Der har været langt mellem snapsene på Netflix i den seneste tid, og derfor har de også gjort ekstra meget ud af promoveringen af denne dyrt anlagt miniserie. Det høje forventningsniveau skyldes ikke mindst seriens mange store navne. I hovedrollerne ser man Emma Stone og Jonah Hill, mens den er instrueret af Cary Fukunaga, der stod bag den legendariske første sæson af ’True Detective’.
Det store spørgsmål er så, om den indfrier forventningerne. Det korte svar er ja. Den fungerer rigtig godt, og den er først og fremmest original i ordets bedste betydning.
Seriens udgangspunkt er et nyt medicinsk eksperiment, hvor en gruppe udvalgte skal igennem et forsøg. Over tre dage får de tre forskellige piller, hvorefter kunstig intelligens, i form af en moder-computer, guider dem igennem deres traumer for at føre dem frem til forløsning – og i sidste ende frelse fra deres problemer.
Den synops er ikke i sig selv voldsomt revolutionerende, og den balancerer også på kanten af noget, man har set før, men den har tilstrækkeligt med overraskelser og humor i sig til, at det aldrig bliver på autopilot.
Det er en miniserie og dermed ikke udtryk for en stor forkromet vision, som det er forsøgt i (efter min mening) mislykkede Westworld. Vi er måske i fremtiden (der er robotter, der samler hundelorte op), men samtidigt er det fx tilladt at ryge overalt, hvilket de fleste benytter sig flittigt af. Den blanding fungerer fint og tvinger én til at være opmærksom på de små detaljer, der oftest er brugt som humoristiske små afbræk.
Man kunne fra start undre sig over, at de selv kalder den en slags komedieserie, når den handler om psykiske problemer i en dystopisk fremtid. Men den er faktisk sjov.
Nogle vil måske synes, den tipper over i det fjollede, men jeg synes, det fungerer fremragende og gør, at man har lyst til hele tiden at se mere. Her gør de to hovedroller og ikke mindst Justin Theroux et formidabelt arbejde. (Du kan læse vores interview med Emma Stone og den gale videnskabsmand spillet af Justin Theroux her).
Forsøgspersonerne bliver kastet ud i forskellige fantasier, hvor Jonah Hill er småkriminel gangster, mens Emma Stone på et tidspunkt er halv-elver i en slags ’Ringenes Herre’-univers. Selv om det ikke er forsøgets hensigt bliver de to ved med at møde hinanden i deres forskellige fantasier, hvilket også er elegant lavet.
Der er uden tvivl brugt store kræfter og summer på ’Maniac’ (alle biroller er fantastisk castet), men den er formentlig ikke en serie for de mange. Dertil er humoren og handlingen nok for skæv, og hvis man ikke køber ind på især den sjove del, får man nok svært ved at sluge resten.
Men jeg følte mig rigtig godt underholdt, og er man som mig begyndt at flakke lidt mellem de mange nye serier, der bliver sprøjtet ud, har vi her i sandhed en ’Netflix Orginal’.
Tag din pille, og giv den et forsøg.
