Ved ankomst til Manchester er der slet ingen tvivl om, at rygtet om den nye dokumentar har spredt sig som en steppebrand. På taxi-turen fra lufthavnen og ind til centrum skal man ikke tælle mange kasser øl mellem hver af de enorme billboards, der reklamerer for den nye dokumentar. De er plastret til med de samme dramatiske citater, vi hørte i traileren. Pep Guardiola, der skriger af sine spillere i omklædningsrummet: ”I am going to defend you to the last day of our lives and at the press conference! But in here, I will tell you the truth!”

Man glemmer for en stund, at Manchester er hjem til to fodboldklubber; City og United. Stoppested, busser og butiksruder flager alle for The Citizens og den nye dokumentar.

Sir Alex Ferguson, den legendariske manager for Manchester United, kaldte i sin regeringstid byens lyseblå hold for ”the noisy neighbours”, men nu tyder det på, at The Red Devils er blevet skubbet lidt i baggrunden. Der er blevet rokket ved magtbalancen i den absolutte top af engelsk fodbold.

Premieren finder sted i centrum, i biografen The Printworks, hvor der er rullet en lyseblå løber ud, da en rød af slagsen selvsagt havde været blasfemisk. Det er et væld af journalister, fotografer og heldigt inviterede VIPs, der er dukket op for at se det første af dokumentarens otte afsnit i selskab med hele Manchester Citys førstehold. Sidstnævnte inkluderer endda belgiske Kevin de Bruyne, der humper afsted på krykker, efter han pådrog sig en skade til formiddagens træning (onsdag).

Spillerne ankommer, men holder behørig afstand til journalisterne og følger koreografien til punkt og prikke: De træder ud af spillerbussen, poserer til billeder, tegner autografer og vinker til de fremmødte, men man skal kigge langt efter at fange en spiller på énmandshånd. Det tegner allerede skidt. Er det nok endnu en af de dokumentarer, der egentlig ikke giver et reelt indblik i fodboldens sagnomspundne verden?

Til trods for sociale medier, hvor man kan følge sin yndlingsspillers gøren og laden, har vi som fans aldrig været mere distancerede fra de topatleter, der tjener millioner af kroner om ugen for at spille for klubber som Manchester City, Real Madrid og PSG.

Erfarne pressefolk står bag spillernes online-profiler, og de diplomatiske svar efter både nederlag og sejre er blevet en rutinesag for de medie-trænede atleter. Det er måske også derfor, at det skabte røre i den danske mediemølle, dengang Anders Lindegaard beskrev sin debut for det danske landshold som værende ”bedre end en orgasme”.

Kan man bebrejde spillerne? Nej, det kan man egentlig ikke. Manchester Citys Raheem Sterling er blevet mediernes nye syndebuk efter den forrige, Wayne Rooney, har søgt offentlig fodboldeksil i USA. Sterling kan hverken købe ny bil eller få sig en tatovering uden at blive hængt til tørre på samtlige af de engelske tabloidavisers forside, og så er der ingen, der kan undslå sig enorme bøder fra klubben selv, hvis de lægger et bare marginalt provokerende billede på Instagram.

Vi bliver dirigeret ind i biografen og forbi de mange Manchester City-spillere. Guardiolas tropper viser tydeligt den indflydelse, han har haft på engelsk fodbold. Der er prototypen på en Premier League-spiller, Vincent Kompany, som rager hoveder op over de mange små teknikere, som Pep ynder at sætte sin lid til for at få sin taktiske filosofi til at gå op i en højere enhed. Havde man ikke vidst det på forhånd, havde man ikke gættet, at hverken Bernardo eller David Silva var top-tunede fodboldspillere.

Inden første afsnit får lov til at rulle over skærmen, indtager Gabby Logan (BBC og ITV, red.) scenen i selskab med Manchester City-kaptajnen Vincent Kompany. Det iscenesatte tema fortsætter, men man begynder at lade sig rive med.

Gabby Logan: ”100 point. 106 mål. Plus 79 i målforskel. 33 sejre. 16 udebanesejre. En manager, der vandt prisen som månedens manager fire gange i streg samt titlen som årets manager. Alle rekorder, som I, Manchester City, satte i sidste sæson. Det var da et meget heldigt år at følge jer i, synes du ikke?”

Vincent Kompany: ”Haha, jeg er sikker på, at de (Amazon Prime, red.) har bestukket resten af ligaen for at få manuskriptet til at blive en succes. Havde vi lavet serien sidste år, havde vi siddet fem personer her i biografen.”

Gabby Logan: ”Var I betænkelige med at gå med til projektet?”

Vincent Kompany: ”Ja, selvfølgelig. Men jeg er mere nervøs nu, for ingen af os har set det færdige resultat endnu, og det kamerahold var over det hele. I badet, kamera. Morgenmad, kamera. Jeg begyndte at kigge under sengen for at se, om der var et kamera. Det var vildt. Men alle gutterne stod bag det fra starten, så nu glæder vi os bare til at se det. Jeg håber i øvrigt, I vil bære over med, at vi bander her og der.”

Premieren kan endelig få lov at komme igang, og man sidder nu med en fornemmelse af, at det kan gå hen og blive godt. At man omsider får indsigt i ikke blot fodboldens verden, men i det tankeunivers Pep Guardiola har forfinet gennem sine år hos Barcelona, Bayern München og nu Manchester City.

