Du lægger ikke medisterpølse på Instagram

Du lægger ikke medisterpølse på Instagram

Jeg husker, da jeg sad hjemme i Jylland som barn og så på dem, der var i fjernsynet og i bladene, tænkte jeg:

“I Guder hvor må det være spændende at være i fjernsynet. Tænk sig at være rig og berømt. Jeg er sikker på, at dem inde i fjernsynet bader i guld og hælder champagne på deres havregryn. De keder sig garanteret aldrig.”

Tankerne er citeret frit efter hukommelsen, men essensen er, at jeg tænkte, at ens lykke ville være gjort, hvis man blev en af dem fra fjernsynet.

Nu ville skæbnen, at jeg har fået lov til at lave fjernsyn, og det er et enorm spændende arbejde.

Jeg er meget privilegeret og får lov til at møde enormt mange interessante mennesker.

Jeg har mødt alle lige fra en mand, der fletter smykker af menneskehår til statsministeren, og jeg bliver lige høj hver gang.
Så på den måde holder en del af det, jeg tænkte som barn, stik - for det skide spændende at arbejde i fjernsynet.

Men tilbage til resten af mine barnlige fantasier om ’dem inde fra fjernsynet’, for jeg ved, at der
sidder nogen derude den dag i dag og tænker det samme, som jeg gjorde dengang. Og modsat 80’erne, hvor jeg voksede op, så vælter det jo i dag med kanaler, hvor de kendte kan vise brudstykker af deres liv.

Så hvis man er ligeså naiv og modtagelig, som jeg var dengang, kan man ikke gå på Instagram og Facebook uden at opleve, hvor fascinerende et liv de kendte mennesker lever.

Mine forestillinger dengang stammede alene fra bladene og fra fjernsynet, og resten var fri fantasi om, at hvis man var i fjernsynet, var man rig og havde det for vildt.

Det var det pure opspind.

Og det er det stadig.

Forskellen i dag er bare, at det er ’de kendte’ selv, der lyver. Lyver er måske et voldsomt ord, men de skarpvinkler.

Gå ind på en hvilken som helst fjernsynskendis’ Instagramprofil og se, hvilket fascinerende liv vedkommende lever.

Jeg nævner i flæng tanker man kunne tænke, når man klikker ind på en vilkårlig kendis’ profil.

“Wow, han træner godt nok meget”

“Nej, hvor er han sød ved sit sponsorbarn”

“Tænk sig at være så ung og alligevel ha’ råd til et sommerhus”

Nu er det bare en tilfældig udvalgt tv-persons profil, jeg refererer, men lad os bare lege med tanken om, at jeg kender vedkommende og ved, at hans liv er lige så kedeligt som alle andres.

Og at selvfølgelig spiser han også hvidt brød, selvom han bliver ved med at påstå noget andet.
Og nej, så har han heller ikke flere penge. Det hele er bare instagrammatisk røgslør.
Hver gang jeg ser et opslag fra vedkommende får jeg lyst til at råbe:

“SÅ HOLD DOG OP. Kan du ikke se, at du bilder folk ind, at dit liv er perfekt, mens du i virkeligheden burde fortælle folk, at du er lige som alle andre. Du burde lade folk se op til dig for det, du laver og ikke for de filtre, du kan bruge på . ARRRGHHH!”

Men inden jeg råber det, kigger jeg på mig selv og kigger lidt på, hvordan jeg selv opfører mig på de sociale medier.

For selvfølgelig er det en redigeret virkelighed, jeg lægger op.

Og hvis jeg lægger medisterpølse på nettet, er det som et ironisk statement.
Så jeg er ikke en kæft bedre selv.

Undskyld.

Så næste gang du ser et billede på nettet, hvor du tænker: “Det vil jeg også gerne det der” eller “Det vil jeg også have” så husk, at selv de dyreste og flotteste sko på Instagram sidder muligvis på en person, der sidder og skider.

Vi ses på Instagram - @thomasskov

Se, hvad vi ellers skriver om: Thomas Skov Gaardsvig