Den ultimative belønning: Orgasmens orakel

Orgasmen er ikke bare naturens ultimative belønning for at parre og formere os. Den fjerner smerte, får os til at leve længere og snører os kemisk sammen med vores partner, som et ammende barn knyttes til sin mor. Men hvorfor føles det så forbandet godt?

Videnskaben har længe jaget forklaringen på et af livets måske største og mest gådefulde vidundere – orgasmen. Jagten er gået fra kønsdelene gennem nervesystemet og videre ud i alle kroppens muskler. Et af det seneste årtis mest banebrydende kapitler i orgasmeforskningen gik ud på at placere forsøgspersoner i en PET-hjernescanner og få deres partner til med hånden at stimulere dem frem til en orgasme. Den hollandske forsker Gert Holstege og hans kolleger ved universitetet i Groningen så med i hjernen, når orgasmen kom væltende.

Hollænderne kunne se, at en række forskellige dele af hjernen blev aktiveret af orgasmebruset, og at det mentale landskab under en orgasme så  nogenlunde ens ud hos mænd og kvinder. Mere banebrydende var det for flere på forskerholdet, at specielle dele af hjernen lukkede ned. Bl.a. den  såkaldte præfrontale cortex, hvor egenskaber som fornuft og selvkontrol sidder. Aktiviteten i amygdala, som styrer frygtfornemmelser, dalede også.

”Men vi ved stadigvæk ikke nok om, hvorfor det her føles så utrolig godt,” siger en af verdens førende orgasmeeksperter og forfatter til bogen ’Science of Orgasm’, professor ved det medicinske fakultet ved universitetet i New Jersey, Barry Komisaruk.

Han har imidlertid gennem sine egne hjernescanninger fundet frem til, at belønningscentret nucleus accumbens er meget aktivt oppe i hovedet under orgasmen. Samtidig synes det tryk, som bygges op i mandens sædkanaler, at give et enormt sus, når ventilen åbnes, og sæden strømmer ud.  Samspillet mellem alle de muskler, der på én gang kaster sig ud i fælles krampeagtig aktivitet, er også en af kilderne til nydelse, samtidig med at kønsdelene gennem tre hovednervebaner sender rystelser ud i nervesystemet og op i hjernen. Barry Komisaruk har desuden gennemført forsøg, hvor testpersoner blev udsat for et smerteligt pres på deres finger, som de stort set ikke kunne mærke, når en orgasme ramte dem.

Men der er andre effekter af orgasmen end den pure lykkelige vellyst og smertelindring. Når orgasmen rammer, begynder stoffet oxytocin nemlig for alvor at løbe fra hjernen og ud i blodet. Oxytocinen virker angst- og nervøsitetsdæmpende, men har faktisk fået betegnelsen ’kærlighedshormon’.

”Når vi får oxytocin i blodet, knytter vi os til den, vi er sammen med. Oxytocin bliver frigjort ved seksuel kontakt og også i høj grad ved at stimulere brystvorterne. Derfor er amning også med til at knytte en mor meget tæt til sit barn,” forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær.

Han understreger dog, at ens modtagere i hjernen – receptorerne – kan være mere eller mindre åbne for et boost oxytocin. Modtageevnen kan være genetisk bestemt, men kan også påvirkes af andre omstændigheder som fx stress. Samtidig kan receptorerne stå på vid gab hos en person, der har
manglet og hungret efter at mærke et andet menneskes krop og nærhed.

Det er ifølge Troels W. Kjær ikke usandsynligt, at mennesker i den situation får nogle meget stærke følelser for den mand eller kvinde, der med ét forløser det seksuelle underskud. Oftere sker tilknytningen dog, fordi man oplever oxytocinrusen sammen med et andet menneske tilstrækkeligt mange gange.

I nogle tilfælde er det imidlertid ikke lysten til at knytte sig tæt til den, man netop har delt sin lyst, lidenskab eller liderlighed med, der fylder kroppen. I et af de mere populære afsnit af tv-serien ’Seinfeld’ beretter Elaine Benez over for ’Marla the Virgin’ om, hvordan hun skal forberede sig på, at mænd ændrer sig fuldstændig det øjeblik, de får en orgasme.

Denne indsigt i mænds psyke indeholder desuden en advarsel om, at manden efter klimaks mest af alt vil rette sin energi mod at komme ud ad døren.

Allerede i 1966 udviklede pionererne på sexforskningsområdet William Masters, Virginia Johnson og Helen Kaplan en videnskabelig model, som skulle inddele et samlejes faser – fra begær til forløsning. Men lige efter modellens fjerde trin – orgasmen – lagde forskerne et femte trin ind, som  betegner den fase, hvor  arterne hver især træffer en beslutning oven på den netop overståede fysiske udfoldelse. En beslutning, der meget vel kan være: ”Jeg drikker aldrig snaps til firmajulefrokosten igen.”

Hvis den ene parts motivation for at opføre sig indlevende og nærværende udelukkende har været at få sex, forsvinder det motiv ofte meget hurtigt efter forløsningen.

Langtfra alle seksuelle sammenstød slutter med, at enten den ene eller anden deltager tager flugten. Derimod er det ifølge orgasmeforsker Barry Komisaruk ofte sådan, at de færreste har lyst til endnu en omgang umiddelbart efter, at orgasmen har flået sig vej gennem hver eneste trevl af kroppens indre og ydre. For mens dopaminniveauet bliver trykket i bund af orgasmehammeren, så flyder andre stoffer som fx serotonin pludselig lystigt. Serotonin giver os velvære og lykkefølelse i sindet, men har samtidig en hæmmende og sløvende effekt på vores libido.

”Det er også derfor, at antidepressive midler, som indeholder serotonin, giver en nedsat sexlyst, samtidig med at de løfter folk ud af depression, siger Barry Komisaruk.

LÆS OGSÅ Sommertid: Den hurtige vej til en god krop

Se, hvad vi ellers skriver om: Vitalitet