Poul Madsen er altid sur, når han vågner, men en bolle med brie gør ham glad igen

En god start på dagen er guld værd. Her fortæller journalist og forfatter Poul Madsen om sin faste morgenrutine.

Offentliggjort

DET TAGER FEM minutter, før jeg falder i søvn. For jeg venter normalt med at gå ind i seng, til jeg er lige ved at gå kold til en serie i fjernsynet eller med en bog. Det er typisk mellem klokken 22 og 23. 

JEG SOVER TYPISK et sted mellem fem og syv timer. Jeg kan sagtens leve, når jeg ikke har sovet mere end seks timer. Det har jeg ikke noget problem med. Jeg er ikke sådan en, som har brug for rigtig meget søvn. Det har jeg aldrig haft, men det hele kommer jo lidt an på, hvor mange gange jeg bliver vækket i løbet af natten. 

DET GØR MIG rasende, når jeg kommer på et hotel, hvor puderne er for hårde. Jeg føler at min nakke bliver stiv, og jeg slet ikke kan sove. Derfor skal jeg have en blød pude, når jeg sover.

JEG STARTER MED at lægge mig på ryggen, og når jeg så kan mærke, at jeg er træt nok til at sove, så drejer jeg om på siden, og så sover jeg med det samme. Typisk sover jeg enten med en undertrøje på eller helt nøgen. Det kommer lidt an på årstiden.