I godt og vel otte år har grøntsagsbistroen Baka d’Busk på
Rantzausgade været nørrebroernes foretrukne in-sted. Uanset ugedag har
man altid kunnet spotte nogle af Københavns kreative spydspidser. Og sådan er
det stadig i dag.
Udover at lave nytænkende, velsmagende vegetarretter har Baka
d’Busk en æstetisk sans, der kun er få restauranter forundt. Ikke fordi Baka
d’Busk er det eneste gode spisested på gaden. Siden hen er både Restaurant Jatak
(som er indehaver af en michelinstjerne) og Cleo (søsterrestaurant til Polly,
Frank og Grimal) kommet til gaden.
Ingen af dem har dog formået at smide Baka d’Busk af tronen
som københavnersmart-samlingssted. Men nu melder en ny udfordrer sig på banen. Ved
siden af Cleo åbner Tambo Kitchen nemlig snart.
Bag Tambo står den italiensk-venezuelanske kok Bernardo Costantino
og hans partner (både privat og professionelt) Tilde Emborg Fossum, der er
designer.
Costantino har blandt andet en fortid på Noma og Atelier
September, hvor han var med til at definere stilen for den internationalt
hypede café. Fx har hans piskede
smørbjerg gjort Atelier September til en turistattraktion for influencere
og foodies verden over.
Det er dog første gang, at Costantino giver sig i kast med
at åbne sit eget sted, og ”det føles som en frihed,” fortæller han.
”At åbne vores eget sted betyder, at vi endelig kan udtrykke
hele vores univers – både gastronomisk og med værtskabet – uden at være bundet
til en bestemt retning.”
Parret har selv designet restauranten. I midten af rummet står
en snedkereret køkkenø, som det også snart er muligt at købe. Og fra den bliver
alt maden lavet. Costantino og Emborg Fossum vil gerne have, at Tambo føles som
en forlængelse af deres eget hjem.
Annonse
Navnet stammer fra en restaurant i Costantinos fødeby,
Caracas, Venezuela, hvor han plejede at komme med sin familie.
”Tambo er også et ord fra quechua (sydamerikansk sprog,
red.) for et hvilested langs den gamle inkavej, hvor rejsende kunne stoppe og
få en bid mad. Det er præcis, hvad vi vil med det her sted,” fortæller
Costantino.
Indtil videre kan Tambo Kitchen kun lejes til private selskaber
på op til 40 mennesker. Men de forventer at åbne helt op i løbet af efteråret, hvor
de kommer til at have åbent fra morgen til aften og servere te, kaffe og vin og
alt fra morgenmad og frokost til aftensmad.
Tambo Kitchen åbner på Rantzausgade 62, 2200, København N
Jeg træner meget, og jeg kan være lidt kæk på mine sociale medier. Men det synes jeg egentlig også er en menneskeret. Og hvis jeg har en midtvejskrise nu, så kan jeg kun anbefale det.