Mænd og mad: Mikael Bertelsen

Mænd og mad: Mikael Bertelsen


Det bedste måltid, jeg har fået:

”Den bedste frokost i mit liv spiste jeg i foråret 2009 sammen med min kollega Mads Brügger hos tobakskongen George Katakalidis i den græske by Kavala. Vi skulle forberede et interview, som skulle optages samme aften hjemme hos Katakalidis i forbindelse med, at vi lavede tv-serien ’Quatraro mysteriet’.

Vi sad i hans villa, med udsigt til Det Ægæiske Hav. Hans tjenere serverede den bedste lokale seafood, jeg nogensinde har smagt. På et tidspunkt tog Mr. Katakalidis hårdt fat i kraven på Mads Brügger og skreg: ”This is the place! This is the light!!” Vi var enige.

Den bedste middag har jeg og min familie fået i nærheden af den italienske by Civitanova Marche. Her bor min mors søster, og hun kender Eurelio, en legendarisk italiensk mesterkok, som har trukket sig tilbage fra offentligheden til et lille bondehus i bjergene. Italienere fra hele landet flyver ind til den lokale lufthavn i håb om at blive inviteret indenfor. Sommetider har han lukket ned i lange perioder pga. ludomani og dårligt helbred. Man skal kende vejen dertil og kunne tackle mandens humørsvingninger, og det kan min moster. Når alt det er overstået, findes der ikke et bedre sted at spise i hele verden.”

Den ret er jeg bedst til at lave:
”Jeg er ikke verdens bedste til at lave mad og mangler nok selvtillid på det område. Derfor har jeg brug for opskrifter og følger dem meget detaljeret. Det gør nok, at den færdige ret mangler mit personlige præg. Men jeg har eksperimenteret en del med at lave karryretter fra bunden, som kan indeholde helt op til 40 forskellige krydderier. Det er min ven Lars Kjeldgaard, som har fået mig på sporet af det. En ret, der aldrig går galt for mig, er ossobuco. Det lyder måske ikke så imponerende, men jeg synes selv, at jeg har bevæget mig langt siden dengang, jeg flyttede hjemmefra og spiste Guldkorn morgen, middag og aften.”

Min fars forhold til mad:
”Min mor underviste i syning om aftenen, så derfor var det tit min far, der stod for madlavningen i min barndom. Han var god til at lave mad og eksperimenterede med alt muligt. Køkkenet var meget kaotisk og kørt ind i rødvin og stegefedt, når han var færdig, men maden var altid god. Bortset fra når han hyldede sin nordjyske barndom under ydmyge kår. Det kunne være med retten skidne æg, som bestod af hårdkogte æg i sennepssovs. Og så var han meget optaget af at genbruge rester, fx til fyldt hvidkål. Det svarer til, når en bager kører gammelt wienerbrød sammen og laver romkugler, bare med kødfars inden i et udhulet hvidkål. Det har betydet, at jeg helst ikke spiser hvidkål i dag.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Mad, Vin og Mikael Bertelsen