euroman-læser?

”Jeg har læst meget om mode, gadgets og sport, og Euroman var en kombination af lige netop mine interesser, så jeg blev straks fanget ind. I har inspireret til en del indkøb gennem årene, fx var det i Euroman, at jeg første gang lærte om urmageren Sebastian Frost fra Bornholm, og jeg måtte ringe til ham for at finde ud af, hvor jeg kunne købe et af hans ure. Det blev løst ved, at han sendte mig det pågældende ur til Hamborg, hvor jeg dengang boede. Uret har jeg endnu. Samtidig var I tidligere ikke bange for at beskæftige jer med bøger i alle genrer, og jeg læser mange bøger – også Jussi Adler-Olsen – og det var Euromans anmeldelse af ’Alfabethuset’, som fik mig til det.”