Har du taget en kandidattest til folketingsvalget? Her er manden, alle er enige med
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann Lars Aslan Rasmussen i Nørrebroparken.

Har du taget en kandidattest til folketingsvalget? Her er manden, alle er enige med

Kandidattests har stor betydning for mange danskeres kryds i stemmeboksen. Men testene favoriserer kandidater uden markante holdninger, og ved dette valg dukker særligt ét navn op igen og igen: Lars Aslan Rasmussen. Euroman har mødt den socialdemokratiske folketingskandidat, som alle er enige med, for at finde ud af hvad det egentlig er, han mener.

Sixpencen sidder, hvor den plejer. Skyggen lægger sig over de kraftige, mørke øjenbryn og de tætbarberede skægstubbe omkring mundvigene, der flækker i et stort smil. Lars Aslan Rasmussen parkerer sin sorte herrecykel på hjørnet af Nørrebrogade og stikker hånden frem til et fast tryk. Så vender han rundt og leder os ned til venstre ad Stefansgade, hvor solbrilleklædte københavnere har indtaget cafébordene i formiddagssolen på Nørrebro.

Han har selv valgt, at vi skal mødes her. I kvarteret, hvor han er født og vokset op i 80’erne, længe før gentrificeringens lange fangarme fik fat i ydre Nørrebro. Dengang Nørrebroparken var fyldt med alkoholikere, og hvor de færreste havde friværdi i de gamle etageejendomme, der ifølge Lars Aslan er det eneste, som stadig ligner sig selv.

”Ude foran Stefanshus sad små-alkoholiserede forældre og drak øl, mens deres børn løb rundt og legede ude foran,” fortæller han og peger på det populære værtshus midt på gaden, der i dag frekventeres af et lidt andet og yngre klientel.

”Da jeg voksede op, var det et arbejderkvarter. Når jeg fortalte, hvor jeg boede som barn, var der mange, som ikke anede, hvor Stefansgade lå. I dag ved alle det, medmindre de lige er kommet ind med fire-toget. Det er et helt andet sted i dag, men det er stadig det område i København, jeg bedst kan lide.”

aslan2.jpg

Lars Aslan retter lidt på kasketten. Man ser ham sjældent uden. Ej heller på den røde valgplakat, der hænger i lygtepælene på Nørrebro, hvor det socialdemokratiske folketingsmedlem og tidligere medlem af Borgerrepræsentationen i København stiller op. Sixpencen er efterhånden blevet så fast en del af hans image, at han ikke er sikker på, at han kan tillade sig at tage den af igen.

”Jeg ved slet ikke, om folk ville kunne genkende mig uden,” siger han og griner, da vi krydser Nørrebroparken med retning mod den toværelses lejlighed, hvor Lars Aslan voksede op med en kurdisk far, en dansk mor og to yngre søskende.

Når krydset skal sættes, tyer mange danskere til de populære kandidattests, som både DR, TV 2 og ethvert større dagblad med respekt for sig selv tilbyder de tvivlende vælgere. Og testene har direkte betydning for hvert fjerde kryds i stemmeboksen.

I en kandidattest bliver du præsenteret for en række udsagn, som du skal tage stilling til – fra ’helt uenig’ til ’helt enig’. Men ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet er testene utroværdige. De er nemlig indrettet sådan, at de ofte ender med at vise de mest moderate kandidater, fordi resultatet udregnes ved at analysere, hvor langt dine svar i gennemsnit ligger fra kandidaternes.

En midtsøgende politiker, der er delvist enig med vælgere på begge fløje, vil dukke op flere gange end politiker, der ligger længere til venstre eller højre. Og i denne valgkamp vil mange danskere ende med at være mest enige med Lars Aslan Rasmussen, der er en af de kandidater, som sig ’helt enig’ eller ’helt uenig’ i færrest udsagn.

”Hvis man gerne vil optimere sine chancer for at dukke op i valgtestene, skal man have så lidt markante holdninger som muligt. Det er Lars Aslan Rasmussen, som dukker mest op. Og han har meget lidt markante holdninger til nogen af spørgsmålene,” har datalog og forsker Aske Mottelson, som står bag undersøgelsen, sagt til Politiken.

aslan3.jpg

Derfor møder vi Lars Aslan i hans barndomsgade på Nørrebro for at få svar på to ting: Hvad mener den dansk-kurdiske socialdemokrat egentlig? Og er det virkelig rigtigt, at han ikke har markante holdninger til noget?

Har du gjort det med vilje?

Lars Aslan griner.

”Nej, det har jeg ikke. Jeg vidste faktisk slet ikke, at det var sådan, indtil der var nogen, som kontaktede mig og fortalte om det. Så det er ikke noget, jeg har spekuleret i.”

Men der er jo rigtig mange, der taget testene. Det kan vel være en fordel for dig?

”Det er rigtigt, at der er mange, der tager dem. Og jeg synes, at valgtestene er et godt værktøj. Men jeg ved ikke, hvor afgørende de er i sidst ende.”

Hvorfor ligger dine svar så ofte i midten?

”Jeg tror, at der er mange ting, som ikke er så sort-hvide for mig. Eksempelvis når det kommer til at hæve prisen på cigaretter. Det er nemt nok at sige, at den bare skal sættes op, men for mig kommer det også an på for hvem og hvor meget. I de tests, hvor det var muligt, har jeg faktisk uddybet mine svar, så man kan gå ind og se begrundelsen for mine valg i testen. Nogle gange kan det godt blive lidt forsimplet bare at erklære sig enig eller uenig.”

aslan4.jpg

Er det rigtigt, når KU-forskeren siger, at du har meget lidt markante holdninger?

