Tidtagning OL Omega
Foto: Omega

Tidtagning OL Omega

”Når det handler om udviklingen af ny teknologi til tidtagning, er vi allerede på kant en af det mulige”

Når Mo Farah og Usain Bolt løber over målstregen under VM og OL, er de ikke de eneste, der anstrenger sig. Bag kulissen knokler et hold af teknikere med at måle præstationerne, inden resultaterne ryger ud til milliarder af tv-seere. Christian Martinez rejste til Schweiz for at besøge Omega Swiss Timing.

På overfladen sker der ikke meget i Corgémont, et fredeligt grønt alpeområde i det vestlige Schweiz med vinmarker, sneklædte bjerge og små landsbyer, hvor hovedsproget er fransk.

Der er heller ikke noget opsigtsvækkende over den toetagers bygning ud til hovedvejen, hvor der på et elektronisk skilt – i stil med motorvejens trafiktavler – med gule bogstaver på sort baggrund står Swiss Timing. Et navn, der er omtrent lige så neutralmarineret som den stålgrå bygning, det schweiziske firma ligger i.

Måske er den påfaldende lave profil hos Swiss Timing symptomatisk for et foretagende, som er mest vant til at optræde i kulisserne. Selv om firmaet har eksisteret siden 1972, har der efter sigende aldrig været en journalist inden for dørene. Måske er det derfor, at CEO Alain Zobrist virker lettere anspændt.

”Vi har forberedt en lille præsentation,” siger han med et høfligt smil.

Swiss Timing består mest af ingeniører, der kigger stift ind i Dell-computere med algoritmer, som danser hen over skærmen som i ’The Matrix’, men derudover er der elektrikere, batteriudviklere, frekvensspecialister og softwareudviklere.

Der er også et stort logistikteam, som sørger for, at Swiss Timing kan levere løsninger til over 130 forskellige sportsgrene ved 500 begivenheder om året.

OL er firmaets fornemste opgave. Tre år inden et OL bliver de første teknikere sendt af sted, og når vi når frem til OL i Rio, vil der være 480 udsendte timekeepers, over 800 frivillige og mere end 450 tons udstyr. Til sammenligning var der ved OL i Los Angeles i 1932 én mand af sted med 30 stopure i en kuffert.

Swiss Timing laver selv alle sine gadgets, og de uddanner selv deres ansatte, for, som Zobrist tørt bemærker:

”Der findes ikke et universitet for tidtagere. Vi voksede ud af traditionel mekanisk watch making, men det tog os to årtier at erstatte den håndholdte tidtagning med elektronik,” siger han.

Hvorfor tog det 20 år? Ifølge Zobrist var den håndholdte, mekaniske tidtagning en tradition og en fasttømret del af sportens verden.

”Det er ikke længe siden, at elektronisk tidtagning kun blev brugt som backup. Folk stolede ikke på computere, men i takt med at teknologien blev udviklet, skiftede paradigmet,” siger han og vifter med en knaldrød startpistol, der ligner noget fra ’Star Trek’.

Det er her, at præsentationen kommer ind i billedet. Swiss Timing har anlagt en miniudgave af en atletikbane i firmaets ellers så anonyme korridorer, hvor man kan prøve nogle af teknologierne af på egen krop – deriblandt de nye startblokke, som blev taget i brug under OL i London i 2012. De registrerer selve trykket mod blokken, når reaktionstiden skal måles. Blokkene er koblet til den futuristisk udseende startpistol magen til den, Zobrist holder i sin hånd.

Når man trykker på ’aftrækkeren’, igangsættes timeren, og et lydsignal sendes til en højttaler placeret bag løberen. I den modsatte ende af banen skyder to kameraer plus et backupkamera 10.000 frames i sekundet, så man får det hidtil mest præcise photofinish-billede.

Det hele er rullet ud på godt 25 meter, og bagefter kan man grafisk sammenligne sine præstationer med fx atleter som Usain Bolt og få en fornemmelse af, hvor overjordisk en fysik den mand har. Et af de områder, hvor der især tænkes innovativt, er i formidlingen af data til tv-seere.

Det er godt nyt for fx golf-fans, der ved dette års OL får indsigt i alt fra spillernes individuelle valg af golfkølle til hastighed på bolden via særlige kameraer. Der er kort sagt sket lidt, siden man første gang kunne vise skiløbernes tider på fjernsynsskærmene under vinter-OL i Oslo i 1952.

Ifølge Zobrist udvikler man hele tiden nye løsninger med input fra atleter og teknikere. Alligevel tør han ikke spå om, hvilke nye opfindelser man vil se i en nær fremtid.

”Når det handler om udviklingen af ny teknologi, er vi allerede på kanten af det mulige,” siger han.

