Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Sådan vil det gå, hvis Donald Trump bliver præsident

Sådan vil det gå, hvis Donald Trump bliver præsident

For mange står det som det ultimative skræmme-scenarie. Billedet af Donald Trump, der kommer brovtende og buldrende ind i Det Hvide Hus og overtager jobbet som ’verdens mægtigste mand’. Med alt hvad det medfører af privatfly, nøglerne til atomarsenalet og kommandoen over den mest moderne og slagkraftige hær i menneskehedens historie.

Men hvad ved vi egentlig om manden og hans politik ud over de one-liners og virale videoer, der svømmer over alt på nettet i disse tider.

Vi har talt med to eksperter i amerikansk politik og fået dem til at give deres vurdering af, hvad der helt konkret vil ske, hvis Trump kommer til magten.
Hvad vil han gøre med Syrien, Kina og Europa? Og hvad vil han betyde for den almindelige amerikaners hverdag?

”Han er en kandidat, vi aldrig har set før. Vi har før set populister i amerikansk politik, også med meget bombastiske holdninger, men han er alligevel unik på grund af sine meget skiftende politiske holdninger og status som reality-stjerne,” fortæller Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.



Syrien:

Obama har fået kritik for ikke at have løst konflikten i Syrien, der har kostet flere hundredetusinde liv og drevet millioner på flugt. Men hvordan vil den nye præsident Donald Trump gribe det an?

Han er kendt for verbalt at være hurtig på aftrækkeren, hvad enten det er i de store kandidat-debatter, eller når han sender deltagere ud af døren med et ’you’re fired’ i sit reality-program; Men hvad vil han gøre med en konflikt, der involverer både mange småmilitser og flere stormagters interesser?

Trump ved magten kan føre til at amerikanerne bliver endnu mere involveret i borgerkrigen, vurderer Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

”Jeg tror, at han på sigt vil indsætte landtropper. Først vil han intensivere luftkampagnen. Det har han i hvert fald sagt, hvilket vil betyde, at han også vil bombe civile. Hans argument er, at det er den eneste måde at ramme IS, for det er her, de gemmer sig.”

Trump har også sagt, man ikke alene vil gå efter at vinde krigen, man vil også have regningen betalt. Det betyder, at han vil lægge beslag på nogle af Syriens ressourcer for at betale for en eventuel amerikansk invasion.

”Det er ikke sikkert, at han vil lave en stor invasion a la Irak, for den har han kritiseret meget, men han vil forsøge at få det afgjort hurtigt. Det er der så mange før ham, der har håbet, og så ender man med at være involveret i 10 år i endnu en borgerkrig i Mellemøsten.”

Når det gælder flygtningestrømmen, har han kaldt den tyske kansler, Angela Merkel, skør for at have taget imod så mange. I stedet vil han oprette sikre zoner i Mellemøsten.

”Vi tager imod tusindvis af mennesker. Hvis bare to procent af dem er onde, er problemerne uoverskuelige.”


Immigranter

Hjemme i USA vil han også føre en stram indvandringspolitik, og han har fra begyndelsen varslet et opgør mod den stadigt stigende strøm fra især Mexico. En strøm, han vil bremse med en konkret mur langs hele den lange grænse mellem de to lande. Et forslag, ingen af eksperterne vurderer som realistisk.

”USA har i forvejen noget, der kunne ligne en mur i form af et stort hegn, og selve byggeprojektet med at lave en mur, tror jeg aldrig, han vil få igennem Kongressen. Han har så sagt, at han vil få Mexico til at betale, og det er noget ævl,” mener Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

De op mod 12 millioner illegale immigranter, der findes i landet, skal ifølge Trump også deporteres. Men også det kan blive en bekostelig affære, siger Kasper Grotle Rasmussen.

”Alene prisen for at sende dem ud af landet vil være høj, men de varetager også en række ufaglærte job i service- og landbrugsbranchen, som man ikke lige umiddelbart kan erstatte. Det forslag har jeg meget svært ved at se blive til noget. ”

Velfærdspolitikken

Donald Trump adskiller sig på mange måder fra en traditionel kandidat og ikke mindst fra en traditionel republikaner. På mange værdipolitiske sager minder han mere om en demokrat, når det gælder fx homo-ægteskaber.

I det republikanske parti tilgodeser de fleste kandidater de allerrigeste og lover dem skattelettelser. Men Trump har mere øje for den lavere middelklasse, der de seneste år har oplevet arbejdsløshed, økonomisk tilbagegange og fået deres levevilkår forringet.

”For at forstå Trump skal man se på de bevægelser, som også gør sig gældende i Europa med fx Dansk Folkeparti herhjemme og Front National i Frankrig. De appellerer til præcis de samme vælgere. En gruppe, der ikke føler, at de vinder ved den nye globaliserede økonomi, og som etablissementet har ignoreret. Trump er dog langt mere ekstrem i hans retorik end fx Dansk Folkeparti, der faktisk er tilbageholdende i deres retorik,” forklarer Derek Beach og fortsætter:

”Trump er en dygtig kommunikatør, og han skræddersyr sit program til at ramme de her vælgere. På den måde er han langt klogere end en række republikanere.  De fleste republikanske kandidater prøver at overbevise vælgere om, at de skal vælge en økonmoisk politik, der ikke gavner dem, men kun de rige.”

