Moderedaktøren anbefaler: Hård i filten, hår på brystet
Karlen er tilbage, så knap bare en ekstra knap eller to op i skjorten. Det tjener ikke kun formålet at flashe din guldkæde; det slipper også din metroseksuelt tæmmede mand løs.
Foto: Getty Images & PR Du må godt knappe langt nok ned til, at du kan vise guldkæden frem, også selvom du ikke er Mick Jagger (her med kæde, kors og kone).
Garderoberevolutionen er over os. Denne sommer gør manden et comeback, og du kan igen få plads i bukserne og korte ærmer i skjorten, som du knapper lidt mere op.
Metroseksualiteten fik stille og roligt tag i den danske mand fra midt- til slut-90’erne. Vi fik brug for at soignere os, trimme vores skæg og pleje det med olier. De yngre generationer blev hårforskrækkede, og armhuler og brystkasser blev trimmet eller helt glatbarberet.
Så kom de smalle silhuetter fra catwalken til gaden og til sidst helt ud i forstæderne. Det blev ligeså almindeligt for en voksen mand at eje et par skinnyjeans med stretch som at vaske Corollaen om søndagen. Til sidst var vaskekurvsforvirringen total, i forhold til hvad der var hans eller hendes jeans.
Annonse
Tendenser kommer og går, og det er ganske normalt, at de efterfølgende fremkalder hovedrysten.
Det er svært at være lige så cool, som Slash var i 1983. Men du kan starte med en ekstra åben knap i en kortærmet skjorte.
’Hvad tænkte jeg dog på? Overdimensionerede skulderpuder i en blazer klæder jo ingen!’ Når vi nu så småt er ved at få fornuften tilbage angående de alt, alt for stramme bukser, vi uden skam trak i hver dag, kan de fleste af os godt se, at de klæder Iggy Pop bedre end en ejendomsmægler fra Vordingborg. I selvindsigtens skær kan jeg – utydeligt mumlende – måske godt indrømme, at mine egne guld- og perleøreringe er sjovere nu, end skal vi sige om 10 år, men midtlivskrise-påfund fortjener en artikel for sig.
Få kan være i tvivl om, at den metroseksuelle bølge har givet mange flere mænd lidt velduftende medvind i hverdagen, så lad os holde fast i nogle af de dyder. Gå jævnligt i bad, vær flittig med deodoranten, og en god signaturduft kommer du længere med, end du tror. Til gengæld brøler den maskuline garderobe på, at du lader håret på brystkassen gro, medmindre du er elitesvømmer.
Tony Montana (Al Pacino i ’Scarface’, 1983), Vincent Mancini (Andy Garcia i ’The Godfather III’, 1990) og Fred Fenster (Benicio del Toro i ’The Usual Suspects’, 1995) er alle fiktive karakterer, som du kan hente lige så stor stilmæssig inspiration hos i dag, som da filmene fik premiere. Deres rollers karrierevalg var selvfølgelig ikke så forbilledlige som deres filmgarderober, men udtrykket er til at afkode, og han er stærkt på vej tilbage, den fandens karl.
Det er ikke så tit, amerikanske ZZ Top bliver fremhævet som stilikoner, men i 1975 – før de kunne rense navlen med deres skæg – havde bandet en gennemført karl-attitude med spidse comboystøvler og manspreading.
Pointen her er relativt simpel: Det handler om at få det ærkemaskuline udtryk tilbage. Vi skal fortsat kæmpe for ligestilling kønnene imellem, og fædre skal holde lang barsel og være mere tilstede hjemme, end vores fædre eller bedstefædre var. Jo, jo, vi mænd er på en bedre sti, end vi nogensinde har været før. Men der er også sket en udviskning af kønnene, som ikke er til nogens fordel, og det kønsopråb har vi mulighed for at manifestere gennem måden, vi klæder os.
Hverdagscowboyen iført spidse støvler og et bæltespænde på størrelse med en hjulkapsel har været synlig i mit gadebillede det sidste halve år. Nogle understreger mande-mandens retur ved at statuere eksemplet ud i det næsten karikerede. Det niveau er langt fra for alle, så start et trygt sted, og knap kun skjorten op til en grad, hvor du blotter, hvad der føles rigtigt.
Et stilmæssigt godt sted at starte er den kortærmede skjorte med camp collar. I modsætning til en almindelig skjortekrave, der står op og dækker din nakke, ligger en camp collar ned, så du ikke holder varmen inde, når du bevæger dig meget, eller solen bager. Det er samme kraveprincip, man kender fra en bowlingskjorte.
