For et år siden stod Petter Stordalen i Postcentralbygningen på Tietgensgade i København. Iført en Dannebrogs-blazer og med en rød pølse i hånden annoncerede han sit nyeste hotelprojekt i Danmark: Han ville forvandle Postgrunden ved Hovedbanegården til et nyt mødested for turister, københavnere og skandinaver.
Inden den norske hotelmogul med stor entusiasme råbte nyheden ud til den fremmødte presse, afspillede han en video af sig selv, der i ægte James Bond-stil stod på ski, festede til langt ud på natten og rappellede ned ad siden på et af sine hoteller. For det er bare sådan, Petter Stordalen gør.
Du finder ikke et billede fra den dag, hvor Stordalens brede smil blegner i bare ét sekund. For det er et smil, der dækker over spændingen ved at få gang i sin femte hotelsatsning i København. Det er et smil, der dækker over sejren ved atter at have cementeret sin position i branchen, efter han i 2011 trak sig fra det danske hotelmarked med et tab på omkring en milliard norske kroner. Det er et smil, der dækker over, at han dengang måtte sælge alt, han havde i Danmark, til sin største konkurrent. Det er et smil, der dækker over ét enkelt ord:
Revanche.
Det var flere ting, der gik galt, da Nordic Choice Hotels med Stordalen i spidsen søgte mod Danmark i starten af 00’erne. I stedet for at opkøbe konkursboer billigt, som de havde gjort i Norge og Sverige, opkøbte de enkelthoteller i Danmark til maksimumspriser. De kom i enorm gæld. Og så havde de i rusen over fremgangen på de to øvrige skandinaviske markeder også overset konsekvenserne af, at de ikke havde nogen administration i Danmark. Det kulminerede i, at regnskabstallene fra perioden 2001 til 2008 viste et tab på 374 millioner kroner. I 2010 alene var det 220 millioner kroner. Et år senere tog de beslutningen om at trække sig helt fra det danske marked.
“Jeg endte med at måtte sælge hele vores danske virksomhed til vores konkurrenter. Og ikke bare solgte jeg den til dem, jeg gav dem også over 200 millioner i kontanter for at overtage det. Vi havde et samlet tab på en milliard kroner,” siger Stordalen.
Men der skal mere end et milliardtab til at slå den norske hotelkonge ud. Et par år senere, da alle i branchen troede, at Nordic Choice Hotels fortsat havde travlt med at slikke sine sår fra kampen i Danmark, tænkte Stordalen kun på én ting.
“Vi skal tilbage i Kongens by. Og vi skal tilbage, som de aldrig nogensinde har set et comeback før.”
Testamentet til sine børn
Og et comeback har Petter Stordalen fået. Allerede i 2013 var han tilbage i Danmark med købet af Hotel Skt. Petri i Indre By i København. Han sidder i dag tungt på både det norske, svenske og danske hotelmarked med 185 hoteller og 13.000 ansatte under sig i kæden Nordic Choice Hotels. I skrivende stund vurderer Forbes ham til at være god for 1,75 milliarder. Opgjort i amerikanske dollars, naturligvis.
Der er beviser nok for, at Stordalen er nået langt og vidt med sin karriere, siden han som 12-årig blev kåret som Norges bedste jordbærsælger. På hans CV står titlen som hotelejer side om side med titlerne som ejendomsudvikler og investor. Og nu også titlen som medforfatter på den selvbiografiske bog ’Min hemmelighed’.
Han havde egentlig aldrig troet, at han skulle skrive en. Men i foråret 2014 blev hans kone, Gunhild Stordalen, livstruende syg. Hun var blevet ramt af den sjældne, autoimmune sygdom systemisk sklerodermi, hvor kroppen angriber sig selv ved at danne bindevæv på huden og de indre organer. Petter Stordalen underskrev nogle dokumenter, der midlertidigt overlod ledelsen af Nordic Choice Hotels til en række af sine nærmeste medarbejdere, og rejste med Gunhild til Amsterdam for at prøve noget eksperimentel behandling. Og for første gang, siden han havde rakt den første bakke jordbær over disken, sagde han stop.
”Hele mit liv har jeg været fokuseret på den næste handel, det næste mål, den næste mulighed. Og pludselig sad jeg på et hotelværelse i Amsterdam uden noget at lave. Helt naturligt begyndte mine tanker at køre. Om hvor jeg er nu, hvordan jeg er kommet hertil, hvad jeg har opnået. Undervejs så jeg nogle mønstre, nogle teknikker, som har givet mig den succes, jeg har i dag,” siger han.
