Så du det? Martin Lidegaard har fået nyt look: ”Det er altså en del år siden, jeg har brugt så stort et beløb på tøj”

Der var nok et par stykker ude i stuerne, der missede med øjnene, da valgkampens første partilederdebat løb over skærmen på DR1 og TV 2 torsdag aften den 26. februar. 

Alt var ellers ved det normale. Blå mænd i blå jakkesæt. Pia Olsen Dyhr i noget pangværk. Mette Frederiksen lidt mere neutral statsleder. Pelle Dragsted i jakkesæt, men uden magtens hundesnor om halsen.

Men pludselig begyndte noget at antage anomalisk karakter. Først Lars Boje Mathiesen, der tilsyneladende har smidt vesten, fordi han nok godt ved, at ingen statsministerkandidat i hele verden vil blive taget seriøst i sådan et antræk (det er spekulation for nu – vi forsøger i skrivende stund at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen).

Det mest bemærkelsesværdige fandt dog sted hos Lars Boje Mathiesens diametrale modstykke rent politisk, Radikale Venstres formand, Martin Lidegaard. Altid går han i mørkeblå jakkesæt, og som en af de få på tinge har han haft en god reversbredde på sine jakker samt en herlig udansk forståelse for skjortekravers anatomi.

Men nu stod han altså der, i studiet i DR Byen, og talte om uddannelse, rent drikkevand og grøn omstilling iført noget helt andet. Martin Lidegaard havde nemlig taget form som sin egen mandlige kernevælger: arbejdsjakke, eller overshirt, brede bukser og en lidt mere frisk skjorte – alt sammen holdt i naturtoner.

Det var radikalt anderledes, og som bekendt er intet i en valgkamp overladt til tilfældighederne, så hvad er tankerne bag Martin Lidegaards stilskift? Det har vi ringet til ham for at få svar på.

Martin, du har altid båret dine blå jakkesæt, når du har optrådt i offentlige sammenhænge. Hvorfor ser vi dig pludselig i noget helt andet nu?

”De gode folk i partiets sekretariat sagde på et tidspunkt noget i stil med: ’Hvor er det dog kedeligt, at alle mændene står i mørkeblå jakkesæt til de der partilederdebatter. Du burde tage noget på, der bedre viser, hvem du er, Martin.’ Og så blev jeg ellers beordret ud i byen for at kigge på noget tøj. 

Da jeg fik det på, syntes jeg, det så godt ud. Det var også fedt og sjovt at prøve noget nyt. Mine dejlige jakkesæt – der for det meste er italienske – hænger derhjemme i skabet, og når jeg nu forhåbentligt skal gå igennem et ministerkontor efter valget, så bliver jakkesættet jo også min daglige uniform. Men jeg har det faktisk utrolig godt med at vise en anden side af mig selv. Det er hyggeligt og sjovt.” 

Hvad er tankerne bag det her offentlige stilskift?

”Det er jo blevet sådan i politik, at man også skal kunne se sig selv i de mennesker, der stiller op, og ikke kun i deres politik. Men jeg er som sagt blevet glad for det. Jeg har endda været ude i en ny runde indkøb helt for mig selv her efter partilederdebatten. Jeg kan godt selv mærke, at jeg er lidt mere relaxed at kigge på.”

Du er 59 år. Er det også et forsøg på at ungdommeliggøre dig selv?

”Ja, det er det selvfølgelig også. Altså det er tøj, som folk i alle aldre går i, men det er selvfølgelig et mere ungdommeligt look, end et jakkesæt med slips er. Så ja. Men vi laver jo også politik, som i høj grad handler om de unge, fx et stort løft af uddannelserne og grøn politik. Men jeg kan altså også godt lide at gå i det. Måske, fordi jeg ser lidt yngre ud?”

Vil du selv sige, at du har lavet tøjstilskift?

”Jeg har købt nyt. Jeg har også købt nogle af de nye mærker. Men jeg har ikke købt noget, som ligger fuldstændig ved siden af, hvad jeg ellers ville gå i, hvis jeg er til et privat selskab med mine venner. Så jeg har fornyet min garderobe, men jeg har ikke lavet et komplet personligt stilskift. Til gengæld må jeg da indrømme, at min nye garderobe vækker stor opsigt. Også større opsigt, end jeg havde regnet med. Men det er jeg kun glad for.”

Hvad er det for nogle mærker?

”Det er mange forskellige. Rue de Tokyo, NN07, Norse Projects, Another Aspect, Profuomo, Slowear og Barena Venezia.”

Tøjbranchen er jo en af de mest forurenende af alle brancher. Hvor meget går du op i at købe tøj lavet med mindst mulig belastning på klimaet?

”Jeg køber ikke kun bæredygtigt, vil jeg gerne indrømme. Jeg gør det, når jeg kan. Fx er det sæt kjole og hvidt, jeg skulle have haft på til kongeballet, lavet af økologiske og bæredygtige materialer. Jeg har også bæredygtige jakkesæt. 

Men spørger du mig, er det vigtigste budskab, når vi taler om tøj, at man skal slide sit tøj op. Man skal bruge det, indtil det ikke kan mere, og det gør jeg. Men det kræver også, at man køber kvalitet. Det er jo heller ikke alt sammen lige billigt, det tøj, jeg har købt på det seneste. Det store problem er, at vi køber T-shirts og skjorter, som vi bruger meget få gange, og så ryger det enten ud eller bliver ikke brugt igen. Det går ikke.”

’Bæredygtig’ mode findes jo ikke rigtig. Når man producerer tøj, er der vel en klimabelastning.

”Det er rigtigt. Men der findes producenter, som bruger økologiske materialer, og producenter, der bruger materialer, der allerede er produceret (såkaldte deadstock-materialer, red.). Jeg er også meget bevidst om, at det ikke er bæredygtigt at forny sin garderobe hvert år. Det gør jeg altså heller ikke. 

Jeg vil være ærlig og sige, at valgkampen selvfølgelig var en god anledning til at få skiftet godt ud, men det er altså en del år siden, jeg har brugt så stort et beløb på tøj, som jeg har gjort de seneste måneder.”