Designer Caroline Sillesen Vogel: ”Vil man forstå den brede fortælling om design, er dette et meget fint sted at begynde”

Caroline Sillesen Vogel er arkitekt og medindehaver af Atelier Axo. Vi har stillet hende fire spørgsmål i forbindelse med 3daysofdesign. 

Offentliggjort

Hvilken designer holder du øje med for tiden?

”FrederikGustav. Udover at være nogle virkelig søde mennesker er Frederik og Gustav også særligt begavede lysdesignere. Der er en præcision, en sanselighed og den her skønne umiddelbarhed blandet med teknisk snilde. De vil uden tvivl nå langt, hvis de fortsætter som nu – og det håber jeg virkelig, at de gør.” 

Hvor oplever man bedst design i København? 

”Vil man forstå den brede fortælling, synes jeg, at Designmuseum Danmark til hverdag er et meget fint sted at begynde. Deres udstillinger formår at tegne nogle klare linjer gennem både tradition, materialitet og samtid.