Det begyndte for 10 år siden. Cirka. I virkeligheden er det umuligt at stedfæste og tidsfæste, for de globale vinvinde blæser konstant og inspirerer på tværs af grænser og kontinenter. Når en ønologisk landvinding (gærkultur) og indsigt i, hvordan druer modner ’optimalt’ i marken har bragt vinstile, der aldrig er i nærheden af umodenhed i udtrykket, er der ikke langt til næste niveau; overmodenhed, og her kan Beethovens Skæbnesymfoni passende lyde!

Mange unge australske vinmagere taler om ’frøen i kogekarret’. Langsom opvarmning til kogepunktet gør, at ’frøen’ aldrig opdager, at den bliver kogt ihjel. Dramatisk billede på tilvænningsfænomenet. Australsk shiraz i den prisseriøse afdeling blev så anti-umodenhedspræget, at ingen bemærkede den glemte friskhed. Den ville flere genfinde. Inspireret af de samme bevægelser i Frankrig, Spanien og Italien begyndte friskhedsjagten under de australske himmelstrøg.

’Grønne’ rødvine

Den, friskheden altså, kan findes på flere måder. En lang række parametre, blev gennemgået og justeringer i en eller flere af dem kunne give den fornødne friskhed. Mest simpelt kunne man høste tidligere, end det var blevet kutyme i shiraz’ kerneområder, men hagen er, at druerne sandsynligvis stadig vil have ’grønne’ tanniner. Det lever mange fint med, men den mere avancerede metode i marken handler om at få druens fulde modenhedsudtryk til at bevæge sig homogent; det vil sige, at sukkerstigningen i druerne ideelt set skal følges med fenolernes langsomme ’nedbrydning’ i kerner og skind.

Det krævede ændrede beskæringsteknikker i de unge marker, og det øgede også fokus på specielt South Australias ret store arealer med meget gamle upodede shiraz-stokke, som typisk giver mere helstøbt modning af druerne.

I det nordlige Rhône brugte man i gamle dage alle steder de hele klaser i macerations- og gæringstanken eller karret. Det var der ingen, som gjorde i Australien! Og det er sandsynligvis her, den største ændring er sket for de ’nye’ shiraz-producenter. Stilkene spiller en væsentlig større rolle end tidligere, og stilkene har flere gode egenskaber specielt i varme og lysstærke vinområder, som dem i South Australia. De sænker alkoholprocenten, de tilfører et krydret eller urtet aromatisk element, og indholdet af kalium i stilkene er så højt, at mange mener, det faktisk kan smages. Videnskaben er imidlertid uenig, men de to første forhold gælder.

I stedet for ekstraktion begyndte flere producenter også at tale om infusion – en mere blid udtrækning af aroma-, fenol- og farvestof fra druerne.

Fad og fims

Fadet har traditionelt spillet en meget central rolle i arketypisk australsk shiraz i den øvre ende af prisskalaen, specielt amerikansk eg. Tre vinområder og tilhørende klassisk vinstil har amerikansk eg så centralt placeret: Rioja, Napa Valley og Barossa Valley.

Også det ville de nye lave om på. Shiraz er naturligt det, man kalder en reduktiv druesort – et faktum, der medfører, at man som vinproducent typisk skal arbejde aktivt med iltning af macererende most og meget gerne omstikninger fra fad til fad flere gange for både at komme af med bundfald og for at ilte vinen.

Hvis ikke man gør det, kan shiraz give en fimset strøgen-tændstik-aroma, og det har længe, især for de teknisk meget veluddannede australiere, været et tegn på slendrian eller amatøragtigt vinmageri.

Mere friskhed frem for modenhed

I dag er det anderledes. Den nye ’bevægelse’ frygter i langt mindre grad shiraz’ tendenser til krudtlugt eller animalske tilbøjeligheder. Vinfolk som Matt Gant, Michael Twelftree og Alex Head i Barossa Valley lettede på modenhedsspeederen, og kort efter kom McLaren Vales Julian Forwood og Bernice Ong plus Chris Carpenter med på vognen.

David Powell hos Torbreck havde faktisk allerede tidligt i 00’erne lettet på speederen, og oppe i Clare Valley og ved Canberra i New South Wales sad henholdsvis Tom Brady på Wendouree-ejendommen og Tim Kirk på Clonakilla og lo i det skæg, som ingen af dem havde. Begge havde gennem talrige år, Wendouree endda gennem årtier, lavet en stil af shiraz med meget mere fokus på friskhed og modigt højt syreniveau.

