SIVAS’ LEJLIGHED er stor, lys og åben, men hans soveværelse er mørkt og indelukket. De tunge gardiner er trukket for, og sengen med det grå linned er uredt. For enden af sengen hænger et fladskærms-tv, og under det ligger et par PlayStation-controllere med bunden opad. Ved døren er et uanseeligt hjemmestudie installeret. Det kunne være et teenageværelse, men det er her, den vigtigste figur i moderne dansk hiphop indspiller alle sine sange.

På det rodede skrivebord er et stykke papir lagt, så man ikke kan undgå at se det. Som en mor, der har lagt frokostpenge frem til sin distræte søn. Med hårde, kantede bogstaver står:

”Skru nu ned! Lær at have lidt respekt for andre mennesker. Vores børn kan ikke sove pga. din høje musik. Vi har jobs der kræver at man får sovet. Tænk på andre end dig selv! TAK.”

Det er Sivas’ underbo, der har fået hans kommende plade ’Forza’ på hjernen flere måneder inden, den er udkommet. Sådan har det været, uanset hvor han har boet. Sivas støjer, naboerne klager. Han griner forlegent, som folk gør, når de har begået den samme fejl mange gange.

”Så prøv at se det her,” siger han og trasker med lydløse skridt ind og henter et nyt A4-papir i stuen. Denne gang er det en officiel klage fra ejendomsadministrationen. Fra 10. december til 8. januar er listet en klage op for næsten hver dag. Det sidste søm i ligkisten lyder:

”Fredag, d. 08.01.21: Høj musik fra kl. 12.00 og så 21 timer i træk til lørdag, d. 09.01. Kl. 09.00 var virkelig slem.”

Sivas skriver, producerer og indspiller med få undtagelser kun fra sin lejelejlighed i det nybyggede, mondæne Sydhavns-kvarter med en overdådig udsigt udover de københavnske kanaler. Her bor han side om side med jurister, udenlandske Superliga-spillere og studerende med mere end almindeligt velhavende forældre. Og øjensynligt også familier, der modsat Sivas foretrækker at bruge nattetimerne på at sove.