Hvad er den bedste kur mod skriveblokering?

”Jeg har aldrig haft skriveblokering. Jeg adskiller mig nok fra andre forfattere, fordi jeg er journalist. Jeg er vant til at skrive hele tiden og holde en deadline.”

Har du en fast dagsrytme, når du arbejder på en bog?

”Jeg står op ved syvtiden og laver kaffe til min kone og dyrker lidt motion. Jeg skal sidde på mit såkaldte kontor klokken ni. Hvis jeg kommer i gang for sent, er dagen startet dårligt. Jeg
skriver til klokken 15. Det er enormt vigtigt for mig at have arbejdsdisciplin, når nu jeg ikke har nogen arbejdsgiver. Ellers braser korthuset sammen.”

Hvad er din bedste overspringshandling?

”Jeg springer virkelig meget over, fordi jeg har svært ved at holde koncentrationen. I løbet af en time har jeg typisk sprunget over 5-10 gange og været inde på websites, som interesserer mig. Jeg læser om Bob Dylan på sitet Expecting Rain. Jeg går ind på filmsites, fordi jeg er en rigtig Hollywood-dreng. Og så læser jeg amerikanske magasiner som Vanity Fair og Rolling Stone online. Det giver mig ny, forfrisket energi og en lyst til at give den gas, fordi jeg tænker, at jeg skal være ligesom en af dem, der bor i Santa Monica i et hus ud til stranden. Man kan godt suggerere sig til en bedre tilstand end den, man går rundt i med sit normale, dødssyge selv.”

Hvad ville du ønske, din mor havde fortalt dig?

”’Du skal nok blive en stor forfatter, lille Morten.’ Men hun sagde det stik modsatte. Hun var meget antilitterær. Jeg tror ikke, at hun nogensinde læste en bog. Hun mente, at en forfatter er en, der dyrker sin egen sindssyge og stirrer ind i sin egen navle. Det kunne hun selvfølgelig have ret i i forhold til nogle af de bøger, jeg senere skrev.”

Har du forsøgt at charmere dig til et sæde på business class?

”Engang inviterede jeg min kone til Bob Dylan-koncert i Madison Square Garden. Hun var ikke interesseret i Bob Dylan, men jeg ville gerne have, at hun blev det. Jeg tænkte, at det skulle foregå på den gode måde, så jeg ringede til pressesekretæren i SAS
og smurte ham med en historie om, at hvis jeg fik to flybilletter på business, så ville de få noget reklame tilbage i hovedet. Jeg fik kraftedeme to billetter til business, og så sad vi der og blev serviceret, så det ville noget. Da vi landede i New York, var jeg stiv af druk. Jeg skrev en parodi på en restaurant-anmeldelse og gav serviceringen på business class fem dødningehoveder i stedet for fem kokkehuer. Jeg ved ikke, hvad ham fra SAS sagde til det, for vi snakkede aldrig sammen siden. Det er den eneste gang, jeg har brugt mit pressekort til noget fornuftigt.”