Peter Møller
Foto: Søren Rønholt og Getty Images Peter Møller scorede til 1-0 på et langskud efter 125 sekunders spil i VM-ottendedelsfinalen mod Nigeria i 1998. Her fejrer han sejren sammen med de andre landsholdspillere.

Peter Møller: "Jeg har nemmere ved at nå ind til spillerne end en forretningsmand i slips og jakkesæt"

Peter Møller er DBU’s nye fodbolddirektør, ansat som bindeled mellem organisationen og A-landsholdsspillerne. Oven på efterårets ondartede konflikt ligner jobbeskrivelsen en lus mellem to negle, men den gamle angriber tror på sejren – og på at danskerne snart vil elske landsholdet igen. Får han endnu en gang brug for de høje albuer?

Hvorfor sagde du ja til jobbet i DBU?

”De seneste år har jeg savnet at være i fodboldmiljøet. Nu får jeg en direkte mulighed for at forbedre vilkårene for både kvinde- og herrelandsholdene. Jeg er med inde omkring talentudviklingen, og jeg vil gerne give noget tilbage til alle de små klubber, så danske drenge og piger kan få nogle gode forhold. Hvis man ikke synes, dét er fedt, er der noget galt. Dansk fodbold har givet mig så mange gode oplevelser og været med til at forme mig som menneske. Det vil jeg rigtig gerne kunne give videre.”

Kunne nogle af de nuværende A-landsholdsspillere tage ved lære af den indstilling?

”Jeg tror, der er rigtig mange landsholdsspillere, der har godt af at blive mindet om det. Min umiddelbare analyse af spillerne på landsholdet er, at de rigtig gerne vil nogle af de ting, som jeg også vil. De vil faktisk også rigtig gerne give noget tilbage til alle de små drenge og piger, som sidder og kigger med derude. Jeg synes også allerede, jeg kan se, at det er muligt at tale med spillerne om at lave nogle ting. De stillede op til at skrive autografer inden en landskamp i Aarhus, og et par spillere var med ude at træne ved DBU’s fodboldskoler for børn og unge. Jeg er kommet ind fra højre og har fortalt dem, hvor vigtigt det er, at vi giver noget tilbage til alle dem, som ser op til landsholdet. Jeg har sagt til spillerne, at det er vigtigt, at vi kommer mere i kontakt med vores fans. At de skal vise noget mere begejstring over at være på landsholdet.”

Gælder ideen om ’at give noget tilbage’ til dansk fodbold også i økonomisk henseende for A-landsholdspillerne? Er de indstillet på det?

”Det gør de allerede. Uden de flotte resultater som holdet har opnået, ville DBU og dermed også dansk fodbold ikke have haft de økonomiske muligheder, vi har i dag. I første omgang handler det dog om, at attituden og væremåden skal være der. Jeg tror ikke, der er ret mange af spillerne, der har brug for de penge, de får for at spille på landsholdet. Men de har fået en aftale, der gør, at de er berettiget til at få de penge. Så må vi se, om vi over tid kan ændre lidt på det. Det er da mit håb, at spillerne vil være med til det. Jeg synes, at deres attitude har været rigtig god. Der kan jeg mærke, at det betyder meget, at jeg selv har været spiller. Spillerne ved, at jeg har stået i den samme situation. De ved, hvad jeg har været igennem for at komme på landsholdet. Og jeg ved til gengæld, hvad de er udsat for, jeg kender det pres, de er under, og alt det, de må ofre for at få succes. Vi kommer fra den samme verden. Jeg har nemmere ved at nå ind til spillerne end en forretningsmand i slips og jakkesæt.”

Du er ansat af DBU. Ser spillerne dig som en af deres?

”Ja, det gør de. Jeg sagde til dem, at jeg ikke ville være i nærheden af omklædningsrummet fra en time før kampen, for det er spillernes og trænerens domæne. DBU-folk i jakke og skjorte har ikke noget at gøre dernede. Men efter jeg havde sagt det, gik der to dage, så kom spillerne hen til mig og sagde: ”Vi vil gerne have, du er med i omklædningsrummet, for du er en af vores.” Det var deres måde at sige til mig, at de troede på, at det jeg gør, er godt for holdet, og at de lukker mig ind. Mere behøvede jeg ikke fra dem. Jeg vil arbejde for at forbedre deres vilkår, og jeg vil også arbejde for, at danske fans får et andet syn på spillerne, som ofte fremstilles på en anden måde, end de egentlig er.”

