Nikolajs venner synes, det er sindssygt: ”Jeg gjorde det hver morgen. Kun én gang var jeg ved at gå ind i en lygtepæl”

Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

”At læse mens man går. Mine venner synes, at det er sindssygt, og måske jeg er helt væk, men jeg synes, det er så oplagt! Vi går jo alligevel og kigger ned i vores telefoner, så hvorfor ikke blot gøre det i en bog i stedet? Jeg gjorde det hver morgen gennem vinterhalvåret og var kun én gang ved at gå ind i en lygtepæl.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

”En stor plakat i metalramme, hvor der står ’Esbjerg’ med en historisk billedkollage, der viser byens sjæl i starten af det tyvende århundrede. Esbjerg er, hvor jeg er fra. Jeg har rejst fire-fem måneder årligt de seneste par år, men intet sted får mit hoved til at gå stille som Esbjerg. Det er et sted, jeg for altid vil elske at vende hjem til. 

At gå en tur langs vandet, ud forbi Mændende Ved Havet, ud mod Hjerting, hvor jeg boede som barn, måske spise en is på Stryhns og så tilbage ind i byen, igennem Nørreskoven, hvor dådyrene render frit. At spise frokost på Café Danmark (maden er præcist så traditionel og skøn som navnet antyder. Bestil stjerneskuddet, altid). At tage på stadion en kold forårsdag og drikke kaffepunch og se mine barndomshelte fra EfB, som endelig er ved at være tilbage på ret køl. 

På kollagen ser man byens gamle vandtårn, fiskehandlerne på torvet, havnen, fiskerkutterne der i over hundrede år holdt Esbjerg kørende, det bølgende hav, som jeg så ofte kunne dufte som barn, hvis vinden blæste i den rigtige retning. Nogle dage duftede, eller lugtede, der også af fisk nede fra havnen. ’Det lugter af penge’, sagde vi.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?

”En helvedes masse French Open-merch for et par timer siden. Er netop kommet tilbage til hotellet efter en lang dag i hedebølgen ved Roland-Garros. Min behovsudsættelse ryger i handskerummet, så snart jeg træder ind i souvenirshoppen ved en tennisturnering. 

Jeg sidder lige nu ved skrivebordet på hotelværelset og kigger på Roland-Garros espressokopper, svedbånd, drikkedunke, tennisbolde, kasketter, kaffekrus, støddæmpere og to sprittusser med Roland-Garros logo, som jeg måtte eje, for de var lige der, hvor man betalte. Og ligesom jeg ofte ender med at købe en Kinder Maxi, når jeg handler ind, så skulle tusserne klart også med.”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til? 

”Fanø for altid. Med min opvækst i Esbjerg blev Fanø min barndoms forlængede land. At se sandbankerne, hvor sælerne ligger i solen, når man sejler over på færgen, hytterne, der skyder op som knopskud imellem klitterne, som ser ud over havet, seks hundrede bunkere, der ligger spredte rundt på øen fra Anden Verdenskrig. 

At gå ture i klitterne, langs vandet, løbe gennem terrænet, se fasanerne gå rundt omkring husene, mens solen går ned over vadehavet. Jeg sætter altid nummeret ’Akvariefisk’ af Johnny Madsen på, når jeg rammer færgen på vej til øen. Fuldstændigt fantastisk nummer af en vaskeægte Fanø-legende på alle måder.”

Hvad skal vi gøre oprør mod? 

”At alting skal være nemt. Friktion og modstand og udfordring og hårdhed er det, som gør os til mennesker hele vejen igennem livet. Lige nu gør vi alt, vi kan, for at udslette dem fra vores liv for belejlighedens skyld. ’Bring back the bøvl’, kunne jeg fristes til at sige på jysk-engelsk.”

Nikolaj Hansson har i denne uge udgivet kortfilmen ’The Tennis Tongue Twister’ med David Dencik i hovedrollen. Se den her.