Hvis man er rigtige kammerater, så giver man modspil

Sponsoreret af Renault Cognac

Venskab er ikke en luksus, det er en nødvendighed. Det mente den græske filosof Aristoteles. Hvis vi skulle lykkes som mennesker, var venskab nødvendigt på et politisk såvel som et menneskeligt plan. Venskab holdt sammen på stater og sikrede fred på tværs af landegrænser, mens venskab mennesker imellem var en forudsætning for den personlige udvikling.

Og den græske filosofs tanker om venskab er måske endnu mere aktuelle i dag. Det peger nyere norsk forskning om venskab blandt andet på. Vi gifter os senere og bliver hurtigere skilt, og derfor bør vi i højere grad prioritere de nære venskaber. Det er de to venner, reklamefotografen Philip (37) og familieterapeuten Anders (38), enige i.

”Hvis jeg er helt ærlig, så har jeg ikke behov for at skabe nye bekendtskaber i dag. Med familie, parforhold og job er tid med ens gode venner blevet en mangelvare. I dag vil jeg altid prioritere den ekstra tid på venner som Anders,” siger Philip.

Brætspil, bajere og realkreditlån

En gammel biograf i midten af København. Det var her, Anders og Philip lærte hinanden at kende i midten af deres teenageår. De arbejdede begge som biografpiccoloer, og til at starte med var det en fælles lidenskab for film, der byggede broen til det tætte venskab i dag.

”Det var i gymnasietiden, at vi begyndte at hænge ud,” husker Anders. ”Dengang var det jo noget med at gå på diskotek og kysse på damer, som jeg hadede, fordi jeg var så voldsomt dårlig til det, men som du jo var voldsomt god til,” indskyder Anders, så Philip slår en høj latter op.

Philip nikker smilende for sig selv og fortsætter: ”Jeg kom jo fra et drengemiljø, hvor det mest af alt handlede om at spille computer. Så mødte jeg Anders og hans ven Emil – i dag udgør vi tre et trekløver – og jeg kan huske, hvor vildt det var at opleve, at jargonen mellem drengevenner også kunne have noget dybde. Der var aftener, hvor den bare stod på brætspil, bajere og samtaler.”

Hvad var det så for en slags samtaler, I havde de aftener?

”Vi var jo teenagere, så det handlede meget om, hvem vi var. Der gik også drengerøv i den, selvfølgelig, men aldrig så meget, at der ikke var plads til at snakke om emner, der havde mere substans,” fortæller Philip.

”Og sådan er det jo også i dag,” fortsætter Anders. ”Men samtalerne er selvfølgelig defineret af, hvor vi er i vores liv. Vi er blevet ældre, og så har det måske været noget kaos i familien, der har fyldt. Eller kærlighed, børn og bryllupper. Eller noget så usexet som billån og realkredit, fordi det lige var det, der fyldte på det tidspunkt.”

Klicheen om mandevenskaber bliver ofte noget med, at vi ikke snakker om følelser. Det er muligvis sandt i nogle sammenhænge, men Philip og Anders har også en teori om, at klicheen er opstået, fordi mænd – modsat kvinder – oftest snakker om følelser, når de er på tomandshånd.

”Det er min erfaring, ja. Jeg tror også, det hænger sammen med, at når man sidder en gruppe af drengevenner, så bliver tendensen hurtigt, at man bare sidder og giver hinanden ret,” siger Anders og fortsætter:

”Og jeg har det sådan, at hvis man er rigtige kammerater, så giver man modspil. Alle kan sidde og bakke op og sige noget a la: ’Hold nu kæft, hun lyder da også som en kælling.’ I stedet for at udfordre vedkommende. Måske prøve at få ham til at se det fra hendes synspunkt: ’Jamen, har du ikke også været mega-stresset på det sidste, og kan det tænkes, at du ikke har mega-meget overskud, når du træder ind ad døren?’”

Philip nikker. ”Og det er vel netop det, der gør, at vi har et så stærkt venskab. Det er et superærligt venskab. Jeg kan ikke bare køre en eller anden smøre af på Anders. Han ville altid udfordre mig på det. Og det kan være irriterende, men samtidig er det en sund ’ja, okay’-oplevelse.”

”Og så tror jeg, det giver en enorm ro, at du har et menneske i dit liv, der kender dig, og som tør gå til dig på den måde,” fortsætter Anders. ”Det er også langt nemmere at tage imod ’tough love’, hvis det er fra et menneske, som du ved ville være der, hvis lokummet virkelig brændte. Du ved, at han har din ryg, og derfor er det også okay, at han går lidt hårdere til dig og er dét ærligere.”