Kristian Haagen står og vipper lidt fra den ene fod til den anden på sildebensparkettet.

Det er auktionsdag hos Bruun Rasmussen, et rødvinsglas er lige væltet, vi er kommet til armbåndsurene, det første dame-Rolex fik hammerslag på 60.000 kroner, og nu har Kristian Haagen, der er husets ubestridte ur-ekspert, en potentiel køber af et Patek Philippe herre-armbåndsur i 18 karat guld med blå skive fra 1983 i røret.

”Vi er ved at være ved lot 595,” siger han lavmælt til personen i den anden ende.

Den mørkhårede mand med kraftigt brillestel, rød klud om halsen og skjorten let åben, som ellers gerne gør væsen af sig, er diskret, når det er påkrævet.

Armbåndsure er en alvorlig sag, og der er mange nuller på spil.

”Nå, nu skal vi altså på, og du skal høre godt efter, og det skal jeg også,” siger han i røret til den potentielle køber.

”Jeg guider dig igennem.”

Han står op, selvom han har en stol til rådighed. Det er for spændende til at sidde ned. På den hvide dug foran ham ligger et 400 sider tykt katalog over den tre dage lange auktion, en ud af fire årlige, hvor han har skrevet beskrivelserne af de 40 armbåndsure, der i dag er med på auktion. Med en kuglepen i den ledige hånd noterer han løbende hammerslagende på det glitrede papir.

Kristian Haagen står, så han både kan tale nogenlunde i fred, se auktionarius og følge med skærmen, der informerer om det aktuelt højeste bud på et givent ur. Foto: Tine Sletting

Buddet for det ovale schweiziske ur starter ved 20.000 kroner. Hurtigt er den på 28. Auktionarius Frederik Bruun Rasmussen, tredje generation i huset af samme (efter-) navn, har ikke tid til at sige ’tusinde,’ hver gang han med strakt arm fra sit podium forrest i rummet dingler sin hammer mellem to bydere, hvormed prisen stiger.

Det har Kristian Haagen heller ikke.

”28,” siger han i telefonen for at infomere køberen om, hvor vi er.

”30,” siger auktionarius højt.

”30,” siger Kristian Haagen lavt.

”32.”

”32.”

Kristian Haagen tygger tyggegummi hurtigt.

”34.”

”34.”

Han klikker hurtigere på sin kuglepen, efterhånden som prisen stiger.

”36.”

”36.”

Auktionshuset Bruun Rasmussen i Bredgade holder auktioner cirka fire gange årligt. De er åbne for alle. Foto: Tine Sletting

Sådan fortsætter 2-tabellen op til 42 hos en interesseret herre i ruskindsjakke på anden række. Indtil videre har køberen i den anden ende af Kristian Haagens iPhone bare lyttet med; nu er flere interesserede købere stået af, og han er – måske – klar til at melde sig i kampen om det mekaniske ur.

”At forty two thousand, 42, 42. Første, anden, tredje gang. Eller hvad siger du, Kristian?” spørger auktionarius. Han skal have et svar nu.

Kristian Haagen spørger inciterende i telefonen, for ellers går uret til herren i salen: ”Byder du?"

*

Danmarks selvbestaltede ’urtosse nummer 1’ er 46 år og har interesseret sig for mekaniske armbåndsure i 40 af dem.

Interessen blev vakt i barndomshjemmet i Næstved, nærmere bestemt på hylden med det naturvidenskabelige magasin National Geographic. Mens de andre drenge spillede fodbold, brugte Kristian Haagen sine eftermiddage på at bladre i de gamle magasiner i samlingen, der gik helt tilbage til 1923.

På siderne besteg rigtige mænd Mount Everest, dykkede som Jacques Costeau, krydsede Nordpolen og slukkede brande på olieboreplatforme. Unge Kristian var fascineret af deres bedrifter. Og pludselig lagde han mærke til, at disse mænd om håndleddet bar de smukkeste ure; de samme, som var på reklamerne foran i magasinerne.

Da han var 9 år, fik han sit første ur, et Certina, og allerede dengang vidste han, at der var noget helt specielt ved at eje et ur, der var Swiss made. Som 10-årig tegnede Kristian et helt magasin kun med armbåndsure, og da han og hans venner begyndte at stå på skateboard, satte han sig og skrev håndskrevne breve til de store urmærker og bad dem sende klistermærker, han kunne sætte på undersiden.

Hans venner havde aldrig hørt om nogen skatere, der hed Patek Philippe, Rolex eller Seiko.

I 10. klasse fik Kristian Haagen en dreng fra klassen til at købe falske Rolex-ure med hjem fra en ferie i Thailand. Dem solgte han videre – og tilkendegav naturligvis, at der var tale om kopier - i den blå avis til en fortjeneste, der kunne dække udgifterne til en bytur. 

