Mit møde med synske John der ser alt

I mere end 20 har John Braad forudsagt menneskers liv og lykke i brevkasser, foredrag og på tv. Men kan man overhovedet sige noget kvalificeret om andre mennesker? Vi lagde vores fremtid i hænderne på John.

Jeg har talt med synske John tre gange. En gang face-to-face og to gange over telefonen.
Der findes utroligt mange clairvoyante, numerologer, håndlæsere og kaffegrums-analytikere, og selv om videnskaben hver dag tager nye solide skridt mod en mere oplyst verden, er det alternative bestemt ikke en branche uden fremtid. Tværtimod.

Det er noget pirrende over mennesker, der påstår, at de har særlig kontakt til det rum mellem himmel og jord, et flertal af danskere mener findes.

Sådan en er John Braad. Han slog igennem som synsk på det hedengangne underholdningsprogram ’Eleva2eren’ og har i mere end 20 år haft en brevkasse i Hjemmet under titlen ’John ser alt’.

Det, der er interessant ved netop John, er, at han i den brevkasse stiller sine evner helt ud på vippen med så konkrete svar, at han enten ved noget, vi andre ikke gør eller har en utrolig evne til at bluffe mange mennesker i mange år. Her er et uddrag af et læserbrev fra bladet:

Kære John

”Min kone og jeg er gået fra hinanden. Kan du se, om vi finder sammen igen, eller om jeg finder en ny kæreste?”
Hilsen den optimistiske

Kære optimistiske

”…Du vil ikke få lyst til, at det skal være din kone eller dig igen. Du vil møde en lyshåret dame, der er glad for dig. Du vil ikke se tilbage, men nyde dit nye liv.” 

Og han kan blive endnu mere konkret:

Kære John

Jeg havde en hvid isbjørn i en grøn skål på et skab. Nu er den væk. Kan du se, hvor den er henne? Det er et arvestykke.
Oldemor

Kære Oldemor
Isbjørnen er stadig i dit hjem. Det er, som om den er flyttet i forbindelse med oprydning og rengøring. Jeg ser en lille kasse, hvor den skulle være i. Jeg ser kassen i køkkenet.

Uge efter uge stiller folk ham alt fra livets store spørgsmål til helt konkrete ting, og John svarer med en redelig præcision, der er totalt fraværende i fx horoskoper, hvor de netop er så bredt formuleret, at de kan passe på alle – eller ingen.



Jeg spurgte Hjemmets brevkasse-redaktør for at høre, om de nogensinde får respons fra de mennesker, som John har guidet. I starten opfodrede de folk til at skrive ind, om det passede, og folk var begejstrede. Og på trods af at han er gået under navnet ’John ser alt’, får de aldrig negativ feedback.

Når man møder John Braad, er det ikke ret meget alternativt, der falder i øjnene. Ingen lange gevandter eller spirituelle symboler. Derimod ligner han en glad, lettere trind midaldrende mand, der kunne være mellemleder i enhver større dansk virksomhed.

Han bor i Bjerringbro, hvor han er vokset op, og hans evner kom heller ikke til ham i en skinnende åbenbaring.

”I løbet af min barndom havde jeg godt sagt nogle ting, som de voksne synes var sjove. Men det var især i overgangen fra knallert til bil, at jeg begyndte jeg at interessere mig for det alternative,” fortæller John Braad og fortsætter.

”Jeg døjede meget med migræne og tog kontakt til en healer, der hed Hanne Andersen. Det hun gjorde, fascinerede mig meget, og jeg fik lov til at følge hendes sessioner. Efter noget tid begyndte jeg at fornemme og kunne fortælle noget om hendes klienter, fx hvor det gjorde ondt og hvorfor. Og det synes, de jo var sjovt.”

Hanne Andersen fandt hurtigt ud af, at den unge John kunne hjælpe hende til at diagnosticere, og han fik lov til at komme oftere og oftere. Deres samarbejde stoppede dog efter noget tid, da John også nogle gange måtte fortælle, at den smerte de bar rundt på var kronisk.

”Det var jo ikke så fedt at have sådan en siddende, der sagde, at healing eller noget andet ikke ville virke, så derfor stoppede jeg. Men nogle gange er min opgave at fortælle, når der ikke er noget at gøre, og at de må komme videre med deres liv.”