I ‘Min hemmelighed’ deler han gavmildt ud af teknikkerne, som tæller alt fra konkrete forhandlingstaktikker til filosofiske mantraer. Blandt andet at handlekraft til enhver tid vil slå vilje, øvelse og talent. Eller at kunsten at forhandle i virkeligheden bare handler om nysgerrighed - for jo mere information, du får om modpartens behov, jo lettere er det at gøre dem tilfredse. Og jo mere tilfredse, de er, jo lettere er det at få dine ønsker gennemtrumfet.
Det er Stordalens ønske, at både familiefaderen, ingeniøren eller iværksætteren skal kunne få noget ud af ‘Min hemmelighed’. Men den er særligt dedikeret til tre personer, hvis navne står skrevet på en af bogens første sider.
“Jeg skrev den her bog som et testamente til mine børn. Et testamente om vejen til succes. For når du har sygdom så tæt på, så lærer du, at livet går op og ned, og at der hurtigt kan ske nogle dramatiske omvæltninger. Jeg kunne gå ud på gaden og blive kørt ned og dø i morgen. Men nu har jeg skrevet den her bog,” siger han og giver forsiden af ’Min hemmelighed’, der ligger på det lave bord imellem os, et klask.
”Og hvis noget skulle ske med mig, så ved jeg, at jeg har givet det her videre til børnene.”
I 2011 trak den norske milliardær Petter Stordalen sig fra det danske hotelmarked med et tab på en milliard kroner. I dag har han generobret sin position som hele Skandinaviens hotelkonge. Foto: People's Press
Tabloidpressens yndling
Det meste af Skandinavien kender Petter Stordalen som den excentriske rigmand med store armbevægelser, der tiltrækker tabloidpressens opmærksomhed ved at gå klædt i tøj, der larmer, og som udfører halsbrækkende optrædener til forskellige begivenheder.
Senest brugte han tre måneder på at træne op til sit helt særlige stunt til Nordic Choice Hotels’ årlige medarbejderkonference. Her skulle han holde vejret i fire minutter under vand for at kunne udføre Houdini-nummeret ‘Chinese Water Torture Cell’, hvor han med sig selv som eneste hjælp skulle bryde fri fra et vandkammer. Samtidig sad hele den norske tabloidpresse og klappede i hænderne, mens de skrev rubrikker om den vanvittige rigmand, der igen havde overgået sig selv.
Men det er ikke den skøre milliardær, som jeg havde forestillet mig at skulle møde i dag, som sidder foran mig. Han er reflekteret og har et af de slags klare blikke, der udstråler åbenhed.
Alligevel kan han ikke løbe fra, at småstykker af den pompøse rigmand indimellem slipper igennem den rolige facade. På hans fingerringe og i halskæden om hans hals glimter massevis af sorte og hvide diamanter. På gulvtæppet under os har han solidt placeret sine spidse, krokodilleprægede lædersko. Indimellem peger han energisk ned i min notesbog eller dasker mig hurtigt på knæet for at understrege en pointe.
Undervejs i interviewet bliver vi afbrudt af et opkald, han bliver nødt til at tage. Da han sætter sin iPhone på højtaler, hører jeg småbidder om en handel på 300 millioner kroner. Senere kommer et ældre, nydeligt udseende ægtepar over for at række ham hånden og takke ham ydmygt for den måde, han havde ageret på i forhold til en handel, der endte med at gå i vasken.
Man får næsten fornemmelsen af, at han er i gang med en af sine optrædener lige nu.
Og med Petter Stordalen ved du det måske aldrig rigtig. For hans tosserier og image i pressen er ikke et symptom på en rigmand, der er ved at slippe sit tag i virkeligheden. Det er en helt bevidst strategi.
”Hvis man tror, at det man læser om mig i tabloidpressen er hele mit liv, tager man helt fejl. Det er kun toppen af isbjerget. Mit liv består også af at gå på arbejde mandag morgen og være forretningsmand, ægtemand og far. Men der er så meget støj i mediebilledet i dag. Jeg bliver nødt til at gøre noget anderledes, noget uventet, for at bryde igennem. Der kommer ikke nogen for at høre mig holde en kedelig tale til en hotelåbning, men der kommer i den grad nogen for at se mig rappelle ned ad en bygning,” siger han.
”Alt, hvad jeg har lært, har jeg lært af ham”
Nogle gange kan dét at gå efter sine egne drømme være lig med bruddet med andres. Det erfarede Petter Stordalen allerede som 19-årig, da han til sin fars skuffelse meddelte, at han ikke ville overtage hans livsværk, supermarkedskæden Stordalens Marked. Stien var ellers lagt for Stordalen, der som den eneste ud af søskendeflokken på tre arbejdede i butikken efter skole. Men tanken om en fremtid i Stordalens Marked trak ikke nok i ham.
”Supermarkedet var min fars drøm, ikke min. Jeg kunne have arbejdet der, til jeg var 60 år, men jeg ville gøre noget, som var min drøm. Livet er for kort til ikke at gå efter det, du har lyst til,” siger han.
