kendrick lamar humble

Ny udgivelse fra Kendrick Lamar

Kendrick Lamar lancerer ny single med vild video

Rapperens anden single på et par uger indikerer nyt album på vej.

Budskabet er ydmygt på Kendrick Lamars nye single.

Ydmyghed er ikke en af hiphopscenens kardinaldyder. Men nu er Kendrick ikke hvem som helst, ej heller den mest ortodokse rapper i branchen, og når han beder folk om at sætte sig ned og vente på, det bliver deres tur til at tale, ja, så formår han at gøre janteloven cool. Og det er alligevel en præstation.

Coolnessen bliver hjulpet godt på vej af den flot producerede video, der ledsager Lamars nye single, ’Humble’.

Med menneskelige fakler, Kendrick som profet, Kendricks sidste nadver og sorte skønheder med og uden photoshop er der nok for øjnene at mæske sig i, mens man lytter til det hektiske beat.

I sidste uge lancerede han den mere groovy tilbagelænede ’The Heart Part 4’, hvor han blandt gør lytteren opmærksom på, at: ”Y’all got till April the 7th to get ya’ll shit together”, hvilket mange tolker som datoen for en ny fuldlængde-udgivelse fra Lamar.

Vi sætter os håbefuldt og stilfærdigt ned og venter.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Hiphop, Los Angeles og Kvinder