På hvilken måde er de fremstillet forkert?

”Det indtryk, jeg har af spillerne, er, at de er superstolte af at spille på det danske landshold. Men i og med at de har været i konflikt, hvor det hele har drejet sig om penge og kommercielle rettigheder, har spillerne fået det prædikat, at de er nogle griske spillere, der kun er med på det danske landshold for at tjene nogle penge. Og det er ikke tilfældet. De har den samme følelse, som jeg havde, da jeg var på landsholdet, som Tommy Troelsen havde i 60’erne, som Michael Laudrup og Peter Schmeichel havde; de er utroligt stolte af at spille på det danske landshold. Det er den fortælling, vi skal have frem nu.”

Kan du godt følge, at det kan klinge lidt hult i danske fodboldfans’ ører?

”Ja, det kan jeg da. Der er ingen, der kan forstå det, når mange af spillerne tjener plus 10 millioner. Men det er også derfor, vi skal lave tiltag, der viser, at det faktisk forholder sig stik modsat. Og så kan jeg jo ikke gøre andet end at forholde mig til den økonomiske aftale, der er lavet. Den kan jeg ikke lave om på.”

Men spillerne kunne vel, hvis de mener noget med det, godt tilbyde at indgå en anden aftale nu?

”Det kunne de godt. Men nu har vi lige lavet en aftale med spillerne. Den står vi ved.”

Peter Møller.jpg

Efter konflikten med DBU i efteråret udsendte landsholdsspillerne et ’åbent brev’ til danskerne for at forklare tingene set fra spillernes side. Brevet blev hånet og latterliggjort i stor stil på sociale medier og i de andre mediers brugerkommentarfelt. Du har fortalt spillerne din mening om brevet, men vil ikke sige offentligt, hvad du sagde?

”Nej, det vil jeg ikke. Det var et signal til spillerne om, at de skal vide, at jeg vil gøre alt for at give dem gode vilkår omkring landsholdet. De bedste spillere skal have de bedste vilkår. Men de skal også vide, at hvis jeg synes, de opfører sig forkert, vil jeg sige det til dem.”

Du er allerede gennem medierne blevet en slags bindeled mellem landsholdet og danskerne, fansene. Er det en del af din jobbeskrivelse?

”Det er det ikke, men det er den oplevelse, jeg gerne vil have. Fansene er forholdsvis taknemmelige, og jeg tror godt, opbakningen kan vendes. Vi skal kun gå tilbage til VM-ottendedelsfinalen mod Kroatien i sommer for at se, hvor stor begejstringen var. Opbakningen til det danske herrelandshold er der og har altid været der, og det, der er vigtigt nu for mig, er, at spillerne viser, at de er glade og stolte. Der skal vises meget mere begejstring, både i interview, måden vi jubler på, og måden vi takker fansene for opbakningen. Jeg har sagt til dem: ’Næste år kan I spille EM på hjemmebane, det kommer måske aldrig til at ske igen. Men for at nå dertil, kræver det, at vi vinder vores kampe, specielt på hjemmebane, og så er der brug for massiv opbakning. Der dur det ikke, at der sidder nogen, som synes, at spillerne er usympatiske og kun er her for pengenes skyld.'"

Du har selv oplevet som spiller at få at vide, at du kunne være ’usympatisk’ på banen. Prædikatet ’høje albuer’ hænger fast. Er det fair, at du bliver husket for det?

”Nej, overhovedet ikke. Jeg har spillet over 300 Superliga-kampe og fået ét rødt kort. Men jeg er jo udmærket klar over mekanismerne, og jeg har altid spillet med på det for sjov og grint af det. Jeg anerkender dog også, at i min sidste tid som fodboldspiller var jeg alt for aggressiv i forhold til, hvad jeg havde været de første 12 år af min karriere. Det skyldtes, at jeg var frustreret over, at jeg sad så meget på bænken til sidst. Hver gang jeg kom ind for FC København, havde jeg 15-20 minutter til at score og vinde kampen. Derfor agerede jeg alt for overilet. Jeg har ikke behov for at gøre mig selv hellig, for jeg var en hård spiller, men alle der har spillet uden for Danmarks grænser, ved godt, der bliver gået til den, og jeg var så heldig at spille i udlandet også. Hvis du kigger ud over hele min karriere, er ’høje albuer’ et åndssvagt prædikat, men sådan er det. Journalisterne giver dig et prædikat, og så farver det folks opfattelse. Det er de samme mekanismer, bare omvendt, som når jeg nu bruger medierne til at vende stemningen omkring landsholdet. Det er en win-win.”

