I cykelsportens begyndelse, længe før tv transmitterede direkte fra helikoptere og motorcykler, blev de store cykelløb præsenteret gennem litterære reportager i de store europæiske dagblade.
Bastian Emil Goldschmidt, der sidste år udgav den glimrende ’Fremad’, vækker nu denne tradition til live i 32 uhyre velfortalte reportager fra et af de mest mindeværdige år på alverdens landeveje. Fra velodromen i Roubaix, på Flanderns brosten, mellem Lombardiets faldne blade, over San Sebastiáns mørkegrønne bjerge og til verdensmesterskaberne i Australien.
Annonse
Er udkommet på Strandberg Publishing.
’Jeg lever et liv som ligner jeres’
Jan Grue er født med en muskelsygdom, der gør ham til kørestolsbruger. Det til trods har han kæmpet sig gennem livet og er nu en veluddannet familiefar. I dette stykke fornemme autofiktion fortæller Grue om sin eksistens, om en tilværelse med en krop, der ikke er ligesom alle andres.
Gennem notater fra sin opvækst, sine erindringer og udvalgte stykker prosa, poesi og filosofi skildrer den norske forfatter på rørende vis sine overvejelser omkring skæbne og kærlighed og sine drømme om at kunne leve et liv uden kørestol og uden de andres evige blikke. En vigtig bog.
Er udkommet på forlaget Gutkind.
’Romeo & Seahorse’
Nikolaj Tange Lange, oprindeligt medlem af det københavnske fest-kollektiv ’dunst’ og siden bosat i Berlin, går i sin fjerde roman planken ud og beskriver råt for usødet sin afhængighed af en cocktail af sex og stoffer, også kaldet chemsex.
Det er ikke for sarte sjæle, når den danske skribent udpensler sine erfaringer med crystal meth, der går under navnet ’Tina’, indtaget i selskab med andre mænd, heriblandt en række polske og ukrainske skinheads, og efterfølgende voldsomme og sine steder dybt pinagtige sex-eskapader.
I de skarpt optrukne sekvenser fra den tyske hovedstad spiller blandt andet en voluminøs dildo, alskens kønssygdomme og et dysfunktionelt følelsesliv centrale roller. Sjældent er en homoseksuel mands kamp mod sit eget misbrug blevet udpenslet så hudløst ærligt som her.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.
