Alpernes hemmelige lillebror: En guide til en skitur i Pyrenæerne scroll-down

Alpernes hemmelige lillebror: En guide til en skitur i Pyrenæerne

Træt af de samme, gamle, store skiområder? Ingen grund til at lede videre. Vi er taget i forvejen til Pyrenæerne, et solrigt fristed i skyggen af Alperne.

Af Martin Söderqvist
Foto: Martin Söderqvist
Sport Euroman

Gamle stenhuse, bølgende marker og nu og da et enkelt forfaldent slot passerer forbi uden for bilruderne, da vi kører ad snoede veje gennem den ene lille by efter den anden. Vi er på vej mod nye højder, vores mål er skistedet Saint-Lary de Soulan i de franske Pyrenæer. I løbet af de sidste to timer i bilen, siden vi forlod lufthavnen i Toulouse, er det, som om vi er rejst 40 år tilbage i tiden. Tilbage til de gyldne 1980´ere, da Alperne endnu var ubetrådt land.

Vi er dog ikke på vej til Alperne, men derimod bjergkæden mellem Frankrig og Spanien, hvor skiturismen har levet i skyggen af sin storebror, siden man begyndte at stå på ski. Pyrenæerne er et fristed for dem, der er blevet trætte af Alpernes enorme skisystemer, som vokser år for år. Det er trods alt ikke alle, der finder det fedt at skulle kæmpe sig gennem køerne til skiliftene i Chamonix, sidde mast sammen på udendørsrestauranterne i Verbier eller at bruge de hollandske turister som slalomporte på Saalbachs overfyldte pister.

Snowboarderen Manu Bernia møder os ved kabineliften i Saint-Lary-Soulan, hjemmebane for de kendte freerider-brødre Victor og Xavier de Le Rue. Saint-Lary er helt ukendt territorium for de fleste skandinaver, der står på ski. Manu undskylder for de mildest talt dårlige sneforhold og forklarer, at de har haft en rekordtidlig start på sæsonen med en meter sne i december, men at det efterfølgende har været varmt. Usædvanligt varmt for årstiden, selv for Saint-Lary, som ligger blot 830 meter over havet på samme sydlige breddegrad som Rom og Korsika.

Termometret viser 16 grader i skyggen, til trods for at vi er i starten af februar. Solen opvarmer det tynde snedække, som stadig ligger på pisterne, og sågar i skyggen ser sneen blød og tung ud. Efter vi er stået af kabineliften, bevæger vi os over pisten mellem græsstykker og is, til vi når stoleliften Bouleaux, som vil bringe os op i mere snesikker højde. Den tidligere konkurrenceskiløber Manu skyder afsted i den våde, opkørte sne, mens vi prøver at hænge i, så godt vi kan. Pludselig kører han væk fra den præparerede piste og tager os med på et miniløb gennem en tæt skov i slushice-sne. Vi pløjer os gennem buske og piskende birkebark med sigtet rettet mod liften Tortes.

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her