Benjamin Storr-Hansen Storrs Antikvariat
Foto: Tine Sletting

Storrs Antikvariat

Danmarks yngste antikvarboghandler: ”Bogen er ikke død. Hvis bogen dør, så er vi henne ved dommedag”

24-årige Benjamin Storr-Hansen har fravalgt rejser og rodløshed for at sælge bøger.

Da han var 14 år gammel, var Benjamin Storr-Hansen en uge i erhvervspraktik i Samsø Antikvariat. Som barn, var han kommet i butikken, når han og familien var i sommerhus, og han var på jagt efter nye Jumbobøger.

I mellemtiden havde samlerinstinktet rettet sig mod musik og det lokkede teenageren, at indehaveren af Samsø Antikvariat på det tidspunkt, hvor Benjamin skulle i erhvervspraktik, netop var begyndt at handle med vinylplader. Så gik han rundt der en uge og hjalp til i butikken, med at sætte prismærkater på pladerne, for eksempel.

”Der var ikke rigtig nogen kunder. Men det var mega hyggeligt at gå rundt og snakke med den her hjertelige gamle mand i hans labyrintiske butik. Der var bøger overalt. Alle slags. Alle prisniveauer. Alle genrer. Det er øens bedste butik,” fortæller Benjamin Storr-Hansen.

I dag er han 24 år og driver sit eget antikvariat, Storrs Antikvariat.

I modsætning til sin første læremester fra Samsø har han indrettet sig med masser af luft mellem reolerne. Det giver plads til både et ægte tæppe, en udstillingsdisk og en hyggekrog med kaffemaskine, hvor man kan sætte sig og bladre i en af lokalets omkring 2.000 velordnede bøger. I baglokalet arrangerer han af og til digtoplæsninger, bogudgivelser eller pladereceptioner.

”Jeg har forsøgt at indrette det lidt anderledes end mange antikvariater, der kan være meget uoverskuelige. Med bjerge af bøger, hvor kun ejeren ved, hvor man finder det, du leder efter. Jeg har forsøgt at indrette det som om, det var forlængelsen af min dagligstue. Det tror jeg, at kunderne synes er forfriskende” siger Benjamin Storr-Hansen, der fortrinsvis sælger skønlitteratur, men også har en pæn portion kunst- og fagbøger, hovedsageligt om film, musik, litteratur, filosofi, antropologi og andre humanistiske discipliner.

Benjamin Storr-Hansen er netop blevet bachelor i litteraturvidenskab, og hans netværk fra studiet har været med til at skaffe ham kunder i butikken. I det hele taget er der mange unge mennesker blandt publikum.

”Jeg er formentlig Danmarks yngste antikvarboghandler. Jeg tror, det giver dem lidt identifikation, at det er mig, der passer butikken. ”siger han.

I en tid, hvor alle snakker om digitaliseringen, og hvordan den er ved at tage livet af papirpublikationer, er antikvarboghandler måske ikke det første fag en studievejleder eller en økonomisk sortsynet forælder ville anbefale en ung mand.

”Der er mange antikvariater, der lukker. Der var vist fire, der lukkede sidste år, bare i Københavnsområdet. Alligevel ligger det uden for min forestillingshorisont, at folk skulle holde op med at læse bøger. Jeg har haft det sådan, at bogen, den er ikke ved at dø. Hvis det sker, hvor er vi så henne? Så er vi fremme ved dommedag,” siger Benjamin Storr-Hansen, der selv for alvor fik vakt interessen for litteratur, da han i gymnasietiden læste en utraditionel rejsebog, ’Det yderste Europa’, skrevet af den finske digter Pentii Saarikoski.

”Han var en vild ung mand. En kaotisk person. Der drikker og vælter rundt i Europa. Det er ikke en bog, der bare åbner sig for en, den laver nogle vilde spring mellem scener og filosofiske digressioner. Samtidig er der fuld fart på, og man kan virkelig mærke det levede liv bag den her bog. Den bliver ved at være spændende at vende tilbage til.”

I modsætning til ham selv, der på forhånd godt kunne være nervøs for, om han kunne finansiere huslejen ved at være antikvarboghandler, oplevede Benjamin Storr-Hansen ikke nogen særlig skepsis i sine nærmeste omgivelser omkring valget af karrierevej.

”Mine forældre er meget stolte af mig. De har vist min butik frem til alle, de kender.”