I starten af sine 20’ere fik han råd til et Tudor – det lignede Rolex men var billigere – og her startede samlingen af mekaniske ure, der i dag tæller mellem 30 og 40 styks. De repræsenterer en vis værdi, som Kristian Haagen ikke vil komme ind på – ”historien er mere interessant end priserne, og på mange mennesker kan det virke ganske overvældende, hvad der bliver brugt på ure i dag.”

Samlingen er opbevaret bag pansret glas i en bankboks, så når Kristian Haagen vil have et nyt ur på, må han inden om banken.

*

I dag har han et Audemars Piguet på den hånd, han holder telefonen i. Sekundet, han må vente på svar fra den potentielle køber i den anden ende, føles langt. 

Svaret er tilsyneladende ja til at byde videre; Kristian Haagens nik mod auktionarius betyder, at køberen er villig til at lægge 43.000 danske kroner (plus 30 procent i salær mm.) for gulduret. Salget er ved at finde sit leje og kravler nu op med "bare" 1.000 kroner ad gangen. Kristian og en herre i salen presser langsomt men stædigt hinanden op i pris – godt hjulpet på vej af Frederik Bruun Rasmussen.

”52, hvis det kunne friste?” lokker han.

”52,” bekræfter Kristian højt og tydeligt, ”byder du 54?” hvisker han i røret.

Kristian Haagen har samlet på ure i over 20 år. Han har mellem 30 og 40 styk. Foto: Tine Sletting

Auktionarius, der er i lyseblå skjorte og røde bukser, laver sine dyre armbevægelser, som bliver fulgt i stilhed fra salen af herrer og damer i både slips og hverdagstøj, dynejakker og pels. Rød- og hvidvin nydes stille på rækkerne, hvor de fleste følger med med store kataloger i skødet og et blik på en skærm, der hele tiden opdaterer med det højeste bud, der skifter med under et sekunds interval: 53, 54, 55, 56, 57, 58, 59.000.

Uret, der er under hammeren, var egentlig vurderet til 40.000 kroner, og Kristian Haagens køber vil snart ikke være med mere.

”Du er helt sikker?” spørger Kristian Haagen i røret.

”Du vil ikke have et dejligt ur til 60.000?”

Det vil han alligevel gerne, og Kristian Haagen byder 60. Herren i ruskind rækker sit bydeskilt op; han vil give 61.

Frederik Bruun Rasmussen er udover lejlighedsvis at være auktionarius salgs- og vurderingsdirektør hos Bruun Rasmussen. Han er også kendt fra DR-programmet 'Hvad er det værd?' Foto: Tine Sletting.

Auktionarius vender hovedet mod Kristian Haagen, der efter ordre fra røret med højre pegefinger laver halshugningsbevægelse fra venstre mod højre i et hurtigt ryk. Der kommer hammerslag på 61.000 kroner, hvilket Kristian Haagen må forklare over telefonen.

”Men hør, vi får flere af dem. Held og lykke næste gang,” siger han venligt, inden han hurtigt og rutineret afslutter samtalen: ”Det’ godt du, hej.”

Han lægger på og bladrer i ringelisten efter nummeret til næste potentielle køber. Ingen pause.

*

Auktionsdagen er kulminationen på et langt arbejde med at bese og vurdere ure. Det står Kristian Haagen også for.

Et par uger inden er der åbent hus på Bruun Rasmussens lager i Nordhavn. Håbefulde privatpersoner holder ind på parkeringspladsen. Ud fra bagagerummet bærer de store malerier og tunge pelse, som måske er penge værd. Armbåndsurene, som Kristian Haagen er ansat til at bese og vurdere, kommer tit i små tasker.

”Fru Heuser!” udbryder Kristian Haagen, da han ser en bekendt ældre kvinde med lysebrun pels. Hun lyser op, da den unge herre kysser hende tre gange på den ene kind som hilsen. I dag ledsager hun en veninde, der skal have vurderet et Cartier-ur af mærket Santos.

”Ja, det er vel nok et flot Santos,” siger Kristian Haagen, da han får det mellem hænderne.

Han tager et forstørrelsesglas op foran det ene øje, helt ind på øjet, for at se standen. Det har fået et par slag, fordi det er båret ved siden af et armbånd, siger han. Fru Heusers veninde nikker.

Han lægger det igen på disken mellem dem.

”Det ser altså rigtig pænt ud med en rem, det må jeg sige,” siger han og kigger fra den blå rem ind i kvindens øjne.

Hun bliver helt stolt, for det er hende, der har skiftet lænkeremmen ud med en azurblå i læder. Hun afventer i spænding, om Kristian Haagen ser en høj værdi i hendes ur.

