Garderobesnak Mogens Christensen: "For 10-12 år siden opdagede jeg på en ferie i Frankrig, at jeg kunne få fat i det tøj, jeg latent altid havde ledt efter"
63-årige Mogens Christensen ejer specialbutikken Tibberup Høkeren, der ligger i Helsingør. Her fortæller han om sin stil, og hvordan han ved et tilfælde fandt det tøj, han helt ubevidst havde ledt efter.
"Jeg er ikke en tøjmand og har aldrig efterstræbt at være moderne. Jeg går i det tøj, som jeg gør, fordi jeg har det godt i det.
For 10-12 år siden opdagede jeg ved et tilfælde på en ferie i Frankrig, at jeg pludselig kunne få fat i det tøj, som jeg nok latent altid havde ledt efter.
Det var et par originale, højtaljede bukser, der er beregnet til seler. Jeg fandt min gamle vest frem fra gemmerne, købte et par seler og begyndte at gå i det i min butik.
Annonse
Med tiden begyndte mine kunder at spørge, hvor jeg købte mit tøj henne, og så fik jeg idéen til også at sælge noget af det samme i butikken."
Jakke
"Jeg fandt denne originale franske jagtjakke fra 1930’erne, mens jeg var i Lyon. Jeg tænkte omgående: ’Den skal jeg have.’ Jeg er vild med snittet, som er meget typisk fransk."
Tørklæde
"Et japansk tørklæde fra 1920’erne, som jeg fik af en ven fra Japan. Han fulgte mig på Instagram og syntes, at min stil var så fed, men mente alligevel, at der manglede nogle japanske elementer. Og så han var så sød at sende tørklædet til mig."
Ur
"Jeg købte uret i Birmingham i England, og det var fuldstændig ødelagt. Glasset var gået, remmen var totalt smadret, men jeg fik en god kammerat til at kigge på, om han kunne fikse det. Han syntes, at det var en morsom udfordring.
Det tog ham evigheder, fordi han skulle skaffe alle mulige mærkelige dele til det."
Hat
"Det er en eight-piece og ikke en sixpence, som mange kalder den fejlagtigt. Jeg har mange forskellige kasketter, men jeg vender altid tilbage til denne her.
Annonse
Det var først for 15 år siden, at jeg begyndte at gå med hat. Jeg gjorde det mest for sjov. Men hatten var ligesom første skridt mod min nyfundne tøjstil, og derefter dukkede de andre ting til garderoben stille og roligt op."
Bukser
"Bukserne bliver fremstillet samme sted som min vest. Hos franske Le Laboureur. I starten lavede de dem kun i brun, og dem har jeg slidt op. Men nu har jeg fået dem til også at fremstille dem i andre farver, og det sælger vi i vores egen butik.
Det er sådan nogle slaskebukser, du skal virkelig tæske dem og gå dem til. De er stive som ind i helvede i begyndelsen."
Sko
"Disse er et par originale sko fra den franske hær. De er fra 1946 og er aldrig blevet gået med. Jeg gider ikke gå i fodtøj, som andre har brugt tidligere.
Det var en af mine franske kontakter, der ringede til mig og fortalte, at han havde skaffet et par, som han troede, var lige noget for mig. Jeg fik dem i den oprindelige skotøjsæske, som var faldet fuldstændig sammen, men mærkerne sad stadig i."
En hyldest til den personlige stil
Vi har inviteret otte overordentligt velklædte mænd til at fortælle om deres personlige tøjstil. Fælles for dem er, at de har fundet ud af, hvad de føler sig godt tilpas i, og med sikker hånd har de styret uden om flygtige trends. De bærer arvestykker, vintage-fund og beklædningsgentande, der er slidt til perfektion over tid. I samlet flok er de et vidnesbyrd om, at mode forgår, men stil består.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.