Peter Øvig har skrevet en håndbog om at ryge pot: ”Må man skrive en bog om at foretage sig noget ulovligt? Det kan man diskutere”

Peter Øvig har skrevet en håndbog om at ryge pot: ”Må man skrive en bog om at foretage sig noget ulovligt? Det kan man diskutere”

Normalt er det kun acceptabelt at skrive om farerne ved at ryge cannabis. Men som ”dokumentarisk forfatter” mener Peter Øvig Knudsen, at det er vigtigt at se hele billedet. Både bagsiderne og glæderne.

Offentliggjort

PETER ØVIG KNUDSEN var 15 år, da han med sin bedste ven, Niels, tog på Roskilde Festival for første gang. De to venner delte ikke altid musiksmag, så på et tidspunkt havnede Peter Øvig alene til en koncert sammen med nogle hippie-typer.

De fortalte ham om alle de fede oplevelser, de havde haft ved at ryge tjald, som de kaldte det, og spurgte, om han kunne tænke sig at ryge med. Ung og nysgerrig på livet, sagde han ja.

I dag er Peter Øvig 63 år og efterhånden en erfaren ryger. Siden da har han haft et nogenlunde stabilt forbrug. Han ryger én til to gange ugentligt. Og altid sidst på dagen.

Og så er han en anerkendt journalist, forfatter og vinder af flere journalistiske priser, heriblandt Cavlingprisen.

Nu har Peter Øvig forenet sit talent for at skrive og sin passion for at ryge og lavet ’Øvigs lille bog om pot.’ Bogen – eller essayet – er en 318 siders håndbog i cannabissens glæder, bagsider, historie, og hvordan man bedst muligt ryger den.

Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen

(f. 1961) er journalist og forfatter. Han har udgivet en række dokumentariske bøger, bl.a. om ’Blekingegadebanden’, som han vandt Cavlingprisen 2007 for. Har har også udgivet erindringsbøgerne ’Min mor var besat’ og ’Jeg er, hvad jeg husker’. I 2023 udgav han ’Dem, der ikke tier’ om seksuelle overgreb på danske børnehjem. Og nu er han aktuel med sin 15. bog ’Øvigs lille bog om pot’.

Formålet med bogen er ikke at få flere til at ryge, men at færre får dårlige oplevelser, når de gør det, skriver Peter Øvig i bogen. Men uagtet hensigten risikerer man så, at flere begynder at ryge pot ved at lave en håndbog om potrygning? Det har vi spurgt ham om:

”Alle har oplevet mennesker, der har røget for meget og havnet i en tilstand af sløvhed: De dropper ud af gymnasiet eller studiet, og de kan ikke passe et arbejde. For nogle varer tilstanden flere år, og andre kommer aldrig ud af den. Dét var argumentet for ikke at skrive bogen.”

Peter Øvig er godt klar over, hvor provokerende bogen må virke for nogen. Men han mener også, at folks viden om stoffet er foruroligende lille. Og dét overbeviste ham om at skrive den. Ifølge ham kan man med ganske enkle råd minimere risikoen for de to værste skadevirkninger: angst, der kan føre til psykoser, og sløvhedstilstanden.

”Begynder nogle at ryge, som ellers ikke ville gøre det, hvis de læser min bog? Muligvis. Men jeg tror, at flere samtidig vil få et mere fornuftigt forbrug af cannabis.”

I bogen beskriver Peter Øvig de fire største glæder, han oplever ved at ryge pot: den kreative tilstand, den erotiske, den festlige og den spirituelle.

”Normalt er det kun acceptabelt at skrive om farerne ved at ryge cannabis. Det gør jeg også i andre kapitler. Men som dokumentarisk forfatter vil jeg gerne se hele billedet. Både det værste og det bedste. Det har jeg gjort i alle mine andre bøger, så det har jeg også gjort her.”

Selv har Peter Øvig adgang til det, han kalder ”frilandsdyrket, dansk pot,” og det er det, han anbefaler enhver at ryge. Pot er de tørrede blomster fra hampeplanten, og ifølge ham meget mildere, hvis man dyrker det på friland.

Men man kan stort set ikke købe den slags på det illegale marked, da indholdet af det euforiserende stof THC ikke er særligt højt. Det er bagsiden af forbuddet mod cannabis, mener han.

Hvad hvis man ikke har adgang til frilandsdyrket, dansk pot?

”Langt de fleste danskere har kun adgang til cannabis, der er forfærdeligt stærkt. Og i nogle tilfælde iblandet giftige stoffer. Det er dobbelt uheldigt, da det meste cannabis, man kan købe i dag, er distribueret af kriminelle grupper. Og de er fuldstændig ligeglade med, hvordan folk får det af at indtage de produkter, de sælger.”

Hvad siger din familie til, at du ryger?

”Egentlig tror jeg, mine børn og min kæreste synes, jeg bliver et relativt behageligt menneske, når jeg har røget pot. Mere generøs, åben og sjov at være sammen med. Men mine børn har været skeptiske over for, om bogen vil få nogle til at ryge, der ellers ikke var begyndt. Men det er ingen reklamepamflet om cannabis, jeg har udgivet. Det er en dokumentarisk bog, der beskriver fordelene, ulemperne og nogle af de historiske forudsætninger.”

Vil du hellere have, at dine børn ryger pot end drikker alkohol?

”Hvis man i dag skulle beslutte, hvilket rusmiddel der skulle være tilladt i Danmark, så er det min overbevisning, at cannabis ville legaliseres og alkohol forbydes. Alkohol er vanvittigt skadeligt for kroppen, og cannabis har stort set ingen fysiske skadevirkninger. Man kan dø af relativt lidt alkohol. Det kan man ikke af cannabis.

