"Min mor gik bort under den afsluttende træningslejr inden EM i Portugal i 2004. Derfor tog jeg ikke af sted med landsholdet fra start af, men jeg håbede på, at jeg kunne slutte mig til drengene senere.
Mediehysteriet i dagene omkring min mors død var så voldsomt, at DBU holdt min ankomst til lejren hemmelig. Turneringen var nemlig i gang, og selv om min familie og jeg var enige om, at jeg skulle spille den slutrunde, var følelserne selvfølgelig meget ambivalente, og muligheden for fortrydelse skulle være til stede.
Morten Olsen var involveret hele vejen igennem, og han var en god støtte.Jeg fløj ned til holdet en tidlig morgen, og de tog godt imod mig. Jeg talte lidt med hver enkelt rundt omkring på spillerværelserne den første dag, men derefter gik vi tilbage til et normalt udgangspunkt.
Det kan lyde koldt og kynisk, men på et fodboldhold spiller man jo for hinanden og for et resultat. Det handler simpelthen først og fremmest om fodbold, og når du er med til en slutrunde, kommer du hurtigt ind i din egen lille boble, hvor det kun handler om kampen.
Da jeg blev skiftet ind i kampen mod Bulgarien, var det til øredøvende klapsalver fra de danske fans. Det var meget emotionelt for mig. Jeg mærkede virkelig den fællesskabsfølelse, der ligger i at være på landsholdet, og øjeblikket genskabte det romantiske billede af at være landsholdsspiller, som jeg har haft, siden jeg var helt lille. Senere scorede jeg og cementerede 2-0-sejren. Det er det mål, der har betydet mest for mig i min karriere.”
LÆS OGSÅ: Helt tæt på EM: de fedeste opdateringer, medier og apps du skal følge
LÆS OGSÅ: Det var en rodet affære at lave landsholdets EM-sang