Det første afsnit lægger fra land, som det forventes enhver film eller dokumentar omhandlende The Citizens. Med Oasis-frontmand og dybt passioneret City-fan Noel Gallagher.

”Fodbold var min første kærlighed. Jeg elskede fodbold, før jeg elskede musikken. Før jeg elskede mine børn.” En kavalkade af gåsehudsfremkaldende billeder af billiardtæppet på Etihad Stadium; af træningspas og af de mange dyrt indkøbte profiler. Det starter godt, rigtig godt.

Der går ikke længe, før handlingen begynder at finde fodfæste i det mest centrale for det nuværende City-mandskab: træneren. Spillerne beskriver ham på skift som værende et geni, skør, detaljeret og passioneret, men mest af alt som værende lynende intelligent. Klubbens bestyrelsesformand fra Emiraterne, Kaldoon Al Mubarak, stemmer i kor: ”Pep repræsenterer alt, hvad vi står for som klub.”

Pep Guardiola toner frem på skærmen og tager bladet fra munden: ”Det var arrogance, der kostede os succes i 2016/17-sæsonen. Men alle store holde skal være arrogante. I sidste ende har jegikke alle svarene. Jeg ved ikke det hele. Men hvis spillerne spørger mig om noget, så lader jeg bare bare som om. Det plejer at virke.”

Det siger en del om Guardiola. Han bliver udadtil portrætteret som det alvidende taktiske geni, men han er menneskelig. Han giver sine spillere nogle taktiske værktøjer, som de har ansvaret for at følge. Det hjælper selvfølgelig at hans spillere, er nogle af de bedste i verden – og nogle af de dyreste. I transfervinduet op til 2017/18-sæsonen brugte Manchester City ikke mindre end 133 millioner pund, svarende til cirka 1,1 milliarder kroner, på backs: Danilo fra Real Madrid, Kyle Walker fra Tottenham, og Benjamin Mendy fra AS Monaco.

Spillerne fylder en hel del i dokumentarens første afsnit. Vi følger førnævnte Mendy fra hospitalssengen, hvor han passioneret følger sit holds kampe, mens han kommer sig fra den knæskade, der holdt ham ude i størstedelen af sæsonen. Vi følger Kyle Walker, der overtager kameraføringen, mens Kevin De Bruyne råber af ham fra massagebriksen: ”Det er derfor, vi betaler dig 200.000£ om ugen! For at du kan filme dokumentar!”

Vi får lov at se kulturbæreren, kaptajnen Vincent Kompany, skrympe et par størrelser idet han skal kæmpe sig gennem sin daglige kryoterapi. Det er slut med isbade, det er slet ikke moderne nok. Nu bliver spillerne lukket ind i en lille brusekabine, der holder en temperatur på -130 grader celcius. Det er koldt, og det er så koldt, at Kompany aldrig tør gøre det alene. Det går ud over den stakkels kit manager Brandon, som bliver tvunget til at gennemføre det sammen med den belgiske midtstopper.

Det er de små fortællinger som denne, der gør All or Nothing: Manchester City til noget helt unikt. Det er optagelser fra omklædningsrummet, hvor Pep Guardiola synger med på ”Ooooh, Kevin De Bruyne” efter en sejr, der blev sikret på mål af den rødhårede belgier. Det er fortællingen om det enorme maskineri, som hver dag kører på højtryk for at få en klub af Citys kaliber til at fungere. Det er fortællinger, der endelig kommer ind bag fodboldens polerede facade.

Første afsnit er slut.

Gennem årene har adskillige dokumentarister forsøgt at nedbryde de mange lag, der beskytter nutidens fodboldspillere. Netflix og Juventus forsøgte at give en unikt indblik i den italienske storklubs hverdag. Kæmper man sig igennem alle seriens afsnit, bliver det til en rundvisning på anlægget og en række overfladiske interviews med holdets stjerner, der spædes op med highlights fra forskellige kampe. Alt i alt en skuffende tømmermændssøndag.

Til gengæld sætter Manchester City: All or Nothing nye standarder for, hvad man kan forvente af sportsdokumentarer, og det er lykkedes holdet fra Amazon Prime at komme helt ind på livet af nogle af verdens bedste fodboldspillere. Alene det første afsnit i serien er med til at fortælle et hav af de historier, man i så mange år har ønsket at høre. Gardinerne ind til fodboldverdenen er endelig blevet trukket fra.

Publikum klapper helt vildt. De klapper af det første afsnit og af de stjerner, der medvirkede. Man føler sig pludselig som en del af fodboldens verden, og Manchester City-spillerne på de forreste rækker synes menneskelige. Der vil være et arrangement i kølvandet på screeningen, og alle håber på at få lov til at hilse på stjernerne, at snakke med dem om de sjove momenter fra første afsnit. Gabby Logan går på scenen igen.

”Undskyld, undskyld. Hvis jeg lige kan få ro et øjeblik. Det er blevet sent, og spillerne skal hjem i seng og have deres hvile. Hvis vi allesammen lige kan give dem en klapsalve, mens de forlader salen. Mine damer og herrer: Manchester City!”

Så var det slut. Vi er tilbage i den kontrollede fodboldverden. Det var sjovt at være en del af den ukontrollede del, i den tid det varede.

Manchester City: All or Nothing kan streames på Amazon Prime fra d. 17 august. Alle otte afsnit vil være tilgængelige. Vi var inviteret til turen af Amazon Prime.