Og der er brug for, at man får nogen til at vise sig butikken. Sandsynligheden for at man tilfældigt dumper forbi butikken på hjørnet af Ahlmannsgade, der ligger i en lille lomme af halvdøde gader bag ved Åboulevarden, på Nørrebro i København, er ikke stor, med mindre man har et decideret ærinde lige deromkring.

”Der kan godt gå mange timer, hvor der ikke kommer en eneste kunde. Men det gode, man kan sige om ikke at ligge på en hovedgade, det er, at de fleste af de kunder du får, virkelig har opsøgt dig. Så går de som regel ikke igen uden at have købt noget. Bognørder finder boghandlere, ligegyldig hvor de ligger.”

Sidegadeantikvariatet åbnede i maj 2015. Lokalerne var nøje udvalgt for deres fordelagtige husleje, og i dag, lidt over et år senere, viser det sig, at nok købere har fundet vej til det, til at udgifterne nogenlunde har tjent sig selv hjem. Benjamin Storr-Hansen har støt kunnet udvide samlingen af bøger – og endda investere i en lille bil til at transportere dem i.

”Det er ikke noget, jeg er blevet rig af. Men det holder sig selv flydende,” siger Benjamin Storr-Hansen, der gik i gang med at lede efter beliggenheden som 22-årig, selv om han egentlig havde en anden opfattelse af, hvad det vil sige at være ung:

”Man tænker jo, at man skal ud og bo i udlandet, rejse rundt og være rodløs.”

Men Benjamin Storr-Hansens trang til at åbne og indrette sit eget sted overtrumfede modviljen mod at binde sig, og siden åbningen sidste forår har han oplevet en følelse af at være kommet hjem i sin nye tilværelse - helt uden at have været på dannelsesrejse.

”Det passer rigtig godt til mig, og den måde, jeg gerne vil leve på, at have boghandel. Rigtig mange mennesker på min alder er stadig på vej et sted hen. For de fleste handler det meget om udvikling, så man kan komme et andet sted hen. Jeg har haft en fornemmelse af, at jeg var landet,” siger Benjamin Storr-Hansen.

Selv om han synes, at det er ganske hyggeligt at sidde og kukkelure blandt bogreolerne, når der ikke lige er nogen, der finder frem til Storrs Antikvariat, så er det responsen fra kunderne, der er den vigtigste drivkraft. Nogle kunder vil bare gerne passe sig selv, og Benjamin tilstræber ikke at være for anmassende.

Er der derimod nogen, der spørger ham til råds, eller overhører han et kæreste- eller vennepar, der diskuterer en titel på hylden, er han altid glad for at kunne komme med en anbefaling eller diskutere et forfatterskab.

”Jeg har faktisk fået indtil flere gode venner ud af at være antikvarboghandler. Først syntes jeg, at det var lidt underligt. Hvor går grænsen? Kan man drikke vin efter arbejdstid med sine kunder? Kan man spille kort?”

Det har vist sig, at det kan man godt, og Benjamin Storr-Hansen tror, at måden, han har indrettet antikvariatet på befordrer, at folk føler sig hjemme.

”Det kræver noget af både butiksindehaveren og den, der kommer ind ad døren at være åbne over for, at der kan opstå en anden relation. Men jeg tror, det betyder meget, at folk kommer ind i et rum, der på en måde er en forlængelse af min personlighed. Et tillidvækkende rum,” siger han.

Ud over den personlige kontakt er det jagten på bøgerne, på det gode fund, der får ham til at føle sig godt tilpas i branchen. Jagmarkerne er fortrinsvis de loppemarkeder og genbrugsforretninger, hvor han har tilbragt mange, mange timer, lige siden han som ung dreng samlede på plader.

I dag kommer han der i professionelt øjemed, og han er langtfra den eneste, der er på udkig efter en lækkerbisken, har han bemærket. Men Benjamin Storr-Hansen gider ikke at løbe om kap eller bruge albuerne i kampen med rivalerne.

”Når folk løber ind, når der bliver åbnet for et loppemarked, forsøger jeg altid at gå stille og roligt. Trække vejret. Bevare min værdighed. Det skal stadig være afstressende og hyggeligt. Det kan godt være, at man mister et godt fund til de allermest aggressive. Til gengæld finder man også tit noget, som de hurtigste typer overser.”