”Jeg kan godt lide, at skiven er patineret, så den er blevet mere elfenbensfarvet, og så matcher timemarkørerne og de blåanløbne visere jo remmen. Det er et rigtig godt remvalg, det må jeg sige.”

”Ja, det er lidt frækt, ikke” siger kvinden med uret.

”Jo, det er! Det er det altså. Vurderingsmæssigt vil jeg sige 10 til 12.000 kroner,” siger Kristian Haagen sikkert.

”Er det noget, vi tager med på auktion?” spøger han venligt uden at lægge pres på.

Kvinden lægger hånden på den røde æske med det blå ur og fører det hen over disken mod Kristian Haagen som svar. Han finder hende i systemet og ordner papirarbejdet ved en computer længere henne. De to kvinder siger diskret til hinanden, at ”han er da meget charmerende, hva’."

*

Hvis det stod til Kristian Haagen, gik alle mænd og kvinder med ur. Ikke fordi det er den eneste måde at finde ud af, hvad klokken er - de fleste har jo mobiltelefoner - men fordi, ”det er en del af en mands uniform, om du vil.”

”Og det er uanset, om man bærer en hvid t-shirt og cowboybukser eller et skræddersyet jakkesæt”, siger Haagen, der selv kun tager uret af, hvis det har rem, og han skal i bad.

Ure med lænke behøver man i princippet aldrig at tage af, og derfor kom han engang til at rive sin kæreste med et stort schweizer-ur, mens de lå og sov. Men det gjorde ikke noget, sagde hun, for det var Patek Philippe.

”Det er sgu da ægte kærlighed,” siger Kristian Haagen, der selv føler sig nøgen uden ur.

Men det er naturligvis ikke lige meget, hvilket ur man vælger. For et par år siden så Kristian Haagen et billede af en bankdirektør, der var ulasteligt klædt i jakkesæt, men som om håndleddet havde et meget stort digitalt sportsur. Det distraherede ham, fordi bankdirektøren med sit urvalg udstrålede, at han hellere ville være et andet sted.

Han kan kun komme i tanker om ét tilfælde, hvor en mand er undskyldt fra at bære ur. Men det kræver lidt tænketid.

”Hvis han lever af at hugge brænde,” siger han så, og forklarer, at det mekaniske værk ikke kan holde til de meget voldsomme slag. Det bliver til læresætningen:

”Professionelle brændehuggere bør ikke gå med mekanisk ur. Mens de arbejder. Ellers gør de.”

*

To dage inden auktionen har Kristian Haagen inviteret cirka 30 førstegangs-auktionister og andre interesserede til et arrangement hos Bruun Rasmussen.

Euroman.dk fanger en af dem, Thomas Vinter, der er kommet til arrangementet med stort fuldskæg, tilbagestrøget hår, en lille klud om halsen og ønsket om at se nærmere på et diamantbesat Rolex Daytona, som den vurderingssagkyndige lidt forsigtigt har sat til 100.000 kroner. Men Thomas Vinter er her også, fordi han er en god bekendt af Kristian Haagen, som ”jo altid er spændende at være sammen med.”

”Han gør bare tingene spændende med sine historier. Samtidig virker han både troværdig og ærlig på mig og har en kanon god karisma. Han flirter jo både med mænd og kvinder,” siger han, idet Kristian Haagen kommer gående ind i lokalet.

”Hun citerer dig for, at du også flirter med mænd,” siger Thomas Vinter grinende til sin ven, der uden selv at grine med armene over kors svarer: ”Det er helt okay.”

”Velkommen til og tak fordi I følger mig på Instagram og de sociale medier,” siger Kristian Haagen, der har inviteret aftenens selskab via sine forskellige sociale profiler. De fleste, der er kommet, er ikke ubekendte med dyre ure, kan man se om deres håndled, men vil gerne både lære lidt om, hvordan sådan en auktion spænder af, og hvilke ure der skal under hammeren.

Efter en ti minutter lang forklaring af reglerne, fordelen ved ældre ure – ”hvorfor købe et nyt Rolex, når du kan købe et brugt Rolex med historie?” – og den værdi, et smukt ur, trods sin undseelige størrelse, kan bibringe sin ejer, inviterer Kristian Haagen alle til at komme op ved montren med auktionsurene og ”kigge med fingrene.”

Her er Girard-Perregaux, der starter på 60 - altså tusinde - Rolex i flere udgaver, en række dressure i den billige ende – det vil sige 10-30.000 kroner – og et Omega Speedmaster, også kendt som måneuret, i en sjælden udgave fra 1992.

