Hipsteren er død – hils på normcore

Smag på ordet: normcore.

Det er ikke en ny, obskur musikalsk genrebetegnelse, men, groft forenklet, en tendens til at klæde sig i uformelige jeans, undselige hvide tennissko og en ensfarvet tre-for-150 kr T-shirt fra supermarkedet. 

Trenden er blevet udråbt som arvtager til og en modreaktion på hipstermoden. Et fænomen, der efterhånden er blevet så udbredt, at det næsten ikke giver mening at tale om længere, i hvert fald ikke som noget hipt. Hvor hipsterne har konkurreret i at gro det mest svungne cykelstyroverskæg, finde de mest limited sneakers og de mest sjældne vintage Raybans – alt sammen for at markere deres individualitet - handler normcore om at klæde sig så almindeligt og uspektakulært som muligt.

Modeforbilleder kunne være Jerry Seinfeld med hans evindelige posede skjorter og goofy sneakers.Eller afdøde Steve Jobs, der var kendt for at have garderobeskabet fuldt af de samme slags Levi’s 501 og de samme rullekravesweatre.


Jerry Seinfeld har udtalt, at han i sin tid forsøgte at vælge så tidløst tøj som muligt til sin sitcom, i håbet om, at den skulle komme til at køre længe. Nu er hans stil blevet ikonisk.

Normcore handler om ikke at være bange for at glide i et med mængden, også selv om mængden går kikset klædt. 

Det mener nogen i hvert fald. For der er efterhånden en del forskellige bud i omløb på nettet om, hvad normcore egentlig dækker over. Det var K-Hole, et trendbureau fra New York, der først brugte betegnelsen. Den stod at læse i et manifest med forudsigelser om nye og kommende livsstilstrends blandt unge, der blev publiceret i efteråret 2013.

Her formuleredes det brud i tiden, som behovet for normcore er opstået ud af :

”En gang blev folk født ind i fællesskaber, og derfor blev de nødt til at finde deres individualitet. I dag bliver folk født som individer, derfor er de nødt til at finde deres fællesskaber”

Og målet med livsstilen sådan:

”Normcore ønsker ikke friheden til at blive noget særligt. Normcore ønsker friheden til at passe ind hos hvem som helst.”

K-Holes manifest var ikke en vanlig markedsanalyse fremstillet på bestilling af en kommerciel virksomhed, men et supplement til en kunstudstilling i et galleri i London. Og tøj og mode nævnes ikke konkret i teksten. 

LÆS OGSÅ: Suit Supply bruger det ældste trick i bogen. Og det virker

Alligevel har flere modeskribenter dette forår taget betegnelsen under behandling som et modefænomen.  For eksempel  i New York Magazine, hvor normcore karakteriseres som en trend, der ”kommer til udtryk i glødende ordinært tøj. Storcentertøj. Logofrit tøj. En slags far-mærke antistil .”


Ifølge magasinet GC er normcore tøjstilen forbeholdt de unge og smukke, der kan gå i det mest usexede tøj og stadig se godt ud. Kan du bære en fire-for-500 kroners turtleneck?

Og magasinet GQ lavede i slutningen af februar en liste over 10 normcore beklædningsgenstande, som den modebevidste mand må eje.

I begyndelsen af marts kritiserede en skribent på Elle, Lauren Sherman, så begrebet i artiklen ’Hvorfor fænomenet normcore er en falsk konstruktion’. 
Hun mener, at al den tale om normcore bare er en måde at iklæde en spirende modetendens ideologiske rober. Og at der i virkeligheden slet ikke er tale om nogen reaktion på hipsternes Wayfarer-briller og sømandshuer, men at de cooleste af hipsterne bare er rykket videre til nye inspirationsmæssige jagtmarker:

“At klæde sig som en kikset far er grundet i hipsterkulturen,” skrev hun. “Indtil nu er det bare ’70erne og '80’erne, der har været de automatiske referencepunkter. Nu kommer halvfemserne i spil, og så kommer de, der var teenagers dengang, i tanke om, at den æra var befolket af Jerry Seinfeld-typer klædt i hvide sneakers og jeans med dårlig pasform.”

LÆS OGSÅ: Endelig: De selvsnørende sko fra 'Back to the Future' kommer i 2015

Mens modefolket diskuterer, hvad normcoretøj er, og om den er væsensforskellig fra hipsterbeklædning eller ej, har folk associeret med K-Hole, sagt, at det er en misforståelse, at normcore skulle betegne en bestemt stil, men at normcore netop betyder, at man ”kan klæde sig ud som en maskot til motorløbet den ene dag, for den næste at iføre sig ravertøj til en nat med stoffer på klubben.”


Hvad man ikke gør for at vise, at man hører til. Ifølge nogle vil normcore sige, at man ikke er bleg for at trække i et maskotkostume, hvis man skal til race.

Men efterhånden har folkene på K-Hole også erkendt at have skabt et begreb, der har fået sit eget liv, og som det ikke giver mening at prøve at kontrollere.

“Hvis du kigger igennem #normcore på Twitter eller Instagram, så poster folk billeder af et bestemt look. Om de tror, det er virkeligt eller en vittighed, er umuligt at sige, men det er der, det eksisterer,” siger Gregory Fong, en af K-Holes grundlæggere, til New York Times.

Og når vi nu er ved spørgsmålet om vittigheder og pinlige fædre, så lad os runde af med forfatteren Bent Vinn Nielsens ord. I denne weekend gav han i Information et morsomt billede på den adfærdsmæssige pendant til normcores modemæssige snobben nedad:

”Hvis man bliver inviteret til en fin middag, og de fine årgangsvine bliver stillet frem, må det være tilladt at spørge værtinden, om der mon eventuelt skulle være mulighed for at få en almindelig bajer i stedet for. Man kan også tage sin egen flaske med HP-sauce med og pøse den hen over maden. Mellem hovedretten og desserten må der være tid til en lille cerut og at spørge værtinden, om der eventuelt måske kunne være mulighed for en lille fernet til resten af bajeren, som for resten godt kunne trænge til at blive byttet med en ny.”