Cykler du på arbejde, kender du til påklædningsdilemmaet om morgenerne, når det er forår og hverken rigtig koldt eller varmt nok: Skal man fjerne et lag tøj og fryse på den første del af turen? Eller skal man beholde det på og møde op med svedpletter under armene og på ryggen, hvor tasken har siddet?

Nu kommer en mulig redningskrans. I hvert fald har danske Norse Projects netop sendt en trøje på markedet, der påstår, at den kan regulere din kropstemperatur til altid at være 37,5 grader, hvilket er det idelle niveau.

Trøjens teknologi bruger aktive partikler, der er indlejret i materialet, til at bekæmpe ekstra varme og kulde. Stoffet virker ved at fjerne sved, når bæreren er varm, samtidig med at den fanger energi, når bæreren er kold. Derudover kan materialet bruges til både daglig brug og under aktiviteter. Det er satme smart, hvis det selvfølgelig virker.

Trøjen med lynlås kan fås i grøn eller khaki. Der er også lavet to T-shirts med teknologien.

Du kan købe Norse Projects' capsule her.

Norse 3 37.jpg

Norse 37 5 1.jpg

Norse 2 3 7.jpg