Lyset og granitten

Den helt store ’shiraz-stat’ er og bliver South Australia, og derfor fokuserer jeg i denne artikel med en enkelt undtagelse på hovedområderne i den stat, blandt andet fordi de dæmrende forandringer i stilart ofte udgår herfra. Der laves dog shiraz alle steder i Australien, og forskelligheden i geografisk afhængige stilarter er blevet markant større.

Det kommer bag på mange, at over en tredjedel af Australiens vinområder har samme temperaturforhold og klima som Bordeaux, men den meget solmodne typiske australske shiraz-stil skyldes klimatisk set mere det høje lysniveau, selvom stilen i høj grad også er teknisk begrundet.

Syrah, stavet på den franske måde, holder af granit. I det nordlige Rhône er jordbunden meget almindelig, men det er den faktisk også i flere af specielt Victorias vinområder i Great Dividing Range, den halvmåneformede bjergkæde, der løber gennem Victoira og New South Wales.

Derfor fremhæver områder som Heathcote, Grampians, Pyrenees og Bendigo sig nu med deres næsten 500 mio. år gamle kambriske granitjordbund, som man mener tilfører røgelsesaroma til shiraz.

Kulde eller varme?

Som andre steder i verden, specielt Sydafrika og Californien, blev syrah længe betragtet som en varmeelskende druesort, men få tænkte på det ganske kølige klima, som dominerer i det nordlige Rhône. Derfor var koldklima-shiraz-pionerer i Australien længe enten aldeles overset eller sat i bås med kliniske galninge.

Tim Kirk i det kølige højtliggende Canberra blev dog langsomt en helt, måske endda en superhelt efter tidens præferencer. Jason Brown på Moppity i det endnu koldere Hilltops blev også accepteret og til sidst hyldet som forbillede sammen med fætrene Shaw + Smith i det kølige Adelaide Hills, mens de rigtigt kolde kystnære steder som Mornington Peninsula, Yarra og Geelong i Victoria plus de kolde subregioner Frankland River og Porongurup i Western Australia blev accepteret som ophav til shiraz med et meget mere rødbærpræget og frisk udtryk.

Imens måtte de gammelkendte shiraz-hjemsteder som Hunter Valley, Barossa Valley, McLaren Vale og Clare og Eden tage stilarterne op til genovervejelse. Langt de fleste holder fast i den svulmende meget modne stil, men der er opbrud at spore. Både ghostbryggere som Ochota Barrels og Ministry of Clouds laver shiraz med punk og strithår, mens de nye områdetilknyttede friskhedsjægere tæller Toby Bekkers i McLaren Vale og Fraser McKinley på Sami-Odi, Jaysen Collins med JC’s Own og David Geyer på Geyer Wine Co i Barossa Valley. Flere af dem er desværre ikke repræsenteret herhjemme, men det MÅ der laves om på.  

7 shiraz-vine fra Australien

Vinene er vurderet på en 100-pointskala. 

RSW Shiraz 2015, Wirra Wirra, McLaren Vale, South Australia

92 point
399,95 kr. v./6 fl.
supervin.dk
RSW tager navn efter Wirra Wirras grundlægger, cricketspilleren Robert Strangways Wigley, men han har intet med vinen at gøre i dag, død og begravet, som han er for længe siden. RSW gæres i åbne kar med traditionel punch-down af masken og ikke mindst oldschool kurvepresning efter fortidigt forbillede. Den ligger på fransk eg i barrique-størrelse og de lidt større puncheons. Moderat alkoholniveau efter typiske McLaren-forhold. Dyb og lunt krydret brombær med tydelige spor af egetræ, men slet ikke dominerende. Forbløffende fast syregreb og tanninvrinsk i mundhulen og på trods af rig smag, fedme og crema, så samles eftersmagen, og der er lift på den røde bærfrugt.

Tournon Shiraz Lady’s Lane Vineyard 2016, M. Chapoutier, Heatcote, Victoria

94 point
199 kr.
kjaersommerfeldt.dk
Franske Michel Chapoutier kan sin syrah. Han er notorisk svær at få til at sidde stille. Hans australske projekter er flere, men Tournon har udgangspunkt i enkeltparceller i Victorias lune Heathcote. Jorden er kambrisk granit og Chapoutier gik netop efter granit, som han kender så godt fra hjemmebanen i Hermitage. Moderat alkohol på 14 % og kun 10 % ny fransk eg og gæret afstilket på betontank. Præcis som på hjemme. Fuldstændig uklassisk australsk shiraz-udtryk – betydeligt mere rødfrugtet og frisk. Stærkt peberkrydret og endda spor af de typiske noter fra liljer og chorizo, som syrah hiver frem fra det nordlige Rhône. Dansant og smygende lækkerhed i smagen, slank og rank med ædel tannin til sidst.