”Vi siger alt for sjældent op på vores arbejde. Hvis du ikke bryder dig om dit job, så sig op. Hvis du ikke kan lide din chef, så sig op. Hvis du har en iværksætteridé, så sig op. Du skal forfølge det, du vil.”
Selvom Stordalens karriere kørte væk fra det spor, hans far så omhyggeligt havde lagt for ham, tøver han ikke et sekund med at give sin far en stor del af æren for, hvad han har opnået i dag. For han lærte ham den handlekraft, der gjorde, at Stordalen som 24-årig med kun faderens supermarked på CV’et fik stillingen som centerleder for Norges største indkøbscenter, City Syd, ved at løbe tværs igennem Oslo i regnvejr for at ringe på døren hos en af ansætterne og tale sin sag. Og det var den samme handlekraft, der gjorde, at Stordalen tjente sin første million, der udviklede sig til ti millioner, som udviklede sig til hundrede millioner.
Alligevel vil Petter Stordalens far altid rumstere som en løs forbindelse i hans baghoved. Da Stordalen tilbage i 1992 indtrådte som ejer i storcenteret Steen & Strøm, nåede han sit hidtil største højdepunkt i sin karriere. Han havde bevist over for sig selv, at han havde truffet den rigtige beslutning ved ikke at overtage faderens butikker. Og nu ville han også bevise det for sin far.
”Han var syg, så jeg kørte ham rundt i en rullestol i centret. Jeg ville vise ham det hele, alt hvad jeg havde opnået. Men hans sygdom havde taget så meget over, at han ikke var sig selv. Han vidste ikke, hvad der skete omkring ham,” siger Petter Stordalen. For første gang siden interviewets start stopper hans sikre og konstante talestrøm. Han famler efter ordene.
”En af mine ansatte kom over til mig og sagde, ’Petter, jeg tror han forstod det’, og jeg svarede ham, ’Det håber jeg’. Men inderste inde vidste jeg, at det ikke var rigtigt. Og så gik jeg ind på mit kontor og græd. For jeg ville så gerne have, at min far forstod det. Jeg ville så gerne vise ham det. At alt, hvad jeg har lært – at alt, hvad jeg har opnået – det skylder jeg ham.”
OK er perfekt
I ’Min hemmelighed’ har Stordalen dedikeret en hel side til en liste over nogle af sine værste handler. De tæller alt fra Nordic Choice Hotels’ milliardtab i Danmark til et valg om binde renten på alle kædens lån i 15 år, hvilket har givet et minus på 750 millioner kroner. Foreløbig, skriver han i bogen, for der er stadig 13 års binding tilbage. I samme omgang fortæller han ærligt, at en komplet liste ville have fyldt en hel bog.
For Stordalen er ikke bange for at skildre sine karrieremæssige nedture såvel som sine sejre. De er alle en del af pakken. Og folk skal ikke tro andet.
”Vi skal opfordre til iværksætteri, og vi skal være bedre til at opmuntre hinanden og give et klap på skulderen, når det går galt. I business-bøger handler det altid om succes, succes og succes. Folk skal vide, at succes altid er resultatet af rigtig mange fiaskoer, rigtig mange ting der går ad helvedes til. Jeg tabte selv den milliard i Danmark. Det handler i sidste ende bare om handlekraft og om at turde tage springet igen og igen. Jeg kan ikke love dig, at det lykkes første gang. Men det har potentiale til at forandre dit liv,” siger han.
Af samme grund slår Stordalen et slag for OK’. For alt for ofte stræber vi efter perfektion: Men perfektion var ikke det, der banede vejen til tops i den skandinaviske hotelbranche for Stordalen. Det var heller ikke perfektion, der gjorde, at han kun to år efter sit største karrieremæssige nederlag kunne stå på scenen i sin Dannebrogs-blazer og erklære den københavnske hotelbranche for generobret.
Det gjorde i stedet OK.
”Vi skal lære, at OK kan være mere end nok og faktisk kan være helt perfekt. Hele mit liv har jeg været OK til de ting, jeg har lavet, og ikke mere end det. Det, der i stedet tæller, er viljestyrke og dedikation. Tag for eksempel Houdini-nummeret. For at kunne gennemføre det, købte jeg en vandtank, som jeg i flere måneder trænede i hver morgen, inden jeg gik på arbejde. Jeg trænede, og jeg trænede, og jeg trænede. Og hvad du hvad? Det lykkedes, og jeg gennemførte det,” siger Petter Stordalen.
”Magi findes ikke. Men det gør hårdt arbejde.”
LÆS OGSÅ: Jørgen Leth om voodoo: "Jeg deltager med jævne mellemrum i ceremonier"