Om du henter din garderobeinspiration hos Donny Kerabatsos og Jesus Quintana (Steve Buscemi og John Turturro i ’The Big Lebowski’, 1998) med deres ensfarvede skjortevalg, eller du går i en mere spraglet retning som Leonardo DiCaprio i Baz Luhrmanns ’Romeo + Juliet’ fra 1996, er faktisk lige højaktuelt. Det handler i sidste ende om attitude og om at tilføje lidt farve eller mønstre til garderoben, uden du kommer til at ligne en fjoget karakter fra en Regner Grasten-film.
Annonse
Robin Williams kunne præsentere en værdig dørmåtte bag den opknappede hawaiiskjorte.
Den kortærmede skjorte er noget, som særligt voksne mænd er lidt påpasselige med at kaste sig udi. Mange af os ser den som et primærelement hos den overvægtige, søndagsberusede parcelhusejer og i hvert fald ikke cool. Sådan forholder det sig ikke længere. Skulle vi sætte den i E-matrix-relief, har den kortærmede skjorte flyttet sig fra ’latterlig lavkultur’ til ’genial lavkultur’, og dyrker vi karlen og den bissede garderobe, kommer vi ikke uden om ’genial lavkultur’. Det er lige netop i den del af E-matrixen, vi har brug for at være for en stund.
Mønstrede skjorter generelt – kortærmede såvel som langærmede – er også højaktuelle. Et atypisk stilikon, som hele verden blev bekendt med i dette forår, er Joe Exotic fra Netflix-serien ’Tiger King’. Paradoksalt nok, for her er der tale om gennemført dårlig smag i sin reneste form. Skjorter med dyreprint i billige, syntetiske materialer, afbleget Bundesliga-hår og flere ringe i ørene end i Aragorns brynje fra ’Ringenes Herre’.
Stort set alt, Exotic klæder sig i i tv-serien, er tarveligt. Men alligevel fungerer det. Måske fordi han er ligeglad, fordi han er en gennemført original, og fordi han klæder sig som en rigtig karl. Går du så ekstremt til værks, skal du nok forvente flere løftede bryn, end hvis du har 90’ernes filmkarakterer som stilmæssige pejlepunkter.
Vinteren igennem blev der slået et slag for cowboystøvlerne og habitjakken i læder, men nu hvor temperaturniveauet ikke kalder på koskind, må vi finde bedre ventilerede, men stadigt hårdhudede alternativer.
Converse All Stars Chuck Taylor i 70-modellen går tilsyneladende aldrig af mode. Chuck Taylor-modellen har opnået classic-status på Coca Cola-niveau. De falder i alles smag uanset alder og indkomst. Vælg sorte i høj eller lav udgave, hvis du vil være på den sikre side, men klassisk cremehvid eller bordeauxrød holder nu også. Vans klassiske slip-ons fungerer godt til både jeans, chinos og shorts, og de passer perfekt til camp collar-skjorten. Skulle du alligevel have lyst til et renere støvleudtryk, kan støvletter være kompromiset.
Den korte denimjakke – fx en Trucker fra Levi’s eller en 101 Rider fra Lee – er et godt bud til sommeraftenerne.
Keith Richards fuldender i 1972 stilen med Aviator-briller til den åbentstående skjorte og kæde om halsen.
Smykker hører også til i karlekammergarderoben. Guldkæden er selvskrevet. Sopranos-versionerne i tynd til mellemstørrelse med et medaljonvedhæng eller et kors fungerer rigtigt godt.
Guld er dyrt, så forgyldt sølv er et mere overkommeligt sted at starte for mange. En signetring på lille- eller ringfingeren – gerne i guld og måske med initial-indgravering eller en sten – passer godt til et mere rocket look, eller hvis du vil trække dit jakkesæt og åbentstående skjorte i en mere siciliansk retning.
Annonse
Når temperaturerne ikke tillader jeans, og shorts er eneste udvej, så gør som Slash i slut-80’erne, og træk i et par forsvaskede løbeshorts eller gammeldags fodboldshorts. Find dem i nogle af landets mange vintagebutikker. Den åbenstående skjorte og smykkerne passer, tro det eller ej, også til shorts som dem. Afklippede denimshorts er i øvrigt lidt i samme bad boy-kategori. Klip et par udtjente jeans med en køkkensaks, og smid dem i vaskemaskinen, så kommer det slidte frynsede udtryk af sig selv.
Prikken over i’et er et par dråbeformede Aviator-solbriller og eventuelt lidt fedt i håret, så du er klar til at vinde maskuliniteten tilbage.
Der er alt for mange dengser, for mange kuede mænd, der klæder sig ud fra omgivelsernes forventninger. Jeg savner at se noget mere attitude fra den danske mand. Jeg savner at se flere klæde sig på en måde, hvor de fremhæver deres personlighed. Klæd dig, som du har lyst, klæd dig med attitude, og klæd dig lidt mere maskulint, end vi alle har gjort de sidste 10 år. Kom nu, din fandens karl!
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