*

Siden midten af nullerne har Kristian Haagen levet af sin passion. Egentlig er han uddannet reklametegner i England, hvor han tog til efter gymnasiet og blev nogle år for at arbejde. I alt var han i reklamebranchen i 15 år, før han kom hjem og gik all in på sin passion. I dag skriver han om armbåndsure for danske og udenlandske medier, holder foredrag, arbejder hos Bruun Rasmussen og er forfatter til seks bøger om armbåndsure. Den seneste hedder ’hashtags and watches’ og er kort fortalt hans Instagram-profil på print. Her ledsages mekaniske ure fra samlingen, eller ure han prøver på messer og ser rundt omkring, af en tekst på et par linjer, som for eksempel: ”Took my ref. 5002 Big Pilot to the Gym the other day. Shouldn’t have done that. It humiliated me in the rings and flirted with the receptionist. Never again."

Bog 7 og 8 er på vej. Og ved siden af arbejder Kristian Haagen som medstifter og redaktør på sitet 8past10.com, der har sit navn efter, hvordan viserne skal stå på et ur, for at det smiler, som Kristian Haagen siger.

I brystet har han et mekanisk hjerte, der, hvis man er helt stille, tikker hørbart. Men det gør ikke noget, affejer Kristian Haagen; det lyder jo som et urværk.

*

Kristian Haagen har en ny køber i røret. Flere mænd og kvinder, der allerede har vundet deres bud, er smuttet. Da jeg lykønsker en herre ved siden af mig, der lige har vundet buddet på 18.000 kroner for et herreur, undskylder han sig og bliver nødt til at smutte, så han ikke kommer til at bruge flere penge. Man bliver let revet med af stemningen, og med den hastighed, beløbene stiger, kan det være svært at nå at overveje, om man virkelig er parat til at give 32.000 kroner for et ur. 34, 36, 38, 40.000 kroner?

”Yes, it’s a very very good price,” siger Kristian Haagen om et ultra slim ur fra det schweiziske luksusmærke Vacheron & Constantin med champagnefarvet skive. Det er vurderet til 18.000, og buddene starter på 8.000 kroner.

Et tv-hold følger Kristian Haagen forud for næste sæson af programmet 'Auktionshuset,' hvor Haagen er en af hovedpersonerne. Ifølge tilrettelæggeren på programmet er han "super karismatisk" og derfor god på tv. Foto: Tine Sletting

Frederik Bruun Rasmussen går i gang med sine dyre armbevægelser.

”8.000,” siger han og peger med hammeren mod en kunde i venstre side af salen.

”9.000,” siger han og peger hammeren mod Kristian, der lavmælt spørger i telefonen: ”Ten thousand?”

Han nikker mod auktionarius.

”10.000,” bekræfter han med hammeren dinglende i strakt arm mod Kristian.

11.000 hos modbyderen, 12.000 hos Haagen.

”Kristian, hvad siger du? 14?”

Han hvisker noget i røret.

”Fourteen thousand,” siger han højt, og auktionarius kigger mod venstre, der ikke vil overbyde.

”Nogen højere? Ellers går den til Haagen,” ingen siger noget, ”første og anden gang. Fjorten tusind, fourteen thousand, wauw!”

Bang!

”Tillykke med det!” siger Frederik Bruun Rasmussen.

"Ingen højere?" Foto: Tine Sletting

I røret siger Kristian Haagen til køberen: ”Wow amazing, you got it at a very, very good price. That’s amazing. Congratulations, that’s a marvellous buy.”

Næste ur, et Omega de Ville med læderrem, er allerede i gang med at blive solgt.

”Vi starter på femten tusinde. 16, 17, 18, eighteen thousand, 19, 20,” lille pause, ”21, einundzwanzig tausend, 22, 23, dreiundzwanzig tausend, vierundzwanzig, 25, twenty six thousand,” og sådan fortsætter det hæsblæsende hurtigt op til 30.000 kroner.

”Første, anden og tredje. Thirty thousand og tredive tusinde,” siger auktionarius, som om han afviklede en handel om en pakke tyggegummi. Det tog præcis 38 sekunder.

Han banker hammeren ned i talerpodiet.

Imens har Kristian afviklet sin telefonsamtale og noterer købsprisen på begge ure med store kuglepenstal i kataloget.

Kristian Haagen og Frederik Bruun Rasmussen lykønsker hinanden med den vellykkede auktion. Og tager en snak til ære for tv-holdet. Foto: Tine Sletting

Det er sindssygt spændende, og han er helt høj, siger han efter endt auktion, der gik over al forventning. Alle ure, undtagen ét, blev solgt. Nu skal han finde et sted at kanalisere al sin adrenalin hen, og så kører det forfra mod næste auktion. 

LÆS OGSÅ: 'Den lille egypter' og 4 andre utrolige ure fra verdens mest eksklusive urmesse

LÆS OGSÅ: Mr. White donerer sit 007-Omega til nødhjælp


LÆS OGSÅ: Moderedaktørens 3 gode råd til at købe et ur