Vi går ind i den tunge sæson. Vinterhalvårets gråbrune leverpostej uden sky eller nåde lurer lige om hjørnet i det flade land. De andre år har vi akkurat klaret os igennem, opladet af sommerferiens tur til noget, der slet ikke ligner hverdagens velkendte vej. En tur til noget andet.
Sådan bliver det ikke i år. Takket være coronadyret har de færreste oplevet luftforandring og fået internationale vingesus nok til at baske i nogenlunde flyvehøjde gennem vinterhalvåret med. Og hvem ved, hvornår/om vi kommer ud igen?