Et af de mest spektakulære fund, som Benjamin Storr-Hansen har gjort, er ’Erotoscope’ en fransk erotisk fotobog fra 1970’erne med kvinder i en række vilde outfits, der blandt andet inkluderer spyd, ringbrynje og kyskhedsbælte.

”Den er vildt fed. Et sjovt tidsbillede. Jeg er den eneste i Danmark, der har den.”

’Erotoscope’er kun udgivet i et enkelt oplag, og Benjamin Storr-Hansen fandt den til 50 på et loppemarked på Amager. Ude på internettet er den laveste pris, han har set den til, 4500 kroner. Og skal han have sådan en sum for den, er han nok også nødt til at finde en international køber.

Men det kræver, at man få oprettet sig på eBay, får lavet nogle handler dér, så man kan få nogle gode brugerbedømmelser, så Storrs Antikvariat fremstår tillidvækkende. Og det har han ikke kunnet overskue at få op at stå. Omvendt gør det ham heller ikke alverden, hvis det franske samlerobjekt aldrig bliver solgt.

”Jeg synes, den er sjov at have. Og jeg synes, det er fedt, at selv om Storrs Antikvariat er en lille sidegadebutik, så kan jeg, hvis folk kommer ind og spørger efter fede fotobøger, sige: ”Det har jeg faktisk…”Jeg synes, det er fedt, at jeg ligger inde med noget så sjældent.”

Nogle gange hænder det, at Benjamin Storr-Hansen køber bøger, som han sætter så meget pris på, at han ikke vil skille sig af med dem. Det gælder for eksempel digtsamlingen ’nedspildt spruttende af syre’ fra 1969 af Johannes L. Madsen. Han købte den for ganske nylig hos en antikvarkollega, man må jo støtte branchefællerne indimellem, som han siger.

”Det er en meget stærk oplevelse at læse i den. Den er fantastisk, det er vild poesi, meget maskinel,” siger Benjamin Storr-Hansen om bogen, der kun er lavet i omkring 100 eksemplarer på Arenas underforlag Sub-Pub, hvor digterne selv kunne duplikere deres værker.

”Man kan se, at digteren selv har siddet og hæftet det med clips og hæftet det med sort lærredstape. Den er nærmest uopdrivelig,” siger Benjamin Storr-Hansen, der ikke har betænkt sig på at give 1200 kroner for sjældenheden.

Ellers prøver han generelt ikke at leve for ekstravagant. Det er et råd, som han har fået af sin gamle antikvarven fra Samsø: Hold. Udgifterne. Nede.

”Sådan sagde han til mig. Det er det bedste råd, jeg har fået. Det behøver ikke at være ydmygt. Jeg kan også godt lide at gå ud at spise en gang imellem. Men jeg forsøger hele tiden at overveje, hvad jeg har brug for i mit liv, og hvad jeg ikke har brug for.” 

For eksempel solgte Benjamin Storr-Hansen for nylig en sjælden Dan Turèll-digtsamling for 3800 kroner. Den dyreste bog, han har solgt. Men det fik ham ikke til at gå ud og feste pengene op. De kom ind på firmakontoen. Som han siger:

”Det er rart at have lidt stående, hvis der nu pludselig kommer en kunde ned og tilbyder dig at købe verdens fedeste bogsamling.”

Benjamin Storr-Hansen har ikke nogen egentlig plan B, hvis han en dag får nogle børn, og bogsalget ikke kan forsørge en hel familie. Han afviser ikke, at han kunne lave noget korrekturlæsning eller andet freelancearbejde. Men han har svært ved at forestille sig at gå på arbejde andre steder end i Storrs Antikvariat.

”I karriereræset kan man tage hovedvejen, eller man kan tage sidesporet. Hvis du tager sidesporet, kan du bedre gå og passe dig selv. Og i virkeligheden når du måske også hurtigere frem til din destination og falder til ro,” siger Benjamin Storr-Hansen:

”Jeg har det som om, jeg står stille og ser alle andre hvirvle forbi.”

Storrs Antikvariat ligger på:

Ahlmannsgade 1, kælderen
2200 København N
Åbent torsdag til lørdag kl. 13 - 18

LÆS OGSÅ: 15 bøger du skal læse inden du fylder 30 

LÆS OGSÅ: Kim Leine: "Jeg har flere gange været ved at dø af mit misbrug

LÆS OGSÅ: Dansker gør det sexet at være rødhåret på forsiden af ny bog