Hvad har du lært af dine år i medierne, som du kan bruge i dit nye job?

”Jeg har lært, at det er meget vigtigt at kommunikere tydeligt og klart. Jeg har fået en stor viden om, hvordan en redaktion går til et emne, hvordan man vinkler en given situation og nyhed. De ting bruger jeg helt klart nu til at forsøge at skabe en god stemning omkring landsholdet. Jeg synes, DBU har manglet en stærk mand, som har stillet sig op og forsvaret DBU’s logo. Jeg vil stille mig frem i alle medier og fortælle om de ting, som jeg synes, vi i DBU skal gøre. Det har manglet. Man har gemt sig bag en pressemeddelelse. Danskerne vil gerne have, at DBU stiller sig frem og fortæller, hvorfor vi gør, som vi gør. På den måde kan man bruge medierne. Nu har jeg fået en god start, men sådan bliver det ikke ved med at være. Der kommer også situationer, hvor jeg vil være i stormvejr.”

Er det noget, du har taget med dig fra banen?

”Hvis du ringer til de klubber, hvor jeg har spillet, vil de sige, at jeg har været ærlig og opført mig ordentligt. Det kan godt være, jeg var en hård nyser på banen, men jeg havde respekt for de klubber, jeg var i. Det var et professionelt stykke arbejde, der skulle udføres, så det var vigtigt, at man gjorde, hvad der blev sagt. Men jeg har heller aldrig været bange for at stå frem og sige min ærlige mening og stå inde for den. Og jeg synes også min start i DBU har vist, at det har jeg gjort over for alle jeg har mødt - med respekt for den position, de nu sad i.”

Hvad skal DBU gøre bedre?

”DBU laver rigtig mange gode ting. Jeg har været i Danmarks Radio, og det er det samme med DBU: Alle har en mening om dét, DR og DBU gør. Jeg kommer ikke til at stille alle tilfreds. Nogle synes, at kvindefodbold er det vigtigste i hele verden, andre talentudvikling, eller at alle breddeklubberne er det vigtigste. Jeg er ansat i eliteafdelingen, så jeg skal skaffe resultater. Og jeg står med benene i alle lejre, for jeg er selv et produkt af en lille klub, som jeg startede i. De sidste otte år har jeg været frivillig træner i HIK, så jeg ved, hvor meget det betyder at have forældre og ledere rundt om i Danmark. Men det har også præget mig, at jeg har været i klubber, hvor jeg blev nummer et og to de sidste 10 år, jeg var i Superligaen. Da jeg blev ansat i DBU, sagde jeg, at vi skal med til alle slutrunder. De grinede af mig og sagde: ’Det er slet ikke bestyrelsens ambition.’ Så svarede jeg: ’Det er jeg da fuldstændig ligeglad med. Jeg ville aldrig nogensinde begynde en turnering og så gå efter at blive nummer tre.’ Så på den måde kommer jeg med en anden energi og et andet syn på tingene. Jeg vil vinde. Det er derfor, jeg går ind i dette job.”

Har penge for meget magt i moderne fodbold?

”Det er voldsomme summer, der florerer. Pengene styrer mange ting. Spillerne tjener måske for meget. Men jeg ved, at den følelse du har, når du bliver udtaget til landsholdet, er den samme, uanset om du tjener 30 millioner kroner eller 30.000 kroner om året. Det er det, vi skal tilbage til. Det er dét, der er så vigtigt, at folk forstår.”

FC København eller Brøndby?

”Hahaha. Ja, det kan jeg ikke udtale mig om i mit nuværende job. Kan vi ikke bare sige: tre mesterskaber i FCK, tre i Brøndby og så et gennembrud i AaB, så er vi dækket ind.”

Peter Møller

Født 23. marts 1972 i Frederikshavn. Tidligere professionel fodboldspiller gennem 16 år i Danmark, Schweiz, Holland, Spanien og England. 20 A-landskampe, 5 mål. 6 danske mesterskaber. Formand for Spillerforeningen i 2005. Efter fodboldkarrieren tv-studievært i 12 år, heraf 10 år i Danmarks Radio, hvor han dækkede fem slutrunder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Landsholdet og Fodbold