____________________________________________________________

1932 OL i Los Angeles
Det første år i OL’s historie, hvor et enkelt firma – Omega – får ansvaret for al tidtagning. Firmaet sender én mand til USA med 30 kronografer i kufferten, der alle er certificeret af observatoriet i Neuchâtel, Schweiz. Omega er i stand til at måle ned til nærmeste tiendedel af et sekund og bekræfter 17 nye verdensrekorder det år.

1948 OL i London
’The Magic Eye’ var det første egentlige photofinish-kamera, der gjorde tidtagerne i stand til præcist at afgøre, hvem der først kom over målstregen. Dog tog det lidt længere tid at kåre en vinder, for kameraet kørte på gammeldags film, som skulle fremkaldes først. Magic Eye kommer især på arbejde i mændenes 100-meter-finale, hvor to amerikanere, Harrison Dillard og Barney Ewell, begge kæmper sig over stregen på 10,3 sekunder. Dommerne må granske målfotoet for at afgøre vinderen, der ender med at blive Dillard.

1960 OL i Rom
Under finalen i mændenes 100 meter frisvømning opstår der uenighed blandt dommerne om, hvorvidt Australiens John Devitt eller USA’s Lance Larson kommer først. I sidste ende peger dommerne på Devitt, men kendelsen er så kontroversiel, at det trigger udviklingen af den næste store opfindelse: Automatiske touch pads, der lader svømmerne selv stoppe tiden i svømmebassinet med et tryk med fingrene.

1968 OL i Mexico City
Omega sender 45 officielle tidtagere til Mexico City med otte tons udstyr. Ud over touch pads tager man det nye Photosprintkamera i brug, der er i stand til at fange øjeblikket, hvor sprinterne krydser målstregen, i ét enkelt billede. Et minut efter løbets afslutning har dommerne et forstørret billede af den officielle tid for hver løber. Kameraet dokumenterer i alt 10 nye verdensrekorder.

1984 OL i Los Angeles
Carl Lewis napper fire guldmedaljer ved dette OL, der byder på en ny teknologisk anordning: Det første startkontrolapparat, der elektronisk sladrer, hvis nogen tyvstarter. Teknologien består af en trykfølsom plade, der er installeret i løbernes startblok. Reaktionstiden registreres, når løberen sætter af med mere end 29 kg (for kvinder er det 27 kg). For de bedste løbere går der ca. 0,12 sekunder, fra de hører startpistolen, til de begynder at løbe. Hvis målingen af fodens tryk på startblokken viser en reaktionstid på under 0,10 sekund, kaldes det en tyvstart.

1988 Vinter-OL i Calgary
Det første OL med 100% digital tidtagning.

1992 Vinter-OL
i Albertvill e Scan’O’Vision målkamera bruges for første gang og er i stand til at måle ned til nærmeste 1/1.000 sekund. Kameraet er en kombination af tiddetektor og kronograf og producerer et photofinish-billede sekunder efter løbets afslutning.

2010 Vinter-OLi Vancouver
Præsentation af en ny elektronisk knaldrød og futuristisk startpistol med indbygget flash, der starter timeren og sender en impuls til højttalere bag løbernes startblok, så alle hører lyden samtidig. To klik på pistolen fra dommerens hånd signalerer tyvstart over højttalerne. Den nye Quantum Timer måler simultant 16 atleters præstation ned til et mikrosekund (eller 1 milliontedel sekund) – godt 100 gange mere præcist end tidligere apparater.

2012 OL i London
Det nye Swimming Show, et tilskuervenligt lyssystem, viser med tre lamper på svømmernes startblok de tre hurtigste svømmere i bassinet. Et forbedret målkamera – Scan’O’Vision Myria – fanger nu 10.000 frames i sekundet og består af tre uafhængige kameraer, der filmer løberne fra forskellige vinkler på hver sin side af målstregen. (Myria er afledt af oldgræsk muríos for 10.000, red.). Og det blev også i London, at de nye startblokke blev introduceret.

2016 OL i Rio de Janeiro
Det kommende OL i Rio byder på flere nye løsninger. Swimming Lap Counter i bundet af bassinet lader svømmerne se, hvor mange baner de har tilbage, så de kan koncentrere sig om deres teknik. Desuden lanceres et target-system i bueskydning, der med laser scanner, præcis hvor pilen har ramt, og endelig er der godt nyt for golf-fans, der får indsigt i alt fra spillernes valg af golfkølle, hastighed på bolden, hvor bolden lander etc., via en række specialkameraer bygget til formålet.

LÆS OGSÅ: Fra helt til hadet forræder: Napoli fans raser over Higuain-skifte

LÆS OGSÅ: Cykelsportens smukkeste og største scene

LÆS OGSÅ: Neymar ser sig selv og sine værste dage i spejlet i ny reklamefilm op til OL

Se, hvad vi ellers skriver om: Ol, Olympiske Lege og Omega