Netflix, Google, YouTube
Foto: Getty

Verdens bedste brands ifølge teenagere

Her er verdens bedste brands ifølge teenagere

Ny undersøgelse viser, hvad de unge kan lide.

I USA er de kendt som ’Generation Z’: De 13-17 årige, der følger i fodsporene på de berygtede Millennials, og som er mere hjemmevante på en iPad end med en bog i hånden.

Men hvad kan de helt unge egentlig lide? Det vil virksomheder, der ser deres snit til at tjene milliarder på dem, formentlig gerne vide. Og det kan de nu takket være en ny undersøgelse fra Google, skriver GQ.

I undersøgelsen med det måske lige lovligt unge navn 'It's Lit' er 1.100 amerikanske teenagere blevet adspurgt om, hvilke brands de finder mest cool, og hvilke brands de kender bedst. Og lidt overraskende ligger brands som VICE og Supreme ikke i toppen, selv om sidstnævnte klarer sig godt på coolness-parametret. Til gengæld er de vilde med YouTube, Netflix, Google, Apple, Nike og Oreo.

Den opmærksomme læser vil naturligvis have fanget, at det er lettere mistænkeligt, at YouTube og Google begge er blandt de mest cool brands i en undersøgelse finansieret af – ja, Google. Derfor skal den formentlig tages med et gran salt, også fordi antallet af adspurgte teenagere ikke er større, og det ikke fremgår, hvordan de er udvalgt i forhold til eksempelvis demografi.

Ikke desto mindre kan den give et lille indblik i, hvad ’Generation Z’ tilsyneladende er vilde med i dag, og hvilke brands, der risikerer at få det svært i den benhårde konkurrence om deres penge.

LÆS OGSÅ: Tendens: Børn bruger dødsfald til at få anerkendelse på YouTube

LÆS OGSÅ: Her er de virksomheder i 2017 med det bedste omdømme

LÆS OGSÅ: 6 irriterende trends på Instagram, som mænd også er skyldige i

Se, hvad vi ellers skriver om: Google, YouTube, Netflix og Videnskab