Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
“’Plejer’ frem for ‘nyt nyt nyt.’ Alt man gør her i livet, behøver ikke være noget, man ikke har gjort før. Tværtimod er det godt med nogle faste holdepunkter. Jeg sætter stor pris på at ses med de samme mennesker på min stambar, Trykbar, efter arbejde – ikke mindst min ven Jeppe. Det er fedt at stå det samme sted i Parken, når jeg ser FCK, så jeg kan tale med de samme mennesker, jeg har talt med i årevis.
Det er vigtigt at holde fast i traditioner, synes jeg, og man hænger ikke fast i fortiden af den grund. På den måde synes jeg, at Dan Turell havde ret, da han sagde: ‘Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen.’ Derudover forstår jeg slet ikke, at 90’er-eurodance-hypen sluttede.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
“På min reol har jeg en Bikuben-sparebøsse formet som den socialdemokratiske politiker Knud Heinesens hoved. Hvis man nogensinde har været på Toga Vinstue i København, er det de samme sparebøsser, man kan finde derinde.
Da Knud Heinesen gik af som finansminister 1979, sagde han om statsfinanserne: ‘Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.’ Sparebøssen er en god forbindelse til min egen baggrund som økonom.
Jeg har også arvet en bog af Martin Andersen Nexø med en personlig hilsen til min oldefar. Min oldefar hed Marinus Kristensen, og var højt oppe i det socialdemokratiske hierarki, hvor han blandt andet nåede at være redaktør på Social-Demokraten. Han var kendt for udtrykket ‘Valgets dag kan snart komme – sov med bukserne på!’ Jeg har aldrig mødt min oldefar, kun hørt om ham fra min farmor, men det er et sjovt minde at have.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
“Et årsabonnement til The Economist og min elregning. Jeg har ikke så mange dyre vaner. Jeg har aldrig manglet noget og kommer fra en priviligeret baggrund, men lærte hjemmefra, at man ikke bare kunne bruge penge på hvad som helst. Engang som ung teenager tvang min mor mig ned for at bytte et par bukser, der var alt for dyre.
Scroller jeg længere ned på mit kontoudtog, kan jeg dog se, at jeg har foretaget et meget fjollet indkøb i form af en kniv i Counter Strike. Det var en julegave til mig selv og den kostede over 1.000 kr. Så kan nogle tilfældige russere sige ‘nice knife’ til mig, når jeg spiller, og så er der ikke rigtigt mere glæde ved den kniv.
Jeg har også købt et ur af Larsen & Eriksen, der producerer nogle vildt fede minimalistiske ure i skandinavisk design. Og så har jeg købt et jakkesæt og nogle blazere hos Mond of Copenhagen, som jeg varmt kan anbefale, hvis man, ligesom jeg, ikke ligefrem er skåret som en italiensk model.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
“Jeg er ikke det store rejsemenneske. Mine kolleger og jeg jokede med, at jeg her bare skulle svare Zone 1 eller Trykbar, for jeg synes vitterligt, at København er en utroligt fed og undervurderet by.
Skulle jeg ikke bo i København, ville jeg bo i London. Byen er ikke rig på skønne naturomgivelser, og det er ikke noget eksotisk valg, men der er noget charmerende over den gamle by. Uanset hvad man gerne vil med livet, så er der mulighed for det i London. Jeg tror i hvert fald aldrig, at jeg har kedet mig der.”
Hvad skal vi gøre oprør mod?
“Folk, inklusive mig selv, skal blive bedre til at benytte scroll-funktionen på sociale medier. Man behøver ikke kommentere på alting, man er uenig i. Af og til er det ok at sige pyt. Det øver jeg mig i hvert fald i."
Følg Mikael her.
Ovenstående interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