Men på det tidspunkt var folk allerede begyndt at blive interesseret i John og hans evner. Flere opsøgte og bad om sessioner, og flere lokalaviser tog kontakt til ham. Det folkelige gennembrud kom med Eleva2eren, der var det store underholdningsprogram på det monopolbrydende TV2. Her kunne folk ringe ind, hvorefter John ville hjælpe dem med deres spørgsmål.

Tilbage ved mit første møde med John. Her var han også hurtig til at vise sine evner (selv om han i første forsøg ramte forkert, vil jeg påstå).

Jeg møder ham i Egmonts bygning, hvor han er på besøg hos Hjemmet, der bor på etagen over Euroman. Vi taler lidt om, at jeg gerne vil interviewe ham, og han er positiv overfor ideen.

På vej ud af døren siger han: ”Og jeg håber, det kommer til at gå bedre med dit højre knæ.”

Jeg undrede mig lidt, da jeg ikke har eller har haft problemer med højre knæ (hvad jeg ved af). Og jeg var lidt skuffet – på John og mysteriets vegne. I løbet af en vores senere samtaler spurgte han endnu engang til mit højre knæ og fortalte i øvrigt, at jeg skulle have et ar der.

Noget jeg i første omgang afviste, men da jeg senere på aftenen alligevel tjekkede det, viste det sig, at John havde ret. Jeg havde et ar, som jeg havde fået som barn og havde glemt.  

Men hvordan gør han helt nøjagtigt, og hvordan kan han ramme så præcist i brevene?

”Jeg tager kun de breve, jeg får de stærkeste fornemmelser fra. Der er en udvælgelse.”

Hvordan ved du, at det brevskriveren du fornemmer, og ikke postbuddet, der kom med det?

”Jeg skal sætte mig ned og lukke alt ude. Det er forstyrrende, hvis jeg ved noget om personen i forvejen. Hvis jeg gør, handler det om se helt bort fra deres påklædning og anden ydre fremtoning. Når jeg er helt koncentreret, kommer så en fornemmelse af, at jeg har kendt personen altid.”

”Det kommer ikke som stemmer eller syn. Det er blot en vished om personen, som om vi var gamle venner,” fortæller John Braad.

Men får du også fornemmelser af folk, når du fx handler ind?

 ”Slet ikke. Jeg ville blive skør, hvis jeg gjorde. Jeg skal koncentrere mig om det, og når jeg er ude blandt mennesker, fornemmer jeg ikke en pind. Der er mange, der forventer, at jeg gør det, og det er det værste. Jeg tager kun en eller to personer om dagen, for det er opslidende. Ellers lever jeg et helt normalt liv med brevkassen og nogle få foredrag.”

Men hvad siger videnskaben egentlig om typer som John Braad? Kan det hele rubriceres under ammestuehistorier og godtroende tosser (som mig), der famlende prøver at finde svar.?

Måske ikke helt, ifølge Lasse Skovgaard PhD i sundhedsvidenskab, som i mange år har arbejdet med alternative strømninger, bl.a. på sundhedsområdet.

”Der har været en tanke gennem alle tider: Er der nogle, som kan sanse mere end vi andre? Og videnskaben kan ikke afvise, at det er rigtigt. Men det er et område, der er meget lidt forskning på. Ikke mindst fordi emnet er meget kontroversielt,” forklarer Lasse Skovgaard.

Et af problemerne ved det såkaldt parapsykologiske område, der dækker forskning i tankeoverførsel, clairvoyance og liv efter døden, er, at hvis disse ting skulle eksistere, ville det vende op og ned på fysikken og de naturvidenskabelige love.

”Vi kan ikke inden for naturvidenskaben give en forklaring på, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Det passer ikke ind i den naturvidenskabelige ramme og forklaringsmodel. Inden for kvantefysikken er der nogle grene, der begynder at komme med noget bud på, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Men det er ikke bredt anerkendt,” siger Lasse Skovgaard.

Der er udført en række kliniske forsøg, hvor nogle peger på, at der muligvis kan være nogle mennesker med synske evner. Men resultaterne er så flertydige, og selv metoderne bliver der stillet så mange spørgsmålstegn ved, at det er umuligt at sige noget præcist.
Lasse Skovgaard mener alligevel, at vi burde forsker mere i det.