Shiraz Bella’s Garden 2015, Two Hands Wines, Barossa Valley, South Australia

93 point
365 kr. v./6 fl.
philipsonwine.com
Michael Twelftree er manden bag Two Hans, der baserer forretningen på opkøb af druer fra selvstændige druedyrkere. Garden-serien er deres områdespecifikke blandinger af flere parceller og Bella’s Garden handler kun om Barossa. Twelftree har de seneste år øget indholdet af helklaser og stilke i vinene, og jeg gætter på en smule stilkanvendelse her. Her smager man alkohol, og det lidt likøragtige udtryk, som Barossa er blevet berømt for, men syren er brysk på den gode måde og håndteringen af fadet er rutineret og kirurgisk. Eftersmagen og duften med god iltning giver mindelser om glacering i hoisinsauce, men der er syrlige gojibær til at løfte.

Amon-Ra 2016, Glaetzer Wines, Barossa Valley, South Australia

93 point
549 kr.
wine.dk
Ben Glaetzer er en af Barossas stærkeste promotorer, og selvom han nok ikke vil indrømme det, så har vinene fra hans hænder modereret sig. Introvinen Wallace med 22 % grenache er et fremragende køb med velstruktureret og ren rødfrugtet grenache-bidrag til shiraz. The Bishop fra op mod 120 år gamle shiraz-stokke har stilkede positive tilføjelser til klassisk svulmende choko og five spice. Det ER dog Amon-Ra, der tager laurbærrene med sin utrolige dybde uden overgjorthed, sin mørke frugt uden tab af friskhed og sin krydrede fadinfluerede stridslystne struktur helt uden banal sødme. Den klarede sig strålende på femtedagen! Vel er den storladen, men bemærk eftersmagens borestøvsprægede mineralitet.

Shiraz 2015, Shaw + Smith, Adelaide Hills, South Australia

93 point
229 kr.
laudrup.dk
350 meter over havets overflade er højt efter australske forhold. Michael Hill Smith MW og fætteren Martin Shaw ledte efter friskhed i druer og vin, da de besluttede sig for at grundlægge ejendommen med udgangspunkt udelukkende i kølig frugt fra Adelaide Hills. Shiraz-stokkene vokser i Balhannah Vineyard og Echunga og Macclesfield tættere på Adelaide City. Her gæres i åbne kar med både hele bær og helklaser, så stilkene gør deres friskhedstilføjende arbejde, og ingen amerikansk eg er anvendt, kun fransk. Husstilen har altid været udtalt ’kølig’, og 15’eren er som oldschool cornas; fuld af italiensk pølsebutik, rødt støv fra frøstandene på en pinselilje, knust trækul og rustik struktur med mere goddaw end konkurrenterne. Prisen er ovenikøbet ekstra tiltalende.

Shiraz The Brunette 2013, Head Wines, Barossa Valley, South Australia

94 point
325 kr.
thewinecompany.dk
Alex Head er en af Barossas foregangsmænd, hvad angår stilkanvendelse. The Brunette ligger østvendt, i skygge fra aftensolen, i den vestlige side af Barossa Valley, højt efter lokale forhold, 340-380 moh. Det er endnu ikke lykkedes Head at hive vinen over 14 %, og det er præcis den egenskab, han er så glad for. Tre ugers naturgæring og maceration og kun fransk eg. Ovenikøbet lidt flaskealder, og det giver et andet udtryk end konkurrenterne her. Betydelig rusticitet, og jeg elsker det! Urtekrydret og pebret, fin hørm af malurt og Gammel Dansk, tørrede tranebær og gojibær, cornas-tannin … som sort te og forfriskende kølig næsten pinot noir-agtig syre.

Hoffman Dallwitz Syrah 2016, Sami-Odi, Barossa Valley, South Australia

96 point
799 kr.
smallevine.dk
Fra shiraz … undskyld, syrah fra to parceller i den legendariske Hoffmann’s Vineyard, som indtil flere af Barossas stjerner køber druer fra. Stokkene er plantet i tre tempi, 1995, 1912 og 1888! Fraser McKinley står bag huset med det mærkelige navn og er efter få år blevet Barossas hands-off-pioner. Nul afstilkning og absolut ingen tilsætning. Vi taler ’natur’ her. Restdruerne får i øvrigt lov at indgå i McKinleys cuvée No. 7 med frugt fra 2017, ’16, ’15 og ’12 og du må forberede dig på tydningsarbejde, hvis etiketten skal nærlæses – den er mildt sagt kunstlet! Cuvéen er fremragende, kompleks, bidsk, fyrig, tør, bærsyrlig og elegant, men topvinen er pakket med mynte, mørk chokolade, grillbriket og stegesaft, friskbrændt mursten, jod, gips, brombær … fortsæt selv.