”Selvfølgelig ikke. Jeg er for eksempel meget uenig i udflytningen af statslige arbejdspladser, som jeg mener er ren symbolpolitik. Det har jeg også svaret i de kandidattests, jeg har lavet. Jeg opfatter ikke mig selv som en politiker, der ikke er markant i sine holdninger, og det tror jeg heller ikke, at folk gør generelt.”

Vi vil jo gerne finde ud af, hvad du så har markante holdninger til. Hvad er din vigtigste mærkesag?

”Jeg vil gerne kæmpe imod den ulidelige københavner-bashing, jeg oplever både på og uden for Christiansborg. Jeg synes, at der er en tendens til, at man må sige alt om københavnere i Folketinget. Der bliver tegnet et billede af, at alle i København bor i ejerlejligheder med friværdi, selv om hovedstaden tegner sig for 25 procent af alle narkomaner, psykisk syge og hjemløse i landet. Det er rigtigt, at der er mange ressourcestærke mennesker i København, men det er altså også her, der er flest fattige. Hvis jeg talte om folk i Jylland, som man fx har haft for vane i Dansk Folkeparti og Venstre, hvor københavnere blandt andet er blevet kaldt ’speltsegmentet’, så ville der være ramaskrig. Jeg vil gerne repræsentere København i Folketinget og kæmpe imod den unuancerede ’land mod by’-tendens, som jeg mener er skadelig for Danmark.”

aslan5.jpg

Hvorfor tror du, at den ’københavner-bashing’ er opstået?

”Der er flere årsager. Men jeg oplever, at nogle politikere fra provinsen – på tværs af partierne – har for vane at bruge København som en form for ’fjendebillede’, når de skal repræsentere og hævde deres egen kommune eller landsdel. Her kunne jeg godt tænke mig, at de fokuserede lidt mere på at tale dem selv op i stedet for at tale København ned. Jeg tror også, at den centralisering, der er sket gennem mange år, har været med til at skabe en større splittelse mellem land og by, end der har været tidligere. Og misforstå mig ikke, jeg kan sagtens se, at der er brug for at løfte det, der er blevet kaldt Udkantsdanmark. Men det gør man altså ikke med symbolske udflytninger af statslige arbejdspladser, der alligevel ofte går til de større provinsbyer, som er velfungerede i forvejen.”

Hvad vil du gøre for at lave om på det?

”Jeg synes, at vi i København skal være bedre til at sige fra. Her kunne vi godt lære lidt af de jyske politikere, der har været gode til at få deres problemer på dagsordenen og få deres sager igennem i Folketinget. I København er vi ikke gode nok til at italesætte de store sociale problemer, vi har i kommunen. Jeg tror heller ikke, at alle er klar over, hvor stor en del af læsset, vi har trukket i forhold til flygtningeproblematikken. Måske handler det om, at mange af de kandidater i København, der stiller op til Folketinget, er tilflyttere fra provinsen. De er ikke opvokset her, som jeg er, og måske brænder de ikke helt lige så meget for byen. Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre København mere synlig i debatten på Christiansborg.”

aslan6.jpg

Et af valgkampens helt store emner er Lars Løkkes idé om en SV-regering, der skal samarbejde hen over midten. Hvad tænker du om det?

”Jeg kan godt se idéen i forhold til at skabe en modvægt til alle de små partier, der stiller op med deres ultimative krav, selv om de kun repræsenterer nogle få procent af befolkningen. Men ser man på erfaringen fra andre lande, eksempelvis Tyskland og Frankrig, er det gået rigtig dårligt for socialdemokraterne i den slags konstellationer henover midten. Samtidig tror jeg også, at vælgerne trænger til en ny retning og har behov for at mærke, at der er forskel på et land ledet af Socialdemokratiet og et land ledet af Venstre. For det synes jeg, at der er, blandt andet når det kommer til spørgsmålet om ulighed.”

Men I stemmer jo ens det meste af tiden?

”Det er rigtigt. Og der da heller er ingen tvivl om, at der er masser af ting, vi kan lave sammen med Venstre, selv om vi ikke sidder i regering sammen.”

Du går også ind for afkriminalisering af hash. Tror du, det er realistisk at få gennemført i den kommende valgperiode?

”Måske ikke i den næste periode, men det kommer på et tidspunkt. Det er jeg helt sikker på. Jeg synes, at debatten om hash er hyklerisk. Hvordan kan man gå ind for, at alkohol skal være lovligt, men ikke hash, når man sammenligner de negative konsekvenser af de to ting? Tobak dræber 13.000 om året, og vi har partier som Konservative og Venstre, der får penge af tobaksindustrien, men er imod legalisering af hash. Det hænger ikke sammen. Jeg synes, at Frank Jensens model for afkriminalisering af hash – som oprindeligt var foreslået af en række overlæger – var et godt initiativ. Jeg vil arbejde for at få lov til at legalisere hash til eget forbrug på forsøgsbasis i København. På den måde kan vi gøre os nogle helt konkrete erfaringer på området. Og hvis det ikke virker, bliver det nok ikke et problem at give hashen tilbage til rockerne, som jeg plejer at sige.”

Lars Aslan Rasmussen

40 år. Født og opvokset på Nørrebro med en dansk mor og en kurdisk far, der kom til Danmark fra Tyrkiet i 1970.

Uddannet folkeskolelærer fra Blågårds Seminarium i 2005. Har arbejdet i ti år som speciallærer for børn med autisme.

Var medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet fra 2006-2016. Erstattede i foråret 2016 tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Stiller op for Socialdemokratiet på Nørrebro til Folketingsvalget 5. juni.

Blev i 2012 kåret som 'Årets laks' af LGBT Danmark for sit arbejde for homoseksuelles rettigheder.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Folketingsvalg og Christiansborg