”Der findes nogle ret rigide rammer for, hvad det er seriøst at forske i, og der kommer parapsykologien ikke ind under. Det afholder mange fra at gøre det. Og det er en skam.”

”Jeg vil sige, at der er meget, der peger på, at der eksisterer sanser og fænomener, der ikke er blevet udforsket tilstrækkeligt endnu. Derfra og så til at sige, at John kan se alt, er der langt. Jeg kan selvfølgelig ikke vurdere ham personligt.”

”Man kan sige, at der inden for området sikkert er nogle dygtige folk, der kan noget, vi andre ikke kan, men at der generelt også mangler selvjustits og selvkritik - og nogle gange også behandlingsmæssig etik. Og det gør, at hele den fraktion af behandlingsverdenen, kommer til at skyde sig selv i foden, fordi de kommer til at fremstå useriøse.”

Hvis vi fandt ud af, at nogle fx var synske, hvad kunne vi så bruge den viden til?

”Der ville være et fantastisk potentiale inden for forståelsen af mennesket og hele naturvidenskaben. Det at se ud i fremtiden kalder man også prækognition, og hvis det eksisterer som fænomen, vender det op og ned på al fysik-videnskab.”

Findes der mere mellem himmel og jord?


”Jeg vil sige, at der er meget, der peger på, at der eksisterer sanser og fænomener, der ikke er blevet udforsket tilstrækkeligt endnu. Ja, jeg synes, der findes både anekdotisk materiale og eksperimentalt data, der peger på, at det er et område, vi burde udforske meget mere.” 

Efter at have talt med John Braad flere gange, må jeg indrømme, at jeg stadig er en smule skeptisk. Her er en opgørelse over pletskud og missere.

Her er, hvor han ramte rigtigt:

-    ”Du har fået et jobtilbud for nylig, du sagde nej til. Det var godt, for du ville ikke have været glad.”
-    ”Din hustru vil dygtiggøre sig inden for sit fag” (hun havde to dage forinden fået tilbudt efteruddannelse).
-    ”Du har et ar på højre knæ ”

 Her er, hvor han ramte forkert


-    ”Du har overvejet et udlandsophold, som i stedet endte med en rejse” (Nix)
-      "Du har problemer med højre knæ" (Ikke rigtigt)

Derudover var der selvfølgelig nogle forudsigelser, jeg vil kalde inden for grå-zone-området, som måske passer. Han fortalte blandt andet, at der havde været et sygt familiemedlem inden for min kones familie.

Min svigermor har for nogle måneder siden haft nogle føleforstyrrelser i benene. Det mente John skyldtes ledene, hvilket jeg har fortalt videre til min svigermor. Hun har dog ikke fået det undersøgt nærmere i skrivende stund.

Umiddelbart kan det se ud til, at John Braad egentlig gjorde det udmærket, men jeg var alligevel en smule skuffet. Jeg bad ham om at finde min vielsesring, der var blevet væk, men det kunne han ikke, og han fortalte, at jeg ikke ville finde den igen.

Men selv om han var lidt bedre end fifty-fifty, kunne han have sagt nogle ting om mit liv, som ville have overbevist mig i langt højere grad. Han kunne have fortalt om mit mors voldsomme og traumatiske død for 10 år siden, eller at jeg tidligere har lidt af søvnløshed i perioder. Han sagde heller ikke noget om mine to børn, der selvsagt betyder en del i mit liv.

John Braad mener han da heller ikke, at navnet på hans brevkasse ’John ser alt’ er helt retvisende.

”Den skulle hellere hedde ’Spørg John om alt’, for selvfølgelig kan jeg ikke se alt. Men jeg kan hjælpe nogle gange,” siger han.

Lige meget, hvor end jeg gerne ville udråbe John til sandsigerske, er jeg (desværre) ikke helt overbevist. Men da jeg sendte min artikel til ham, skrev han tilbage.

”Jeg er ked af, du ikke kan huske det med rejsen. Knæet. Vent og se :)”.

LÆS OGSÅ: 4 succesfulde mænd giver 4 råd til arbejdslivet

LÆS OGSÅ: Skilsmisseramt standupper: "Min ekskone havde altid 1000 steder, hun ville hen. Jeg fulgte bare med."

LÆS OGSÅ: Mick Øgendahl: Humørsyg