De psykiske skadevirkninger er nok lige alvorlige. Man kan blive afhængig og psykotisk af begge dele. Men til sidst er der den akutte virkning: Man får nogle ret fredelige mennesker ud af cannabis. Og rigtig mange mennesker bliver ubehagelige, aggressive eller endda voldelige af alkohol.”

Peter Øvig har skrevet en håndbog om at ryge pot: ”Må man skrive en bog om at foretage sig noget ulovligt? Det kan man diskutere”

Du fortæller åbent om at dyrke, anvende og endda give din vens barn pot. Er du bange for, at det kan have konsekvenser for dig?

”Jeg foretager mig noget ulovligt, når jeg ryger pot. Det er klart. Men jeg har sagt det mange gange før, og jeg er hverken blevet arresteret eller fængslet. Men må man skrive en bog, der rådgiver om at foretage sig noget ulovligt? Det kan man diskutere. Risikoen for at komme i konflikt med nogen, tror jeg, er størst, hvis de ikke har læst bogen.

Lad os tage eksemplet, hvor jeg har røget pot med et ungt menneske. Historien er jo, at hans mor spurgte, om de måtte komme ud til mig og prøve at ryge pot, fordi hendes søn havde givet udtryk for, at det ville han gerne prøve. Og ’barnet’ var jo teenager, måske 16-17 år på det tidspunkt, og hans mor var med. Det er jo en meget tryggere måde at få sin debut, end det er ude foran en eller anden natklub i København klokken 03 om natten.”

I 1981 var næsten otte ud af ti danskere imod brugen af hash. I 2017 var det under halvdelen. Hvorfor har synet ændret sig, tror du?

”Det er det mest fornuftige. Jeg tror, befolkningen har opdaget, at det fører til benhård kriminalitet og nogle farligere produkter, når man overlader det til de kriminelle at handle med det. Så jeg tror bare, fornuften spreder sig. Det gør den jo også i landene omkring os. Tyskland har for pokker lige frigivet cannabis sidste år.

Jeg forstår ikke, hvorfor der er nogle partier på midten i dansk politik, især Socialdemokratiet, som simpelthen er helt forbenede modstandere af en legalisering. Det virker, som om de ikke har sat sig ind i konsekvenserne af et forbud. Men det kan vel ikke være rigtigt, at politikerne ikke sætter sig ind i tingene vel?”

Skal pot lovliggøres?

”Ja. På en forsigtig måde som i Tyskland. Schweiz er også i gang. Det er tilladt selv at dyrke hamp, men det er ikke tilladt at handle med det. En meget fin måde at gøre det på. Man får den milde og mindre risikable cannabis ud af det. Samtidig er det en smuk tanke, at danskerne selv skal ud og plante frø og dyrke det. Dét kan man også få glæde af.”

Merete Nordentoft, du bruger som ekspert i bogen, siger til allersidst, at ’et forbud bremser forbruget.’ Vi har jo allerede tobak og alkohol, hvorfor har vi brug for flere lovlige rusmidler?

”Man kunne jo starte med at forbyde et af de to andre. Jeg læste lige i avisen, at nogle grupper ønsker at udfase nikotinprodukter i 2035 (Ni organisationer meldte ud, at de ønsker, at salget af tobak og nikotin skal være forbudt efter 2035, red.). Det, synes jeg, er en vældig god idé. Bortset fra at forbud altid har nogle uheldige bivirkninger.

Selvom cannabis i dag er forbudt, er der alligevel et par hundredtusind mennesker, der ryger det. Når Merete Nordentoft, som jeg har stor respekt for, siger, at et forbud er bedst til at holde forbruget nede, kan hun selvfølgelig have ret. Noget tyder jo på, at der sker en lille stigning i forbruget, når man legaliserer det. Det er uheldigt.

Til gengæld er der ingen stigning i antallet af skader. Så måske får folk en mere fornuftig tilgang til det. I nogle lande skal der for eksempel være en indholdsfortegnelse, så man bedre kan aflæse, hvad man ryger.”

Hvis man forestiller sig, at alle nikotinprodukter forbydes, som der er lagt op til, er det ikke dobbeltmoralsk så at legalisere et nyt rusmiddel, når man lige har fået afskaffet et andet?

”Ud fra et helbredssynspunkt er det et godt bytte at forbyde cigaretter og legalisere cannabis i stedet. Jeg var lidt overrasket over, hvor mange der årligt dør af rygning. Cirka 16.000 mennesker. Nikotin er et stærkt giftigt rusmiddel. Det er cannabis ikke.”

Er der ingen fysiske skadevirkninger ved at ryge cannabis?

”I min research har jeg selvfølgelig også læst videnskabelige rapporter, og det eneste, jeg er stødt på, er, at det ikke er særligt sundt at få røg ned i lungerne. Man kan få bronkitis eller astma. Men jeg har ikke set, at der skulle være andre fysiske skadevirkninger.

Alle rusmidler er jo farlige på et eller andet plan. Og i starten af min bog skriver jeg, at det mest fornuftige er at lade være med overhovedet at indtage rusmidler af enhver art. Jeg kender mennesker, der aldrig indtager nogen former for rusmidler. Det har jeg stor respekt for. Vi burde jo alle sammen gøre det. Men nogle af os synes, at livet bliver en smule sjovere med lidt alkohol eller cannabis.”

’Øvigs lille bog om pot’ udkommer på Gyldendal den 19. september.