Hvad enten det ender med, at Donald Trump bliver præsidentkandidat eller ej, vil han have rykket republikanernes bevidsthed, og de har fået øje for, at de skal tække denne gruppe langt mere end tidligere, vurderer Derek Beach.

Når det gælder klassiske velfærdsydelser som sygesikring og pensioner, vil Trump ikke privatisere ordningerne i samme omfang som sine kolleger i partiet. Mange af de klassiske velfærdsydelser styres også på delstatsniveau, og det er kun områder som sygesikring og folkepensioner, der styres fra føderal hold.

Trump vil godt nok reformere sygesikringen, der populært kaldes Obama-care, men han vil ændre det til en ordning, der minder om det, fortæller Kasper Grotle Rasmussen.

”Han ligner lidt mere en moderat demokrat på den her område. Han siger, at han kan forhandle en bedre aftale. Det vil han gøre ved at nedbryde nogle statsgrænser, hvilket vil betyde større konkurrence og dermed at kunne gøre det billigere. Men han vil ikke nedlægge det, som de andre vil.”



Kina og Rusland

En stor del af Trumps kampagne om at gøre ’America Great Again’ handler om at få traditionelle job tilbage til landet. Han beskylder (med rette, mener flere eksperter) lande som Mexico og Kina for at holde deres valuta kunstigt nede, hvilket gør det svært for amerikanske virksomheder at konkurrere. Derfor vil han indføre told på kinesiske varer på op mod 50 procent for den måde at tvinge dem til at lægge kursen om.

”Hvis man tager det, han siger, for gode varer, vil jeg vurdere det som deciderede farligt. Obama-administrationen har kørt en meget afbalanceret posilitik overfor Kina, hvor de har sat klare grænser samtidigt med, at de har gjort det på en måde, så det ikke har været provokerende. Og det har virkelig været en balancegang. Og det har krævet alt af viden og erfaring,” fortæller Derek Beach og fortsætter.

”Hvad vil der ske, hvis Trump begynder at provokerer med handelskrig? Det er helt uforudsigeligt. Kina laver hele tiden en masse små provokationer, og hvad vil Trump så gøre. Har han tålmodighed til ikke at være en bølle og kaste sig ud i en konfrontation med Kina? Hvis han gør, vil det have helt uoverskuelige konsekvenser for verdens sikkerhed og økonomi.”

På samme måde er Derek Beach største frygt også forholdet til Rusland. Putin har godt nok lovprist Trump, og flere spekulerer i, at Trump kan blive god for Rusland, men Derek Beach er alligevel bekymret for den uberegnelighed, som Trump repræsenterer.

”Når man indsætter amatører, kan det gå galt. Da USA tidligere havde uerfarne inden for udenrigspolitikken som George W. Bush og en svag sikkerhedsrådgiver i Condoleezza Rice havde det store konsekvenser.”



Samarbejdet med Kongressen


Samtidigt med præsidentvalget er der også valg til Senatet og Kongressen, hvor en stor del af præsidentens politik skal igennem for at blive til noget. I øjeblikket ser det ud til, at republikanerne vinder et lille flertal i Senatet, mens der vil være et lille demokratisk flertal i Kongressen.

Den sammensætning vil gøre, at Trump ligesom Obama må indgå mange kompromisser, og meget af hans politik vil kræve, at han får demokrater og moderate republikaner over på sin side.

”Vi har en tendens til at fokusere meget på præsidenten, men Kongressen har meget at skulle have sagt, og de kan lægge nogle af Trumps vilde planer i bero. Den stilstand, man har set i de seneste år i amerikansk politik, vil formentlig fortsætte,” forklarer Kasper Grotle Rasmussen.

Vil Trump have en chance for at blive valgt?


I øjeblikket er han favorit til at blive den republikanske kandidat, da han senest også vandt i Michigan. Men begge eksperter vurderer, at der er meget langt igen, før han kan kalde sig præsident.

”Han har det svært med minoriteterne. De stemmer i højere grad på demokraterne, og de betyder mere og mere. Man har vurderet, at Trump skal op og have syv ud af 10 hvide mænds stemmer, og det er altså mange. I blandt dem er der også mange, der bestemt ikke er tiltrukket af Trumps brand. Jeg tror ikke på det.”

Den samme opfattelse har Derek Beach. Han ser dog et scenarie, hvor det kan lykkes.

Samme tid sidste år blev det nemlig afsløret, at demokraternes sandsynlige kandidat Hillary Clinton havde brugt sin private e-mail til fortrolige dokumenter i sin tid som udenrigsminister. Og hvis hun i den sag bliver sigtet af FBI i løbet af sommeren, og derved er nødt til at trække sig i sidste øjeblik inden valget, kan det blive svært for demokraterne at opstille en kandidat.

”I det vakuum der vil opstå en chance, som han kan gribe.”
 
LÆS OGSÅ: "Den amerikanske drøm er desværre død. Men hvis jeg bliver præsident, vil jeg bringe den tilbage"

LÆS OGSÅ: Video: Donald Trump erobrer Game of Thrones