Kan du huske første gang, du blandede en eller anden usandsynligt billig slavespiritus med sodavand? Kan du også huske, at du senere samme aften kastede hele dit maveindhold op? Sandsynligvis.

Kan du så også huske sidste gang, du vågnede med en livstruende hovedpine forårsaget af for mange bitre shots slynget ned aftenen forinden? Naturligvis, kan du det.

Ligesom en Fernet Branca sjældent kommer uden en øl ved sin side, kommer en god branderts svævende lykkefølelse sjældent uden et tungt fysisk ubehag, der kan få os ned på jorden igen.

Det kan godt være, at mange af os med erfaringen bliver bedre til at holde alkoholen indenbords, til gengæld er der også mange af os, der med årene bliver stadig hårdere ramt dagen derpå.

Gennem vores socialisering til alkohol accepterer vi, at det er sådan, at beruselsen har to ansigter. Nydelse og straf. For nogle bliver selvdestruktionen endda en del af formålet med at drikke. En sød smerte.

Men en dag inden for vores levetid vil den smertefulde del af druk sandsynligvis være fortid. I hvert fald hvis det står til den britiske psykiater og psykofarmaka-forsker David Nutt, der designer syntetisk alkohol, såkaldte alkosynther, som skulle være fuldstændig fri for bivirkninger.

Nutt har forsket i alkosynther siden 2014 og på nuværende tidspunkt har han taget patent på godt 90 forskellige typer. Han mener, at alkosynther kan have erstattet alkohol, som vi kender den, i 2050.

Nutt har i mange år forsket i alkoholafhængighed, -skader og -afvænning.

Nu håber han på, at alkosynther kan minimere nogle af de problemer, som alkohol skaber i verden i dag. I modsætning til alkohol feder de ikke, de skader hverken lever, potens eller hjerne. Og så er de ikke vanedannende, så David Nutt tror på, at de kan minimere antallet af fremtidige alkoholikere.

Samtidig skulle alle de ønskede egenskaber, som vi værdsætter alkohol for, være intakte i alkosynther.

David Nutt forklarer til The Mel:

”Det er nøjagtig som alkohol! Vi har afprøvet det på folk, der har arbejdet hele deres liv i alkoholbranchen, og de kan ikke skelne dem fra hinanden. De siger, at det er ligesom at være fuld, du kan bare stadig gå lige. Vi har designet det sådan, så det er mindre sandsynligt, at folk vælter ind i hinanden og kommer op at slås. Jeg har brugt det meget, og jeg synes også, at det er ligesom alkohol, bare uden tømmermænd og mavepine, og så lader det til, at det ikke forstærker aggressioner.”

Ifølge David Nutt ville vi med alkosynther også fjerne hele grundlaget for at overdrive druk, idet molekylerne er designet til at flade rusen ud på et vist niveau. Det vil sige, at det vil føles nøjagtig ens, om du har fået fire drinks eller otte drinks, og fire drinks vil i princippet være nok til at holde dig munter og snakkesalig en hel aften, siger han.

Det lyder i sandhed som et kemisk vidunder, og man kan undre sig over, at det skulle tage helt til 2050, inden rødvinen til middagsbordet indeholder syntetisk alkohol. Når nu Nutt er så langt i forskningen.

Men David Nutt imødeser stærk modstand fra alkoholindustrien, og derfor, siger han, har det været svært at få investorer til at skyde penge i projektet indtil videre.

Ikke desto mindre mener han, at det vil kunne lade sig gøre at skabe syntetisk whisky, rom eller gin, uden at give køb på smagen af alkohol.

”Jeg er ret sikker på, at vi kan efterligne hvilken som helst drink,” siger Nutt.

Og selv om det er svært at forestille sig, at der i sterile kolber kan opstå den samme kompleksitet som i et årtier gammelt egefad, ja, så skal man aldrig undervurdere videnskaben.

LÆS OGSÅ: Kokke, bartendere og bryggere anbefaler deres kur mod tømmermænd

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Chili får dig til at leve længere

LÆS OGSÅ: 6 myter om vin: Sådan vælger du den perfekte flaske i supermarkedet