Elias Bender Rønnenfelt: ”Vi har spillet i baggårde, hvor der blev affyret pistolskud op i luften” scroll-down

Elias Bender Rønnenfelt: ”Vi har spillet i baggårde, hvor der blev affyret pistolskud op i luften”

Med en eksplosiv energi ud over det sædvanlige sparkede Elias Bender Rønnenfelt døren ind til punkundergrunden i København. Og så gik det stærkt for de fire teenage­drenge i bandet Iceage, der mødte musikbranchen, anmeldere og fans med skepsis. Jonas Langvad Nilsson taler med den nu 28-årige forsanger og sangskriver om et uventet gennembrud, en livsfarlig turné i USA, om tåregas og anarkister på Nørrebro og om følelsen af at vokse op som et udskud.

Af Jonas Langvad Nilsson
Foto: Lasse Dearman
Kultur Euroman

Hvordan er det at være Iceage midt i en coronatid?

”Det er den diametrale modsætning til det liv, vi har levet. Vi har gennem de seneste 10 år været vant til at turnere med 150 koncerter om året. Jeg har ikke prøvet at være statisk ét sted, siden jeg var 17-18 år gammel. Det har været spændende at prøve at vænne sig til at være stillestående.”

Kan I ses sammen i bandet, eller er det sat på hold?

”Vi ses. Vi hører til hinandens boble.”

Spiller økonomien ind i forhold til aflyste koncerter og turnéer?

”Der har været et par gange, hvor jeg gik i gang med at søge arbejde for første gang i mange år. Der var dog ikke nogen af mine kontakter, der var klar til at ansætte mig til noget som helst. Men jeg er blevet reddet af hjælpepakken.”

Hvilken type jobs har du søgt?

”Opvasker på en restaurant og forskellige ting. De sagde, at de var klar på at have mig som opvasker, men så var det, som om de ghostede mig. Men jeg har klaret mig fint uden.”

Er det nødvendigt som forsanger i Iceage, et anerkendt band, at søge job som opvasker?

”I en tid, hvor man ikke kan spille koncerter og har brugt sin bandkasse op, og hvor vi ikke havde en hjælpepakke endnu, så ja, men det endte med ikke at være nødvendigt.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik, Interview og Oplæste artikler